Skal vi genoplive Wave?

I 2009 blev jeg Google Wave-bruger. Wave var dengang et supermoderne bud på afløseren for e-mail. Et kommunikationsværktøj, som kunne en hel masse ting. Ingen tvivl om, at selve produktet var spændende - og hypet. En kommunikationsprotokol, en server og en klient var basis for det, de danske brødre Lars og Jens Rasmussen havde opfundet for Google. 

Et par år senere lukkede Wave-projektet i en desillusioneret slugt af performanceproblemer og brugerflugt. Det placerede sig blot som en parentes i rækken af dokumentcentrerede samarbejdsværktøjer.

Et af problemerne var, at indlæringskurven åbenlyst var stejl. Produktet opnåede aldrig den brede brugeraccept. Man skulle lære en anderledes navigation, forstå sammensmeltningen af synkron og asynkron kommunikation og sige goddag til begreber som wavelets, robots og blibs. 

Betinget begejstring 

Wave byggede på dristige og konsekvente tanker. Dengang spåede jeg i et blogindlæg om Wave, at produktet ikke ville blive afløseren for e-mail i løbet af en femårs periode, men jeg var sikker på, at Wave ville finde sine trofaste brugere på længere sigt. Sådan gik det ikke. Wave var et velgørende opgør med en gammeldags og statisk dokument-metafor, som virkede blokerende for moderne online-samarbejde. Alligevel droppede Google Wave, og det ligger tilbage som et dødt Apache-projekt. 

Men tiden burde være moden til et system som Wave. Udbredelsen af kollaborative cloud-systemer og sociale medier som Twitter, Facebook og Snapchat har gjort en masse funktionaliteter fra Google Wave til mainstream. De gamle performance-problemer i Wave kan med en vis sandsynlighed løses gennem den udvikling af processorkraft og den bedre håndtering af Big Data, som har fundet sted i løbet af de sidste 10 år.

Samtidig er den dalende anvendelse af traditionel e-mail et symptom på, at kommunikation nu foregår via mange forskellige protokoller, og e-mailkommunikation plages af spam, ransomware, dårlig sikkerhed og nye kommunikationsmønstre, som gør det svært at skabe overblik. Så verden har mere end nogensinde brug for en universel og åben standard til kommunikation, som kan forene de fragmenterede og lukkede løsninger, der kommer fra de store sociale medier. 

Inspiration og dokumentation om Wave er her: http://incubator.apache.org/wave/


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…