Mariam Senounou er juridisk konsulent hos PROSA og rådgiver medlemmer om alt fra kontrakter, løn og arbejdsmiljø. Foto: Emilie Kristine Køhler Rasmussen

ARBEJDSLIV

Vil du have mere i løn? PROSAs jurist guider

Lønsamtaler kan give sved på panden, men med den rette strategi kan du forlade chefens kontor med mere i lønningsposen. Mariam Senounou er jurist hos PROSA og deler sine bedste råd til at navigere i forhandlingerne, uanset om du er ny på arbejdsmarkedet eller har været mange år i branchen. Hun understreger, at udover tal kan du også forhandle dig til bedre arbejdsforhold.


Hvis du har ringet til PROSA, har du med stor sansynlighed haft Mariam Senounou i røret.

Til daglig arbejder hun som juridisk konsulent og rådgiver medlemmer om alt fra opsigelser, barsler og arbejdsforhold.

Lige for tiden er der ekstra mange opkald om lønforhandlinger. Mariam deler sine tips til, hvordan du klæder dig godt på til samtalen:

Forberedelse – din vigtigste allierede

"Nøglen i enhver lønforhandling er grundig forberedelse. Før gerne dagbog over dine succeser året rundt noterer arbejdsopgaver, resultater og nye kompetencer, som du kan fremhæve for chefen," rådgiver Mariam.

Hun understreger, at en god forberedelse inkluderer, at man som ansat kender sin markedsværdi og henviser til PROSAs lønstatistik og lønberegner.

"Jeg vil anbefale alle i it-branchen, at man bruger PROSAs lønstatistik og lønberegner for at få et klart billede af, hvad andre på feltet tjener med samme arbejdserfaring. Og husk, at det er dit ansvar at invitere til lønsamtale. Chefen spørger ikke,” siger Mariam og uddyber, at ifølge funktionærloven har alle medarbejdere ret til en årlig forhandling uanset virksomhedens størrelse.

Kend din smertegrænse

Inden du træder ind på chefens kontor, er det vigtigt at vide, hvad du ønsker at få med ud ad døren.

"Du skal vide, hvad der er dit optimale krav, og hvor din smertegrænse ligger. Det er også en god idé at forberede en liste over andre goder, du kan forhandle om, hvis en lønforhøjelse ikke er mulig. Det kan være fleksible arbejdstider, barsel, ekstra ferie eller hjemmearbejde,” siger Mariam.

Hun anbefaler, at du til samtalen har 2-3 stærke argumenter ved hånden, som understreger, hvordan du bringer værdi til virksomheden. Det f.eks. være nye kompetencer, resultater eller øget ansvar.

Husk at det er dit ansvar at invitere til lønsamtale. Chefen spørger ikke

Hvad så hvis chefen siger nej?

Det er ikke altid, at du og din chef kan blive enige. Men selvom udfaldet ikke er tilfredsstillende, skal du pakke de sure miner væk, for i værste fald kan det kan skade dine muligheder for en fremtidig lønforhandling, advarer Mariam:

”Overvej, hvad arbejdsgiveren vil lægge vægt på i en lønforhandling og forbered dig på, hvad deres reaktion på dine argumenter kan være. Hvis de siger nej på grund af budget, kan du spørge ind til det og forsøge at finde en løsning som f.eks. at udskyde lønforhøjelsen til næste regnskabsår," siger hun og fortsætter:

"Du kan også forsøge at aftale et nyt tidspunkt for en forhandling eller forhandle om andre fordele som ekstra ferie eller fleksible arbejdstider.” 

Slå koldt vand i blodet

Under selve forhandlingen er det vigtigt at holde hovedet koldt og bevare overblikket.

"Start med small talk og giv dig tid. Det kan hjælpe med at skabe en god stemning. Lyt til arbejdsgiverens argumenter, stil uddybende spørgsmål, og kræv dokumentation, hvis noget ikke er klart," råder Mariam og siger, at hvis forhandlingen bliver intens, kan du altid bede om en pause for at tænke over dine næste skridt.

Til dig som er nyansat  

Startlønnen sætter ofte niveauet for fremtidige lønforhøjelser, og derfor skal man som nyansat være kritisk, inden man underskriver kontrakten i en ny virksomhed. Mariam anbefaler, at man rådgiver sig med en af PROSAs jurister eller karriererådgivere og sætter tallet lidt højere end ønsket, så der er plads til forhandlinger.

Sørg for at få resultatet af forhandlingen skriftligt, så der ikke opstår misforståelser senere

Få det hele på skrift

Når forhandlingerne er afsluttet, er det vigtigt at få det ned på skrift.

"Sørg for at få resultatet af forhandlingen skriftligt, enten i form af en mail eller et officielt dokument, så der ikke opstår misforståelser senere," siger Mariam.

Dette sikrer, at alle er enige om aftalen og gør det nemmere at følge op på, hvad der er blevet aftalt.

Tre tips til at få mere i lønningsposen

  1. Lønforhandlingen er året rundt
    Sørg for løbende at notere arbejdsopgaver, kurser, resultater, kompetencer og ansvar, som kan have betydning for din lønforhandling. Vælg 2-3 fokusområder og underbyg med eksempler. Resten af argumenterne kan du gemme til næste år.
     
  2. Find ud af, hvad du er værd
    Tjek PROSAs lønstatistik og lønberegner og se hvad andre tjener i din funktion på tværs af landet. Sørg også for at tale åbent om løn med dine kollegaer. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold.
     
  3. Sæt dig i chefens stol
    Hvad lægger din arbejdsgiver vægt på? Forbered dig på modargumenter og bed om begrundelser. Noter de punkter hvor I er enige og stil spørgsmål ved dem, hvor I ikke er. Slå koldt vand i blodet og accepter uenigheder. Hvis I var på samme side, var der ingen grund til forhandling.


    Husk at du altid kan rådgive dig med vores jurister og karriererådgivere, hvis du har spørgsmål til kontraktgennemgang, lønforhandlinger eller andre spørgsmål i dit arbejdsliv.

    Prøv PROSAs lønstatisk og lønberegner her.

Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.