Succesfuld trainee-ordning fortsætter

It-folk, der dimitterer i 2017 og 2018, vil også kunne få glæde PROSAs trainee-forløb. De eksterne midler, som projektet drives for, stod ellers til at skulle stoppe med udgangen af 2016, men under de netop afsluttede trepartsforhandlinger blev der afsat penge til, at projektet kan fortsætte.

– Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at sikre videreførelsen. Projektet er unikt, fordi det er forankret i fagforeningen, der både kender medlemmet og personens kompetencer, og det arbejdsmarked, som medlemmet er jobsøgende inden for, siger Niels Bertelsen, formand for PROSA.

Et trainee-forløb handler i al sin enkelthed om at få lagt en slagplan for, hvordan en ledig dimittend bedst kommer i job. Måske skal cv’et skrives om, måske skal salgstalen pudses af, eller måske skal der noget helt tredje til.

En evalueringsrapport fra Rambøll har fastslået, at succesen især skyldes de faglige organisationers ekspertviden om dimittendernes profession og om det specifikke arbejdsmarked, som dimittendernes uddannelse er rettet mod. Denne ekspertviden kobles med a-kassernes viden om de enkelte ledige – i PROSAs tilfælde Min A-kasse. Det er a-kassen, der sender ledige dimittender videre til PROSAs virksomhedskonsulent, som så står for sammen med den ledige at få lagt den rette plan.

Sidste år har trainee-projektet sendt 121 ledige dimittender direkte i ordinært job. Derudover er 66 ledige dimittender kommet i relevant praktik eller løntilskudsjob.

Trainee-forløbet begyndte som et pilotprojekt i FTF-regi, og da succesen var en realitet, blev der afsat penge på finansloven for både 2015 og 2016, og nu er der altså fundet penge til '17 og '18 også. Men faktisk er trainee-forløbene en så stor succes, at PROSA ville have fundet penge til at fortsætte, selvom der ikke var blevet afsat penge til det under trepartsforhandlinger.

– Vi ville have fortsat projektet, uanset om vi havde fået tilskuddet, da erfaringerne med indsatsen klart viser, at det er noget, der gavner medlemmerne, siger Niels Bertelsen.

sny


Læs også...

BornHack startede i 2016 og er nu Danmarks største hackerfestival for såvel nørder som nybegyndere. Omkring 600 mennesker i aldre og med IT som fælles…

PROSABLADET har været i Lviv og mødt de ukrainske IT-folk, som i høj grad er med til at holde forsvaret af landet og økonomien kørende. Det er en…

Ved World Humanoid Robot Games i Kina slog robotter menneskets verdensrekorder i såvel 100-meter løb som højdespring. Robotterne konkurrerede i 51…

Den russiske invasion var også en vitaminindsprøjtning til tech i Ukraine. Landet er på rekordtid blevet gennemdigitaliseret og har skabt noget af…

N-iX var allerede en succesfuld ukrainsk IT-virksomhed, da krigen brød ud. Men russernes fuldskala-angreb betød, at virksomheden har måttet hele…

Danske Jesper Lindholt har boet og drevet IT-virksomhed i Ukraine siden 2006. Han kalder de sidste fem år for noget af det vildeste, og hverdagen for…

Codegeeks er skabt af IT-udviklere, som har sagt farvel topjobs i udlandet for at bygge IT- virksomhed i Ukraine. De har bjærget deres nye virksomhed…

Meta-forlig, krænkerbrille-modstand og nej til AI-indhold. Det er en taknemmelig IT-nørd og forbundssekretær i PROSA, Mirza Cirkinagic, som denne…

Septemberudgaven af PROSABLADET kan fra i dag læses som PDF her på siden. Læs blandt meget andet temaet om IT i krigsramte Ukraine.

PROSABLADET har allieret sig med IT-politisk rådgiver Ole Tange, Gemini, ChatGPT og Claude og Reddit for at give de nye studerende tips til, hvordan…