20 år med det agile manifest

Agile arbejdsmetoder er en disciplin, der deler vandene blandt it-professionelle. Tag bare de agile standups, som for den 36-årige softwareudvikler Jonas Due Ves­terheden er ensbetydende med daglige udviklingsmøder, der alt for ofte er fyldt med begrebsrytteri og fremdriftsgrafer, som ingen forstår meningen med – samt kolleger, der kæmper med at holde fokus i alt for store teams.
– Det kan dræne én helt for energi, siger Jonas Due ­Vesterheden.

Siden han startede i sit første studiejob som udvikler i 2005, har han arbejdet i små to håndfulde it-virksomheder.
– Jeg har aldrig set det agile fungere supergodt, siger han.

Hos YouTV er billedet et andet. Den 40 mand store streamingtjeneste, der er en del af Nuuday (tidligere TDC), har kørt rendyrket agilt siden opstarten i efteråret 2020.
– Jeg oplever et klart løft i forhold til glæden ved at gå på arbejde, selvbestemmelse og følelsen af at lave noget meningsfuldt, fortæller chefen, Henrik Harder, der bakkes op af en medarbejdertilfredshedsscore på 96 procent.

17 mænd i en skihytte

I disse måneder er det 20 år siden, det hele startede, da 17 mænd – primært amerikanere – satte hinanden stævne på Snowbird skiressortet i Utah i det vestlige USA. Nogle af mændene kendte hinanden godt, andre slet ikke. Men de havde et fælles professionelt drive, som de håbede på i fællesskab at fyre op under, og de var alle en del af en ny bevægelse i måden at tænke softwareudvikling på.

”Lightweight methodologies”, kaldte de deres fælles projekt, da weekenden begyndte – et begreb, der var skabt i modsætning til ”heavyweight” udvikling: De var trætte af tunge udviklingsforløb, hvor det kunne tage år, før nogen så en kode, der faktisk virkede, og som alt for ofte endte med løsninger, der skød helt forbi både brugernes egentlige behov og virksomhedens kernemarkeder. Tilmed skabte det utilfredse medarbejdere, der blev drevet rundt i manegen af uduelige chefer uden fokus på andet end processen i sig selv.

Disse overtænkte udviklingsforløb begyndte typisk med gigantiske og meget deltaljerede kravspecifikationer, som man så systematisk arbejdede på at opfylde, så man kunne krydse dem af og gå videre. Uden at vende tilbage og rette til, før hele projektet var færdiggjort. Som om hver del af udviklingsprocessen var et lille vandfald, man skulle forcere på vej ned ad en stor brusende flod.

På tredjedagen havde de 17 mænd færdiggjort og nedskrevet fire værdier og 12 principper, der skulle guide de nye, moderne udviklingsmetoder fremad. Og de var blevet enige om et navn: The Agile Manifesto. Det agile paradigme var født.

Hippier i rundkreds

– Det vigtigste i det agile manifest er fokus på at lave software, der rent faktisk virker, og som gør, hvad det skal, siger Bent Jensen.

Han er agil ledelsesrådgiver samt partner og stifter af BestBrain Academy. Han er også en af Danmarks agile veteraner. Allerede et par år før det agile manifest så dagens lys, havde han og hans daværende team hos SAS Institute skrottet den gamle specifikations- og dokumentationstunge måde at gøre tingene på til fordel for extreme programming eller bare XP. En metode, der foreskrev, at alt i et stykke kode, der kunne gå i stykker, skulle testes – gerne automatisk og gerne med test-casen skrevet, inden kodningen overhovedet tog fart. En af de metoder, der i dag hører sikkert hjemme under det agile paradigme. Dengang var det anderledes.
– Det fyldte ikke rigtigt så meget for mig, da The Agile Manifesto kom frem. Jeg var til XP, husker Bent Jensen.

Et andet hovedelement i manifestet er fokus på kunden.
– Det agile manifest gjorde op med, at man bare kunne slå op i kravspecifikationen og krydse af. Det er kunden, der bestemmer om noget virker godt eller ej, siger han.

Sammen fyrede disse to værdier op under en helt ny slags åbenhed i udviklingsprocessen. Når små features hele tiden løbende skulle afprøves af brugere, blev det nødvendigt at ændre og tilrette produktet, så alle blev glade. Modsat den gammeldags vandfaldsudvikling.

Det agile gjorde også, udviklerne skulle arbejde meget tættere sammen om at få alt til at spille. Hyppige stand-ups var en del af de 12 underpunkter i det agile manifest.
– Mange tænkte, at vi var hippier, der sad i en rundkreds og kun lavede det, vi selv synes om. Det var helt forkert, husker Bent Jensen.

Operation agil

For Jan Pries-Heje er der slet ingen tvivl om, at det agile virker.

Han en af Danmarks førende eksperter i agile projektstyringsmetoder, professor ved Institut for Mennesker og Teknologi ved RUC og forfatter til bogen ”Agile Projekter”, der udkom i sommer.
– Dem, der arbejder agilt herhjemme, siger blandt andet, at de er blevet meget bedre til at håndtere forandringer, der opstår undervejs, at kvaliteten stiger, og at de kommer hurtigere på markedet med deres produkter. Og så hører jeg flere og flere tale om, at moralen i teamet bliver klart bedre også, fortæller Jan Pries-Heje.

I dag er de agile processer over det hele. I 2018 svarede små to tredjedele af alle danske virksomheder – på tværs af brancher – at de brugte agile metoder i en eller anden udstrækning.
– Men det er ikke alle processer, som agile metoder er lige velegnede til, fortæller Jan Pries-Heje og nævner byggeri og landbrug som eksempler:
– Nogle processer har så mange afhængigheder indbygget, at de mere klassiske projektstyringsmodeller er mere velegnede. De vil aldrig blive rigtigt agile, siger han.

It-branchen var – ikke overraskende – længst fremme i Jan Pries-Hejes undersøgelse fra 2018. Omtrent halvfems procent af alle it-virksomheder kører agilt i et eller andet omfang. En tredjedel af dem er fuldt agile. I det offentlige er det små 10 procent, der bruger agile metoder hele tiden, mens lidt over halvdelen kun gør det en gang imellem.

Her tror Jan Pries-Heje imidlertid ikke, at udviklingen har toppet. De, der er kommet med på den agile vogn, vil ikke nøjes med kun at være agile en gang imellem.
– Man starter typisk et sted og kobler så mere og mere på. Først forsøger man sig med lidt artefakter, ceremonier og roller. Og så bruger man flere og flere, siger han.

Cowboy-programmering

Dermed ikke sagt, at det agile er uden problemer. Tværtimod. Ifølge softwareudvikleren Jonas Due Vesterheden kan det virke grænseoverskridende for mange at arbejde agilt.
– Særligt parprogrammering. De fleste kan ikke så godt lide, at nogen ser over skuldrene på dem og følger med, når man sidder og koder, forklarer han.

Heller ikke for veteranen Bent Jensen er den agile verden rosenrød her ved 20-års jubilæet.
– Jeg har set rigtig mange triste versioner af agil. Mange steder har man de her daglige møder, men uden den gode stemning eller det gode samarbejde. Hvis man ikke får teamånden til at fungere, og det bare handler om, at man skal stå og fortælle, hvad man lavede i går, bliver det let til det rene slavepiskeri, siger Bent Jensen.

Der er flere grunde til, at det agile samarbejde nogle gange går galt og bliver til det, Bent Jensen kalder bad agile. En af dem er, når formen i sig selv tager overhånd. Når man holder stand-ups, fordi man skal – uden rigtigt at bruge dem til noget. Eller når folk slår hinanden i hovedet med, hvad der er rigtigt og forkert, fordi de har været på et enkelt tilfældigt kursus.
– Men det er jo ikke de ti bud, det her. Principperne er skabt af mennesker, siger Bent Jensen.

I den anden ende af spektret er der dem, der venstrehåndstester, bruger tre måneder i stedet for tre uger på en iteration, dropper dokumentationen og hopper over hvor gærdet er lavest. Uansvarlig cowboy-programmering, kalder Bent Jensen det.

Og så er der argumentet om, at vi alle sammen er forskellige. Heller ikke når det kommer til arbejdsmetoder, er der one size fits all. Nogle føler sig mere trygge ved den gammeldags projektleder, der bare udstikker opgaver.

Ligesom Bent Jensen har Jan Pries-Heje været med hele vejen tilbage fra 2001. Og ligesom Bent Jensen var det XP, han dengang havde kastet sin kærlighed over.
– Selvom Scrum blev opfundet allerede i 1995, var det først i 2008, det begyndte at slå igennem. Og det er først de sidste fem år, det er eksploderet herhjemme. Nu er der ikke nogen, der når Scrum til sokkeholderne, fortæller RUC-professoren.

Scrum styrer

Scrums succes skyldes blandt andet dens veldefinerede elementer: Udviklingsprocessen opdeles i afgrænsede sprints på typisk to-tre uger, hvor små teams med hver en Scrum Master, der styrer processen, løser små, selvstændige bidder af en større opgave organiseret omkring User Stories, som er ikke rigide krav-lister.

Arbejdet udføres med først fælles planlægning og prioritering af, hvad og hvor meget sprintet kan indeholde, daglige standups, hvor problemer vendes, sprint reviews, hvor en udnævnt produktejer på kundens vegne bestemmer, hvad teamet er i mål med, og hvad der mangler, samt retrospectives, hvor sprintet evalueres.

Udover Scrum og XP er der udviklet en række andre agile platforme, siden manifestet så dagens lys. Blandt andet Lean-metoden Kanban, der på verdensplan slår XP i kampen om at være den næstmest anvendte agile metode.

Kanban er velegnet til agile forløb, hvor det er flaskehalsene og flowet, mere end den færdige produktkvalitet, der skrues på – eksempelvis vedligeholdelse og kundeservicefunktioner.

Med tiden har alle de agile metoder dog også en fælles svaghed: De giver ikke meget hjælp til, hvad man skal gøre, når man er mere end de cirka 10 mand i udviklingsafdelingen, der er plads til på et enkelt team. Andet end at oprette nye parallelle teams. Hvilket har givet sine helt egne problemer.

Ind i toget

– Jeg har set en del gedemarkeder, siger Bent Jensen om de senere års udrulning af agile metoder i danske virksomheder.
– Sådan nogen, hvor man tror, at andre laver noget, der aldrig kommer, og når det så kommer alligevel, er det slet ikke, som man havde regnet med. Fordi den programleder, som i klassiske projekter binder alting sammen, ikke længere findes. Og hvor folk – for at få løst problemerne – alle sammen render rundt og banker på hinandens døre, siger han.

På den måde har de agile metoder, der skulle give enkelhed og hurtig udvikling, nogle steder vist sig at resultere i det stik modsatte, når først det agile skulle skaleres.

I takt med at de agile metoder har spredt sig fra små udviklingsafdelinger til hele virksomheder, er der derfor opstået et behov for en overbygning til Scrum, Kanban og alle de andre: Scaled Agile. Også her har en række frameworks budt sig til. Og også her står en enkelt af dem i dag ud som den klart mest brugte: SAFe (Scaled Agile Framework).

I SAFe samles de løbende leverancer fra de enkelte teams – de såkaldte Product Increments – som små vogne i et fælles Agile Release Train, og alle teams tager to dage ud hver 10. uge, hvor de mødes og koordinerer i fællesskab.

Selv om SAFe er en klar nummer et på globalt plan, så er det ikke alle store virksomheder, der vælger den vej, når de agile bestræbelser skal fungere i stor skala.

Hos Nuuday, den del af det gamle TDC, der ikke handler om antennemaster og rå kobber, men om mobil- og tv-abonnementer og alle de andre services, der flyder gennem kablerne, har man valgt Spotify-vejen.

I stedet for, som man gør i SAFe, at forsøge at få de mange afhængigheder, der ofte findes i store, komplekse organisationer, til at gå op i en højere helhed, satser man hos Nuuday på, at de enkelte dele af forretningen kan løse deres udfordringer selv.

Og i YouTV, Nuudays streamingtjeneste, er de begejstrede.
– Det her med at sætte folk sammen tværfagligt og krydsfunktionelt, det kan sgu noget, siger Henrik Harder, der er CEO for den nystartede forretningsenhed med cirka 40 ansatte.

Med undtagelse af HR, jura og andre stabsfunktioner arbejder hele Nuuday-koncernen nu i agile teams, kaldet Squads, sammensat på tværs af fagligheder med for eksempel både app-udviklere, backend-folk og ux’ere om bord. Alle Squads, der arbejder med det samme, samles igen i Tribes, som kan være inden for data og AI, infrastruktur eller platforme.

Det giver meget færre ledelseslag. Og for at app-udvikleren ikke skal føle sig alene, samler Nuuday faglig­hederne på tværs af Tribes i Chapters. Det er her, den faglige sparring sker.

Farvel vandfald

20 år efter Det Agile Manifest blev født, er Henrik Harder, der også har rollen som tribe lead i YouTV, overbevist om, at det agile kommet for at blive – uanset om det hedder Spotify, SAFe eller noget helt tredje.
– Fokus på at levere værdi til kunden og gøre det i selvstyrende teams holder hundrede procent, siger han.

Og selv om Jonas Due Vesterheden er kritisk over for den måde, de agile metoder mange steder udfoldes på, er han langt fra blind for alt det gode, der kan komme ud af det.
– Engang havde jeg en kollega, en virkelig skarp fyr. Vi sad sammen ved skærmen med et produkt, der var ved at kuldsejle, arbejdede os gennem stack’en og endte med at få løst problemerne. Det var os to, der havde et supergodt samarbejde, men det lykkedes os faktisk at få spredt den tankegang og den måde at arbejde sammen på. Det virker, det dér med at sætte sig ned og hjælpe hinanden og tage ansvar, når man har tillid og arbejder frem mod fælles mål, siger Jonas Due Vesterheden og fortsætter:
– Jeg er under alle omstændigheder taknemmelig for at være sluppet for gammeldags vandfaldsprogrammering. Så tillykke med fødselsdagen, agile manifest.