Skal vi genoplive Wave?

I 2009 blev jeg Google Wave-bruger. Wave var dengang et supermoderne bud på afløseren for e-mail. Et kommunikationsværktøj, som kunne en hel masse ting. Ingen tvivl om, at selve produktet var spændende - og hypet. En kommunikationsprotokol, en server og en klient var basis for det, de danske brødre Lars og Jens Rasmussen havde opfundet for Google. 

Et par år senere lukkede Wave-projektet i en desillusioneret slugt af performanceproblemer og brugerflugt. Det placerede sig blot som en parentes i rækken af dokumentcentrerede samarbejdsværktøjer.

Et af problemerne var, at indlæringskurven åbenlyst var stejl. Produktet opnåede aldrig den brede brugeraccept. Man skulle lære en anderledes navigation, forstå sammensmeltningen af synkron og asynkron kommunikation og sige goddag til begreber som wavelets, robots og blibs. 

Betinget begejstring 

Wave byggede på dristige og konsekvente tanker. Dengang spåede jeg i et blogindlæg om Wave, at produktet ikke ville blive afløseren for e-mail i løbet af en femårs periode, men jeg var sikker på, at Wave ville finde sine trofaste brugere på længere sigt. Sådan gik det ikke. Wave var et velgørende opgør med en gammeldags og statisk dokument-metafor, som virkede blokerende for moderne online-samarbejde. Alligevel droppede Google Wave, og det ligger tilbage som et dødt Apache-projekt. 

Men tiden burde være moden til et system som Wave. Udbredelsen af kollaborative cloud-systemer og sociale medier som Twitter, Facebook og Snapchat har gjort en masse funktionaliteter fra Google Wave til mainstream. De gamle performance-problemer i Wave kan med en vis sandsynlighed løses gennem den udvikling af processorkraft og den bedre håndtering af Big Data, som har fundet sted i løbet af de sidste 10 år.

Samtidig er den dalende anvendelse af traditionel e-mail et symptom på, at kommunikation nu foregår via mange forskellige protokoller, og e-mailkommunikation plages af spam, ransomware, dårlig sikkerhed og nye kommunikationsmønstre, som gør det svært at skabe overblik. Så verden har mere end nogensinde brug for en universel og åben standard til kommunikation, som kan forene de fragmenterede og lukkede løsninger, der kommer fra de store sociale medier. 

Inspiration og dokumentation om Wave er her: http://incubator.apache.org/wave/


Læs også...

Jargon har i årevis samlet forklaringer på tech-forkortelser, it-udtryk og ord. Det er blevet til et ret massiv og enkelt opslagsværk over it-kultur…

Isak Juel Nielsen er 20 år og studerer datalogi på Syddansk Universitet.

I Estland vokser udviklingen derfor også nedefra, fordi de lytter oppefra. Det har gjort dem til verdensmestre i iværksætteri, og det har skabt…

PROSA oplever en tendens til at muligheden for hjemmearbejde blandt vores medlemmer indskrænkes. Regler om hjemmearbejde er langt de fleste steder et…

Lønsamtaler kan give sved på panden, men med den rette strategi kan du forlade chefens kontor med mere i lønningsposen. Mariam Senounou er jurist hos…

Man kan lære mange ting på skolebænken, men meget læring kommer også fra virkeligheden. Det har tre software design-studerende i den grad mærket på…

Microsoft vil starte en atomreaktor op igen for at give grøn strøm til deres datacentre, specielt dem med AI. Hvis det reelt går igennem, og de får…

En ny feature i et af Googles AI-værktøjer gør det muligt at lave en podcast på få minutter. Featuren er så nem at bruge, at den egentlig ikke behøver…

Millioner af udviklere verden over bruger hver dag JavaScript – men hvorfor er programmeringssproget blevet så populært? PROSAbladet har talt med…

Et nyt projekt indsamler danske stemmer for at sikre, at AI-løsninger fremover også kan tale med dialekter. Du kan også donere din stemme, skriver DR.…