Skal vi genoplive Wave?

I 2009 blev jeg Google Wave-bruger. Wave var dengang et supermoderne bud på afløseren for e-mail. Et kommunikationsværktøj, som kunne en hel masse ting. Ingen tvivl om, at selve produktet var spændende - og hypet. En kommunikationsprotokol, en server og en klient var basis for det, de danske brødre Lars og Jens Rasmussen havde opfundet for Google. 

Et par år senere lukkede Wave-projektet i en desillusioneret slugt af performanceproblemer og brugerflugt. Det placerede sig blot som en parentes i rækken af dokumentcentrerede samarbejdsværktøjer.

Et af problemerne var, at indlæringskurven åbenlyst var stejl. Produktet opnåede aldrig den brede brugeraccept. Man skulle lære en anderledes navigation, forstå sammensmeltningen af synkron og asynkron kommunikation og sige goddag til begreber som wavelets, robots og blibs. 

Betinget begejstring 

Wave byggede på dristige og konsekvente tanker. Dengang spåede jeg i et blogindlæg om Wave, at produktet ikke ville blive afløseren for e-mail i løbet af en femårs periode, men jeg var sikker på, at Wave ville finde sine trofaste brugere på længere sigt. Sådan gik det ikke. Wave var et velgørende opgør med en gammeldags og statisk dokument-metafor, som virkede blokerende for moderne online-samarbejde. Alligevel droppede Google Wave, og det ligger tilbage som et dødt Apache-projekt. 

Men tiden burde være moden til et system som Wave. Udbredelsen af kollaborative cloud-systemer og sociale medier som Twitter, Facebook og Snapchat har gjort en masse funktionaliteter fra Google Wave til mainstream. De gamle performance-problemer i Wave kan med en vis sandsynlighed løses gennem den udvikling af processorkraft og den bedre håndtering af Big Data, som har fundet sted i løbet af de sidste 10 år.

Samtidig er den dalende anvendelse af traditionel e-mail et symptom på, at kommunikation nu foregår via mange forskellige protokoller, og e-mailkommunikation plages af spam, ransomware, dårlig sikkerhed og nye kommunikationsmønstre, som gør det svært at skabe overblik. Så verden har mere end nogensinde brug for en universel og åben standard til kommunikation, som kan forene de fragmenterede og lukkede løsninger, der kommer fra de store sociale medier. 

Inspiration og dokumentation om Wave er her: http://incubator.apache.org/wave/


Læs også...

Fremover kan du som forbruger i EU stille minimumskrav til de smartphones og tablets du køber, når det handler om batteritid og muligheden for at…

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.