Skal vi genoplive Wave?

I 2009 blev jeg Google Wave-bruger. Wave var dengang et supermoderne bud på afløseren for e-mail. Et kommunikationsværktøj, som kunne en hel masse ting. Ingen tvivl om, at selve produktet var spændende - og hypet. En kommunikationsprotokol, en server og en klient var basis for det, de danske brødre Lars og Jens Rasmussen havde opfundet for Google. 

Et par år senere lukkede Wave-projektet i en desillusioneret slugt af performanceproblemer og brugerflugt. Det placerede sig blot som en parentes i rækken af dokumentcentrerede samarbejdsværktøjer.

Et af problemerne var, at indlæringskurven åbenlyst var stejl. Produktet opnåede aldrig den brede brugeraccept. Man skulle lære en anderledes navigation, forstå sammensmeltningen af synkron og asynkron kommunikation og sige goddag til begreber som wavelets, robots og blibs. 

Betinget begejstring 

Wave byggede på dristige og konsekvente tanker. Dengang spåede jeg i et blogindlæg om Wave, at produktet ikke ville blive afløseren for e-mail i løbet af en femårs periode, men jeg var sikker på, at Wave ville finde sine trofaste brugere på længere sigt. Sådan gik det ikke. Wave var et velgørende opgør med en gammeldags og statisk dokument-metafor, som virkede blokerende for moderne online-samarbejde. Alligevel droppede Google Wave, og det ligger tilbage som et dødt Apache-projekt. 

Men tiden burde være moden til et system som Wave. Udbredelsen af kollaborative cloud-systemer og sociale medier som Twitter, Facebook og Snapchat har gjort en masse funktionaliteter fra Google Wave til mainstream. De gamle performance-problemer i Wave kan med en vis sandsynlighed løses gennem den udvikling af processorkraft og den bedre håndtering af Big Data, som har fundet sted i løbet af de sidste 10 år.

Samtidig er den dalende anvendelse af traditionel e-mail et symptom på, at kommunikation nu foregår via mange forskellige protokoller, og e-mailkommunikation plages af spam, ransomware, dårlig sikkerhed og nye kommunikationsmønstre, som gør det svært at skabe overblik. Så verden har mere end nogensinde brug for en universel og åben standard til kommunikation, som kan forene de fragmenterede og lukkede løsninger, der kommer fra de store sociale medier. 

Inspiration og dokumentation om Wave er her: http://incubator.apache.org/wave/


Læs også...

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.