Apps til demente på plejehjem, som lader både ansatte og pårørende dele viden, fotos og holde hinanden løbende informeret, mens borgeren selv kan fastholde minder og oplevelser.
Intelligente sensorer, der indstiller sig efter bevægelsesmønstre i hjemmet og lader besked gå videre, hvis der er inaktivitet eller afvigelser.
Software, der understøtter patienters mulighed for selv at registrere sundhedsdata og reagere hurtigt på bestemte symptomer, så de bliver mindre afhængige af lægebesøg.
I løsningsgalleriet på sundhedskonferencen Velfærdens Innovationsdag en januardag i København er der over 50 forskellige bud på nye velfærdsteknologier, som kan gøre livet lettere for borgere med et handicap, kronisk sygdom eller lignende. Alligevel er det et gennemgående tema i flere workshops og debatter, hvorfor de nye smarte løsninger ikke hurtigere vinder indpas.
– Hvis en teknologi minder dig om, at du for eksempel har en dødelig sygdom, kommer du højst til at bruge den under protest, konstaterer Anders Steengaard Sørensen. Han er ekspert i sensorteknologi og robotassisterede genoptræningsprogrammer samt forsker ved Syddansk Universitet (SDU).
– Desuden er der ofte forskellige forventninger hos et hurtigt lille it-firma og de forskellige aktører i en kompleks offentlig sektor, der tilsammen kan gøre det svært at komme ud over stepperne, siger han.
20 procent teknik
Sat på spidsen er selve det at udvikle produktet rent teknisk kun 20 procent af den indsats, der skal til, ifølge SDU-forskeren. Resten handler om at forstå og forholde sig til den sociale og politiske sammenhæng, så produktet kan blive færdigt og siden solgt, implementeret og nå ud til flere borgere.
Blandt de konkrete udfordringer for it-udviklere på sundhedsområdet er for eksempel, at de kommende brugere i sagens natur typisk er syge, har smerter eller i det hele taget er ærgerlige over deres situation. Desuden er det langtfra let for alle uden videre at underkaste sig lægeautoriteten eller at dele ud af meget nærgående helbredsforhold, der typisk netop opleves som noget personligt og intimt.
– Smartphones og tablets har i høj grad bidraget til at nedbryde teknologiforskrækkelse, mener Anders Steengaard Sørensen. Alligevel er det afgørende, at nye løsninger ikke blot skal give mening for slutbrugerne, men også for en række helt forskellige aktører, lige fra sundhedspersonale til kommunalpolitikere.
Det er ikke så ligetil, konstaterer robotteknologen, der sammenligner det med at skulle slå 13 seksere i træk.
– Der er et enormt behov for en helhedsorientering, men i praksis er det svært at realisere, siger SDU-forskeren.
It til blinde og svagsynede
– At være udvikler inden for sundhedssektoren stiller helt sikkert andre krav end sædvanligt, siger Anders Justian, som selv er udvikler, men oprindeligt læreruddannet og har en baggrund fra undervisning af autister. Han arbejder i it-virksomheden Living IT Lab og har været med til at udvikle Blinfo, der er en iOS-app koblet op imod et CMS til bygningsansvarlige i offentlige bygninger.
Appen hjælper svagsynede og blinde med at finde vej rundt i bygninger ved at formidle oplysninger om elevatorer, trapper og tilgængelighed i øvrigt. Meddelelser fra appen læses op, mens den bygningsansvarlige via et CMS kan oprette og administrere både meddelelser og de lokale beacon-sensorer, som meddelelserne aktiveres af.
Det var ikke enkelt at få udviklet den færdige app. Udviklerne havde nogle antagelser om synshandicappede, der ikke holdt i praksis. Det blev afdækket via en prototype, som skulle teste otte forskellige brugsscenarier. Til sidst var der kun et enkelt scenarie, der gav mening i forhold til brugerne, forklarer Anders Justian.
– Vores løsninger skal udvikles i tæt kontakt med brugerne, men typisk også i tæt samarbejde med de sundhedsfaglige, fortæller Anders Justian.
Han peger på, at man som it-professionel inden for velfærdsområdet både skal kunne tale med sygeplejersker og samtidig kunne sætte sig ind i meget konkrete menneskelige, fysiologiske og psykiske behov.
Beskyttelse af sundhedsdata
Social- og sundhedsområdet er en milliardpost på finansloven og en kæmpestor del af kommunernes budgetter. For spareivrige politikere og private firmaer med et godt øje til nye vækstmarkeder har velfærdsteknologier længe været et område, der er spået en stor fremtid.
Imidlertid er der de seneste år også kommet nogle nye spillere på banen, idet for eksempel patientforeninger og borgere i stigende grad forventer at få et ord med. Balladen om de ulovligt indsamlede sundhedsdata i det såkaldte DAMD-register var således en del af bagtæppet, da Etisk Råd sidste år i en rapport slog til lyd for en skærpet håndtering af sundhedsdata med en række konkrete anbefalinger til både myndigheder og virksomheder. En del tyder således på, at velfærdsteknologier heller ikke fremover vil være uden kontroverser – på trods af, at flere af dem utvivlsomt vil lette mange borgeres liv og skabe flere jobs til it-professionelle.