En fredag eftermiddag, da alt gik galt

Det er fredag, og klokken er 15.00. Tidspunktet er ikke tilfældigt valgt, for det er hackernes yndlingstidspunkt. Løftet om den snarlige weekend hiver i de ansatte, som enten forsøger at skynde sig hjem til familien eller er på vej ned til fredagsbaren med et smil på læben.
Men det gælder ikke for Richard. Han sidder foran sin computer og ligner en, der netop har fået hevet sine visdomstænder ud.

”Er der nogen, som lige hurtigt kan hjælpe?” råber han og kigger sig febrilsk om i lokalet. Richard er kommet til at trykke på et link, som fører ham ind på en side, hvor man kan lære at købe bitcoins. Eller det troede han. I stedet dukker en rød skærm med advarselslamper op. Her står, at computeren er låst, og filerne er krypteret. Betal og få dine filer tilbage, lyder beskeden.

Hvad er det bedste at gøre i den situation? Sådan lyder spørgsmålet fra Erlend Gjære fra cybersikkerhedsfirmaet Secure Practice, der står for dagens øvelse. Repræsentanter fra cirka 50 virksomheder er samlet hos revisorfirmaet EY (tidligere Ernst & Young), som lægger hus til dagens udgave af Hele Danmark Øver – en række arrangementer fordelt over landet med simulerede hackerangreb.
 

Selvom det kan virke, som om Richard og hans virksomhed har været uheldige, er deres situation ikke så sjælden endda.
Mere end hver tredje store danske virksomhed har været udsat for cyberangreb i løbet af de seneste fem år, mens det gælder for 17 procent af de små virksomheder, ifølge TDC Erhvervs indsigtsrapport 2025.

”Rigtig mange virksomheder vil blive ramt af hackerangreb på et eller andet tidspunkt,” siger Jonas Halldin, der er ansvarlig for cybersikkerhed ved EY i Norden.

Bliver man ramt, handler det om at have prioriteterne i orden, slår han fast: ”Du skal vide, hvad dine kronjuveler er – det, som er vigtigst at beskytte. Det er forskelligt fra forretning til forretning, hvad det er. I en bank kan det handle om at beskytte pengene, mens de systemer, der afgør, hvad folk må låne, godt kan tåle at vente.”

”Man kan ikke altid bare lukke alt ned, hvis man er ramt af et hackerangreb"

På den måde kan man skabe en realistisk plan, som både kan stoppe hackerne og beskytte livsvigtige funktioner for virksomheden, mener Jonas Halldin.
”Man kan ikke altid bare lukke alt ned, hvis man er ramt af et hackerangreb. Hvis du for eksempel har systemer, som hjælper et fly i luften, kan du ikke bare lukke ned,” understreger han.

Tilbage på kontoret, hvor helvedet bryder løs. Det er mandag, klokken er 9.00, og en sms fra virksomhedens revisorselskab er tikket ind hos en medarbejder. Her står der, at en regning ikke er betalt. Sagen er, at medarbejderen ved, at regningen rent faktisk er betalt.

Efter en snak med regnskabsafdelingen viser det sig, at alle beløb fra sidste uge er gået ind på en forkert bankkonto. Om det har noget at gøre med Richards computer, står hen i det uvisse.
 

Finansafdelingen arbejder hårdt på manuelt at annullere alle betalinger, men der er grænser for, hvad de kan gøre. Tirsdag klokken 15.30 ringer den IT-ansvarliges telefon. Det er politiet, der fortæller, at virksomhedens data er til salg på the dark web.

Hvis der ikke var problemer før, så kommer de nu. En intern undersøgelse peger nemlig på, at Maria sandsynligvis er offer for phishing, eftersom hendes systemlog viser en række mistænkelige aktiviteter. Maria er ikke hvem som helst i virksomheden. Eller rettere: Hendes kunde er ikke hvem som helst. Det er nemlig virksomhedens største og vigtigste kunde.

Hvad skal man gøre i sådan en situation? Størstedelen af deltagerne i øvelsen vælger at krybe til korset og fortælle Marias kunde, at der er en risiko for, at både virksomheden og kundens oplysninger er blevet hacket.

Men selvom åbenhed er vejen frem, kan det være svært i praksis, fortæller Claus Westergaard Kraft, medlem af regeringens cybersikkerhedsråd og direktør i afdelingen for cybersikkerhed i TDC Erhverv.
”Jeg tror, at mange virksomheder kan være tilbageholdende med at dele, at de er blevet ramt af et angreb. Men i løbet af de seneste år har vi set en positiv udvikling, hvor flere og flere stiller sig frem og fortæller, at de har været ramt af hackerangreb. Det har jeg virkelig stor respekt for, og det er noget, vi prøver at fremme,” siger Claus Westergaard Kraft.

Det er ikke kun virksomhederne, som kan have svært ved at indrømme fejl. Den enkelte medarbejder kan også opleve skam over at være kommet til at klikke på et ondsindet link. ”Det tror jeg helt sikkert, at mange oplever. Jeg er selv engang kommet til at trykke på et farligt link, og det tror jeg, vi alle er kommet til at gøre. Men det handler ikke om skam. Det handler om, hvad man gør, når man har fundet ud af, at det er noget skidt, man er kommet til at gøre,” siger Claus Westergaard Kraft.