It er svaret
En af de markante stemmer, som faktisk formår at trænge igennem i debatten og sætte dagsordener, er 48-årige Natasha Friis Saxberg. Hun er direktør for IT-Branchen, har arbejdet med it siden 1997 og er også iværksætter og forfatter og meget mere.
- Jeg tiltrådte stillingen i IT-Branchen for fire år siden, fordi jeg gerne vil være brobygger for teknologien. Vi skal tale om det, teknologien kan, fortæller hun og fortsætter:
- Vi står på en brændende platform. Vi har en ustabil verden og fremtid. Klimaforandringer, behovet for grøn omstilling, mangel på ressourcer og faldende fødselstal. Hvordan fremtidssikrer vi vores velfærd? Teknologien kan levere svarene, og derfor skal vi tale om, hvad it kan, og hvordan vi bruger den, og hvordan vi bliver førende land inden for it, siger Natasha Friis Saxberg.
Hun henviser til, at det blandt andet gælder i forhold til brug af kvanteteknologi, lettere mulighed for investeringer i teknologi og implementering af kunstig intelligens.
Der er stadig ikke stemmer i it, og det mærker vi.
Fejl er ikke farlige
Da direktøren tiltrådte for fire år siden, var det med budskabet om, at hendes arbejde ikke bare handlede ambitioner for it-sektoren, men for Danmark.
Helt enkelt har det dog ikke været. Jævnfør Lisbeth Bech-Nielsens snak om værdien af digitale ordførerskaber.
- Det er blevet lettere, men der er stadig ikke stemmer i it, og det mærker vi. Vi oplever også sammenblandinger, som kan mudre debatten. Der er måske også berøringsangst i forhold til at lave fejl. Men vi er nødt til at lave fejl. Tolerancen for fejl i forhold til teknologi er bare meget lavere end andre steder, siger hun.
- To færdselsuheld for selvkørende biler vækker ramaskrig, ikke de tusinder af ulykker, vi har uden. Der bliver fejldiagnosticeret hele tiden af mennesker, men hvis kunstig intelligens gør det, så er vi på barrikaderne, fortsætter direktøren.
Mange gevister
- Der er så mange gevinster, hvis vi omfavner det og griber det rigtigt an. Diagnosticering i sundhedsvæsenet blandt flere. Vi kommer også alle til at arbejde med det, så forståelsen er vigtig, hvad enten du er sygeplejerske eller politi, fastslår Natasha Friis Saxberg.
- Derfor kan det også undre mig, at vi har så svært ved at indføre teknologiforståelse i folkeskolen, fortsætter direktøren.
Alle ønsker et selvstændigt og obligatorisk teknologiforståelse-fag allerede fra indskolingen, hvilket er en forudsætning for, at vi får pigerne med.
Teknologiforståelse er vigtig
Hun efterlyser især, at politikere og beslutningstagere kommer med – og at debatten bredes ud.
- Vi ser det i forhold til teknologiforståelse i folkeskolen. Den kommer i 2027 som valgfag fra 7. klasse. Det til trods for, at alle ønsker et selvstændigt og obligatorisk fag allerede fra indskolingen, hvilket er en forudsætning for, at vi får pigerne med. Danske Skoleelever, Danmarks lærerforening, universiteterne, skolelederne og vi er med. Vi mangler bare politikerne. Der går det trægt, siger direktøren.
It er nemlig stadig på mange områder en nichedebat, som også er drevet af frygt for fejl og konsekvenser og ikke så meget teknologiens potentiale, muligheder og gavn.
- Vi siger, at AI er en menneskeret. Den skal gøres borgernær. Vi skal kunne være ansvarlige borgere, som benytter teknologien, for den buldrer afsted og er et af svarene på mange af vores udfordringer. Det kræver også, at vi er modne til at tage debatten og kan skelne mellem devices, forbud og konstruktiv brug og behovet for forståelse, siger hun.
PROSAbladet vil senere på året bringe et længere portrætinterview med Natasha Friis Saxberg.