Stabile startlønninger

11 procent af dem, der har indsendt svar til årets lønstatistik, har op til to års erhvervserfaring i it-faget. Deres svar på, hvad de tjener om måneden, viser, at startlønningerne ligger på niveau med sidste år.

Startløn er det, man får som nyuddannet i faget, og den er en god indikator for, hvordan temperaturen på arbejdsmarkedet er. Efter at være faldet voldsomt nogle år i træk steg startlønningerne sidste år. Og det er altså her, lønningerne i år ligger.

– Med de meget beskedne lønstigninger, der generelt er i faget, er det en god nyhed, fordi det viser, at de nyuddannede holder lønniveauet og får ordinære jobs på ordinære vilkår, siger næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen.

Da startlønningerne steg sidste år, kaldte hun det ”nok det klareste tegn på, at krisen er vendt”, så at lønningerne holder niveau, er fortsat positivt. Dog ikke så prangende, at champagnepropperne springer

– Lønniveauet tyder ikke på, at det generelt er meget vanskeligt at få arbejdskraft, siger hun.

Kigger man nærmere på tallene, er der dog sket små forskydninger i forhold til sidste år.

– Nogle tal ligger lige under det, de lå på sidste år, og andre ligger lige over. Men her skal man huske på, at der i nogle grupper ikke er så mange besvarelser, siger ledelseskonsulent Allan Pleman, der står bag lønstatistikken.

En ting står dog klart: Man tjener typisk mere i Østdanmark end i Vestdanmark. Ifølge lønstatistikken tjener en nyuddannet datamatiker i øst i gennemsnit 35.752 kroner, mens han i vest vil få 30.532 kroner. Ligeledes får en cand.it i øst 37.630 kroner om måneden, mens lønnen i vest lyder på 33.950 kroner.

– Generelt er lønniveauet i øst bare højere end i vest. Hvorfor der er så stor forskel på lønniveauet i øst og vest, er til en vis grad historisk betinget: Priser og lønninger ligger bare lavere i vest end i øst. Derudover har jeg en oplevelse af, at man i øst i realiteten har et stort arbejdsmarked, der ligger omkring hovedstaden, mens man i vest har en række små lokale arbejdspladser spredt over et større geografisk område, siger Allan Pleman.

Han glæder sig over, at flere nyuddannede i år har deltaget i lønstatistikken – både i antal og i procent af den samlede gruppe. I 2014 havde 7,3 procent af dem, der deltog i undersøgelsen, mindre end tre års erhvervserfaring. Sidste år var det 9,7 procent, og i år er tallet oppe på 11 procent.

– Det betyder, at statistikken er endnu mere nøjagtig end tidligere, siger Allan Pleman. 


Læs også...

Du burde måske kende Alex Bores. For Big Tech kender ham, de frygter ham, og har lavet en super PAC, hvor de bruger millioner af dollars på tilsværte…

Hvis ikke vi vidste det før, så ved vi det nu. AI er rå geopolitiske muskler, som magtspillere helst holder til kroppen. Det lærte vi, da Anthropic i…

Nye AI-værktøjer kan generere apps og hjemmesider på få minutter. For UX-designere flytter arbejdet sig derfor fra at tegne alt selv til at vurdere,…

Når medarbejdere hele tiden skal vurdere AI-output, kan gevinsten hurtigt blive afløst af mental tåge, flere fejl og sværere beslutninger. Det kræver…

AI-agenter ændrer spillereglerne: Derfor skal virksomheder bygge anderledes

Jeanette Falk er assistant professor ved Department of Computer Science og vokset op med Doom og GTA, og vil bruge sin kærlighed til spil og viden om…

AI-agenter, særligt Claude Code fra Anthropic, har de seneste måneder forandret Juri Jensens måde at arbejde på. Han har arbejdet med IT siden…

Live coding vender god programmeringspraksis på hovedet: Her skrives koden direkte foran publikum, mens fejl, improvisation og fælles fumlen bliver en…

Det er en forpustet og bekymret tid for mange i IT-branchen. Måske fordi der er en følelse af, at toget kører nu, når det handler om at mestre og gøre…

Fagforeninger og politikere har mere end travlt, hvis de skal bjærge arbejdsmarked og overenskomster gennem AI og teknologiske landvindinger. Det…