Oplysninger fra 2.848 januar-lønsedler viser, at de it-professionelles løn i gennemsnit er steget med 3,1 procent fra januar sidste år til i år. Dermed er lønstigningen lidt lavere, end den var sidste år, hvor lønnen i gennemsnit steg 3,6 procent.
– Årene før var lønudviklingen dog stort set gået i stå, så set i det lys er det et nogenlunde tilfredsstillende resultat, siger ledelseskonsulent Allan Pleman, der står bag lønstatistikken.
Besvarelserne i årets lønstatistik stammer fra alt fra højt specialiserede sikkerhedskonsulenter til selvlærte driftsfolk - og fra helt nyuddannede til gamle garvede it-folk. De kommer fra folk ansat i hovedstaden og på den jyske vestkyst. Der er derfor stor forskel på, hvad der løber ind på kontoen hos den enkelte it-professionelle. Men samlet set er lønnen altså i gennemsnit steget 3,1 procent.
For at få et indtryk af, hvor meget mere værdi de it-professionelle har fået mellem hænderne, skal man dog trække den generelle prisstigning fra de 3,1 procent. Den generelle prisstigning indikerer, hvor meget dyrere dagligvarer og andre udgifter til en husholdning er steget det seneste år. I år var prisudviklingen ifølge Danmarks Statistik 0,5 procent. Det betyder, at en it-ansats realløn – altså reelle købekraft - er steget med 2,6 procent det seneste år.
Vil man sammenligne it-branchens resultat med resten af det danske arbejdsmarked, skal man kigge på det, der kaldes lønniveauet. Det beregnes uden anciennitet. Lønnen for it-professionelle uden anciennitet er i år på 1 procent, og ifølge Danmarks Statistik er det generelle danske lønniveau i samme periode steget med 1,5 procent.
– Det betyder altså, at de it-ansattes lønniveau er steget mindre end resten af arbejdsmarkedets. Men det er først og fremmest reallønsfremgangen, som folk mærker i det daglige husholdningsbudget. Stiger reallønnen, er dine penge så at sige mere værd. Stiger prisudviklingen mere end din løn, kan du få mindre for dine penge. Lønniveauet siger mere noget om, hvordan arbejdsmarkedet har det. Stiger lønniveauet, er det et tegn på, at arbejdsgiverne må betale mere for arbejdskraften, siger Allan Pleman.
Faldende ledighed
At lønniveauet stiger er dermed også et tegn på, at ledigheden er faldende. Ledigheden, der sidste år var på 4,87 procent, er i år faldet svagt til 4,24 procent. Dermed er ledigheden den laveste siden 2009, hvor den lå på 2,33 procent.
– Lønudviklingen hænger nært sammen med ledigheden i faget, men reguleringen sker med nogen forsinkelse. Jeg må dog sige, at når jeg ser lønudviklingen, er der ikke noget, der for mig indikerer, at der er generel mangel på arbejdskraft i faget, sådan som vi ellers ofte hører arbejdsgiverne sige, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.
En af de ting, der ærgrer hende ved årets lønstatistik, er, at der igen er sket en stigning i antallet af medlemmer, som er omfattet af en klausul. 19,1 procent af medlemmerne på private arbejdspladser oplyser, at de er omfattet af en klausul. Og det er en lille stigning fra sidste år, hvor det var 18,9 procent.
– Det er mange, og det er problematisk i forhold til mobiliteten på arbejdsmarkedet, siger Hanne Lykke Jespersen.
Et værktøj
På PROSAs hjemmeside kan du dykke ned lønstatistikkens mange tabeller og finde de oplysninger, der er mest relevante for netop dig. Tabellerne er både inddelt i funktion, uddannelse, erfaring og geografi. Du vil nok opleve, at der, selv når du kigger på to it-professionelle, som har samme funktion og anciennitet, kan være store forskelle på deres løn. Lønstatistikken er nemlig ikke et opslagsværk, der afslører præcist, hvad du kan kræve af en arbejdsgiver. Den er et værktøj til at danne dig et overblik over, hvordan en given funktion er aflønnet, og det er den viden, du kan bruge som afsæt for en lønforhandling.
Når du kigger på tallene, skal du også have for øje, at lønstatistikkens løntal, ud over selve lønsummen for en 37 timers arbejdsuge, indeholder pension, ferie ud over fem uger samt eventuelle bonusbeløb.
– Det, der nogle gange snyder folk lidt, når de læser vores tal, er, at vi har medregnet netop pension og eventuel ferie ud over de lovpligtige fem uger. Det gør vi, fordi man i dag må regne med, at man selv må tegne en pensionsordning, hvis ens arbejdsgiver ikke betaler til en, siger Allan Pleman.
Lønstatistikken er faktisk den mest benyttede del af PROSAs hjemmeside.
– Det er et meget nyttigt værktøj i forbindelse med den årlige lønsamtale, som de fleste medlemmer har. Det er meget vigtigt at vide, hvad den generelle udvikling er. Det er vigtigt, at man kan se, om man er lønnet ordentligt for sin arbejdskraft. Der er bestemt ikke tvivl om, at lønstatistikken bør have en effekt i forhold til at holde lønningerne oppe, og det tror jeg faktisk også, at den har, siger Hanne Lykke Jespersen.
Forsigtig optimisme
De it-professionelle bliver hvert år i lønstatistikken spurgt til deres tro på fremtiden. 46,9 procent har i år svaret, at de tror, at der det kommende år vil blive ansat flere it-professionelle på deres arbejdsplads. Kun 13,9 procent tror, at der vil være færre it-professionelle det kommende år.
– Selvom man altid skal være forsigtig med at tolke på tal, så synes jeg, at den generelle tendens i årets lønstatistik er, at det går bedre. Der er sket en reallønsfremgang, ledigheden er faldende, og flere nyuddannede får job til en ordentlig startløn, siger Allan Pleman.
Også Hanne Lykke Jespersen er forsigtig optimist.
– Jeg tror, at det nogen tid endnu går fremad – ikke hurtigt og brusende, og det vil også være med tilbageslag. Det er generelt mest i små og mellemstore virksomheder, at der er behov for mere arbejdskraft, mens vi fortsat ser fyringsrunder på de store virksomheder, siger hun.