Hver femte lønmodtager vil ikke have mere end 23 minutters transport til arbejde.
Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv, der har spurgt til den maksimale samlede transporttid til og fra arbejde, man er villig til at have, hvis man mister sit arbejde og får tilbudt et nyt job med samme arbejdsbetingelser og løn som i ens nuværende job
19 procent af danskere i beskæftigelse ønsker således ikke at pendle mere end 45 minutter dagligt.
Og mens 43 procent i 2018 maksimalt ville pendle halvanden time om dagen, er det i dag kun tre ud af ti danskere i arbejde, der vil det.
– Det er svært at sige, hvorfor udviklingen er gået sådan. En forklaring kan være, at coronakrisen og restriktionerne har gjort, at hjemmearbejdende danskere er blevet mere bevidste om betydningen af transporttid for deres hverdag, siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.
Vi har alle sammen smagt den forbudne hjemmearbejdsfrugt, og rigtig mange trivedes med det
Han mener, at den manglende pendlervillighed er problematisk.
– Mobilitet og fleksibilitet er nøglen til et dynamisk arbejdsmarked, og når der bliver mindre af de ting, så skader det dansk erhvervsliv og dermed også det danske samfund, siger Peter Halkjær.
Men sådan ser fremtidsforsker Anne Skare Nielsen ikke på udviklingen.
– Vi har alle sammen smagt den forbudne hjemmearbejdsfrugt, og rigtig mange trivedes med det. Det er utopi at tro, at vi kan vende retur som før, siger hun til Berlingske Tidende og tilføjer:
– En chef, som mener det, mener også, at han ejer dig og din tid.
Der er ifølge Anne Skare Nielsen et før og et efter corona i vores tilgang til arbejdskultur og til at være medarbejder, og virksomheder, som indser dette og tilpasser sig det, vil vinde kapløbet om fremtidens arbejdskraft og talenter.
De, som hænger fast i det gamle, vil til gengæld blive hægtet af og valgt fra, spår fremtidsforskeren.
