Åbne offentlige data er i adskillige rapporter og digitaliseringsstrategier udpeget som en væsentlig drivkraft for vækst gennem nye, spændende digitale løsninger udviklet af private virksomheder. Men hvordan finder virksomhederne ud af, hvilke data det offentlige ligger inde med, og hvordan får offentlige myndigheder viden om, hvilke data der kan give forretningsmæssig værdi for virksomhederne?
De spørgsmål satte Partnerskabet for Åbne Offentlige Data med deltagelse af KL, Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner og Open Data DK sig for at besvare – dels gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt 225 virksomheder, dels gennem fire dialogmøder i Aarhus og København.
Forløbet har allerede givet meget konkrete resultater og vist, at offentlige data har værdi. Eksempelvis har virksomheden Kodyl, der står bag tjenesterne Akutbolig.dk, BoligAPI.dk og Boligbesked.dk, fået data fra Vejle og Herning kommuner om skoler og kommunal demografi, som kan bruges til at berige boligannoncerne på deres platforme. Derudover har virksomheden indledt et projekt på et nyt forretningsområde med afsæt i data fra de to kommuner.
Tilsvarende vil der på Jyske Banks portal bedstehjem.dk være data hentet fra Egedal Kommune om foreningslivet i kommunen.
Hønen og ægget
De data, kommunerne har givet virksomhederne adgang til, er også tilgængelige for alle andre virksomheder på Open Data DK-platformen. I nogle tilfælde er de dog givet som eksempel-data med henblik på senere at udstille et egentligt datasæt for alle på Open Data DK-platformen.
På Open Data DK-platformen har kommuner og regioner siden 2015 lagt en række datasæt ud, men antallet af økonomisk bæredygtige produkter, der er kommet ud af det, kan tælles på temmelig få hænder. En af barriererne har været et klassisk hønen og ægget-dilemma.
– Flere og flere kommuner ønsker at fritstille deres data til gavn for virksomheder, men vi har vanskeligt ved at prioritere blandt vores data og dermed bruge vores ressourcer bedst muligt, når vi ikke ved hvilke data, virksomhederne har behov for. Vores oplevelse er dog samtidig, at før virksomhederne kan efterspørge data, har de behov for mere viden om, hvilke data kommunerne har. Vi har derfor igangsat initiativet med dialogmøder som et forsøg på at løse dette dilemma, siger Birgitte Kjærgaard, der er projektleder for Open Data DK.
Konkrete brugsscenarier
I den indledende spørgeskemaundersøgelse blev det afdækket, hvilke dataområder der var interessante for virksomhederne. På dialogmøderne tog man derefter afsæt i helt konkrete brugsscenarier formuleret af de deltagende virksomheder. Det har vist sig at være en meget effektiv indgang til dialog og samarbejde om forretningsmæssig anvendelsen af kommunale data.
– For mig at se er det den eneste gangbare måde at gøre det på. Ud over at få defineret nogle konkrete behov, så giver det også mulighed for, at man fra starten får tænkt den kommercielle vinkel ind. Og det er helt nødvendigt, hvis virksomhederne for alvor skal gøre brug af offentlige data, siger Daniel Juhl, der er stifter og direktør i virksomheden Kodyl.
De deltagende kommuner er også positive over for formen.
– Dialogmøder med afsæt i virksomhedernes brugsscenarier er det helt rigtige, fordi man får mulighed for at tale ind i noget meget konkret. Det giver en bedre behovsafklaring, som sætter os i stand til at levere noget, der giver værdi, siger Ulrik Skousbøll Christensen, projektleder i Herning Kommune.
Jan Buch Henriksen, digitaliserings- og analysekonsulent i Vejle Kommune, har svært ved at se, at man kan gøre det bedre på andre måder.
– Det er godt at mødes og konkret få afklaret, hvilken efterspørgsel der er fra virksomhederne, og hvilke data, kommunerne ligger inde med, siger han.
Også værdi for kommunerne
Dialogmøderne har også på et helt lavpraktiske plan bidraget til at fjerne en af de barrierer, der kan være i samarbejdet omkring offentlige data.
– Kommunerne har jo mange andre opgaver end at stille data til rådighed for virksomhederne, så hvis man bare henvender sig med en forespørgsel, kan det sommetider være svært at trænge igennem. Men gennem det personlige møde mellem repræsentanter fra kommunerne og virksomhederne i dialogmøderne er der blevet åbnet nogle gode, direkte kommunikationslinjer, siger Daniel Juhl fra Kodyl.
Dialogmøderne afslørede også, at kommunale data ikke kun kan give værdi for de virksomheder, der beslutter sig for at anvende dem. De løsninger, der bliver udviklet af private aktører, kan tilføre værdi til kommunens egen opgaveløsning – for eksempel at tiltrække flere borgere til kommunen.
Stadig udfordringer
Men der er stadig udfordringer, der stadig skal løses, hvis de private virksomheder for alvor skal få bæredygtige forretningsmodeller ud af offentlige data. Standardisering af dataformater er en af dem.
– Vores erfaring er, at kommunerne bruger meget forskellige formater til at gemme de samme informationer. Det gør det meget tungt at lave en løsning, der kan anvendes bredt, og som dermed er kommercielt interessant. Så vi kunne rigtig godt tænke os nogle fælleskommunale standarder, siger Daniel Juhl.
Et andet stort ønske er, at man som virksomhed kan få sikkerhed for, at et givet datasæt kontinuerligt bliver opdateret og lagt ud til anvendelse med den frekvens, der måtte give mening.
Jan Buch Henriksen, Vejle Kommune, ser den største udfordring i selve det at få gjort potentialet i anvendelsen af åbne data klart for både virksomheder og kommuner.
– Vi skal først og fremmest have den her bold til at rulle. Potentialet for virksomhederne er der for alvor, når flere kommuner kommer med, og for kommunerne bliver incitamentet til at bruge ressourcer på at lægge data ud på den rigtige måde meget større, jo flere virksomheder der er klar til at anvende data, siger han.