E-AFFALD

Right to repair skal meget længere op på den globale dagsorden

Verden er på vej mod at drukne i bjerge af e-skrot. 2024 bør være året, hvor vi diskuterer genanvendelse og brug af mobiltelefoner og laptops. Skærpede EU-regler, ændret forbrugerkultur og nyt syn på genanvendelse af enheder er afgørende, hvis vi vil tage hånd om den tikkende bombe under miljøet og klima. Sådan lyder et af de største nytårsønsker fra it-politisk rådgiver Ole Tange.

 

Sidste år blev der solgt næsten 1,4 milliarder smartphones globalt, og når man lægger laptops, iPads, stationære computere, fladskærme, smartwatches til – så er der en god grund til, at bjerge af e-affald hober sig op overalt og dermed også er en voksende og overset bombe under vores miljø. Ikke mindst fordi det stadig kun er en mindre del af skrottet, som genanvendes.

- Det er et overset problem, ja, det er faktisk en mindre bombe, som vi alt for sjældent beskæftiger os med. Den er ikke synlig, men den ætser og ødelægger fundamentet under vores fremtid. Køb nyt og smid væk-kulturen har aldrig haft det bedre, fordi vi alle vil have det nyeste. Der er vel en grund til, at Apple og Microsoft er verdens mest værdifulde virksomheder med næsten absurde markedsværdier, siger Ole Tange, politisk rådgiver i de it-professionelles fagforening, PROSA.

Ole Tange fastslår, at mulighederne for at ændre forbrugeradfærd og opstille krav ligger næsten lige til højrebenet, hvis vi tør: Grøn it, 'grønne' laptops og smartphones, klima-fair-trade-belastninger, miljø­belastning i mærkningsform.

- Men når det handler om teknologi, AI og gadgets, er vi alle teenagere, og det elsker de store producenter, og de gør alt for at stimulere den del af vores adfærd, gerne ved faktisk også at påvirke vores børn, mener han.

- Vi lever i øjeblikket, og vi skal have det sidste nye med, og vi tænker ikke så meget på i morgen og de enorme belastninger og ødelæggelser, der følger med. Jeg kunne godt som et af mine største nytårsønsker håbe på, at vi ændrer adfærd, debat og forståelse af, hvad det egentlig er, vi er i gang med. At der på toppen af de fleste smartphones burde være en virtuel skorsten, som udledte tung, sort, ødelæggende røg og et ukendt antal ødelæggende giftstoffer, som udpinte jorden, siger Ole Tange.

 

Produktionen presser klimaet

- Ét er det faktiske pres på miljøet og klimaet, noget andet er den reelle pris for miljøet, naturen, diversiteten og meget mere, når vi medregner de metaller, legeringer og mikrochips, der er i mobiltelefoner og andre enheder. Det er voldsomt ødelæggende, alene hvis vi ser på kobolt eller det energiforbrug, der bruges til at fremstille delene, fastslår han.

 Ifølge Ole Tange har vi slet ikke blik for omkostningerne ved produktionen.

- Undersøgelser viser blandt andet, at 80-90 procent af en laptops energiforbrug stammer fra produktionen, og at den procentdel er stigende. Levetidsforlængelse bliver dermed den vigtigste parameter, hvis man køber en grøn laptop, siger han.

 Alle kan gå forrest i det små og store, lyder opfordringen. Selv små skridt er nødvendige, hvis kursen skal ændres.

- I PROSA har vi presset vores kontorprinterleverandør til at levetidsforlænge vores syv år gamle printer. Den ville kunne klare syv år mere, hvis man blot kunne få reservedele; men man er stoppet med at producere reservedelene, så vores printer lever på de reservedele, som vores leverandør kan grave op fra gamle lagre. Hvorfor kan vi ikke kræve, at vi skal kunne få reservedele til vores udstyr i for eksempel ti år? spørger Ole Tange.

- Politikerne beskytter os slet ikke nok. Vi har alle sovet i timen. Hvorfor er der ikke en ret til at kunne reparere både software og elektronik? Hvorfor er det kun firmaer som Fairphone, der har en niche her? Jeg tror, at vi om 10-15 år vil se tilbage og undre os over, hvor meget alle dem, der skulle passe på os og miljøet, bare lod forbrugerkulturen og gigantiske firmaer som Apple få frit spil, når det kom til belastende overforbrug af elektronik, opfordrer Ole Tange.

FAKTA OM E-AFFALD

  • E-skrot eller e-affald er blevet anslået til at være 55 millioner ton – eller 55.000.000.000 kilo.
  • Mængden anslås i 2030 at vokse til 75 millioner ton.
  • Kun 78 lande har lovgivning til håndtering af e-affald.
  • Estland, Norge og Island har de højeste genanvendelses­procenter for e-affald.
  • Der er over 347 millioner ton ikke-genanvendt e-affald på jorden i 2023.
  • Kina, USA og Indien producerer mest e-affald.
  • Kun 17,4 procent af e-affaldet bliver indsamlet og genanvendt korrekt.

AI er en voksende synder

Et tilsvarende budskab gælder i forhold til kunstig intelligens (AI) og det enorme ekstra klimapres, eksplosionen i kunstig intelligens skaber.

- Jeg har set beregninger, der siger, at AI alene i 2027 vil udlede det samme som hele Holland. Tænk på de millioner af søgninger på ChatGPT, der foregår lige nu. De virker uskadelige, men faktisk forurener hver enkelt søgning massivt. Vi ser det bare ikke, men energiforbruget er enormt, og skjult betaler vi alle regningen, og især vores børn vil få en enorm regning, fastslår Ole Tange.

- Og vi kommer ikke til at slippe AI-teknologien igen: Det er et værdifuldt redskab.

- Her bør og skal det være mere tydeligt, at teknologi og digitale værktøjer i virkeligheden udgør voksende bomber under miljøet. Vi kan ikke se smoggen, der udsendes, men den er reel for hver enkelt af alle mobiltelefoner, laptops, fjernsyn og meget andet. Det kan godt være, at smoggen kun kan ses et andet sted i verden, når de bruger ChatGPT, men den spreder sig og rammer alle, siger Ole Tange.

Pres, og stil krav til giganterne

Han håber på politisk fokus og fokus på lovgivning, der kan mindske de reelle konsekvenser af vores digitale færden og vores digitale køb og forbrug.

  -  Vi har slet ikke lagt nok pres på virksomheder som Apple og Samsung og alle de andre. De har en pligt og en rolle her, som går langt ud over bare at ville sælge nyt hele tiden. Den opgave skal løses, fastslår den politiske rådgiver.


Læs også...

En gruppe IT-undervisere har lavet seks nye spil, der skal øge danskernes viden om cybersikkerhed. Spillene er et nyt og underholdende værktøj, der…

Forskere går sammen med erhvervslivet om et nyt center, der skal understøtte fabrikation af mikrochips i Danmark. Det nye center ligger på DTU, og det…

Som de fleste forhåbentlig ved, så må din arbejdsgiver ikke spørge ind til, hvad du fejler, når du melder dig syg. Men hvis du selv fortæller det,…

Et forsøg hos Google betyder, at fagforeninger ikke dukker op i en række brugeres søgeresultater. Situationen rejser kritik både på Christiansborg og…

Hver dag logger 100 millioner brugere ind på det sociale medie Threads. Mediet er en del af Meta, og det blev lanceret i 2023.

En ny form for IT-uddannelse åbner op for, at flere kan blive softwareingeniører. Næste år kan man nemlig søge ind på en trainee-uddannelse hos VIA…

Google tager syvmileskridt mod kvantecomputeren med chippen Willow, TikTok forurener ifølge undersøgelse mest af sociale medier – lige så meget som…

Hvordan er magthierarkiet i det danske tech-miljø? Det forsøger en ny analyse at give svaret på – og umiddelbart er det ikke tekniske profiler, der…

Nye principper skal sikre, at vi ikke lægger hele vores fremtid i hænderne på tech-giganterne. "Tech-giganterne har primært fokus på teknologiske…

Kommunerne har ikke ressourcer nok, når det gælder IT-sikkerhed, og derfor er de uhyre sårbare. Det viser en ny analyse, som ifølge professor i…