Vibe-coding: Det er fantastisk - jeg kan teste mine ideer af selv nu!

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre udviklingsteams. Hun bruger vibe-coding til at komme ud over rampen med projekter, hun ellers ikke ville have haft tid eller ressourcer til.

 

Meriemme har arbejdet med programmering og complienace i mange år. Hun er allerede flittig bruger af og begejstret for mulighederne med nye AI-værktøjer, herunder hjælp til at programmere.

Meriemmes forretningsideer bliver testet igennem med ChatGPT som sparring og til brainstorm. Det er også sådan, hun udvikler sit product requirement document inden hun vibe-coder ved hjælp af værktøjet Lovable.

”For sådan en som mig er vibe-coding fantastisk. Det betyder, at jeg kan få min forretningside ud over rampen uden at skulle bruge mange tusinder af kroner først på ux-designere og backend-udviklere. Jeg kan lave en prototype selv, og jeg kan komme videre med ideer, jeg ellers ikke ville have ressourcerne til”, fortæller hun.

Meriemme fortsætter:

”Det tror jeg, vi kommer til at se meget af. Altså IT-folk eller folk, der allerede har forretningsideer ved siden af deres fuldtidsarbejde, og nu kan teste dem af. Det er ikke længere forbeholdt dem som kan finde investorer eller har millionfirmaer i ryggen. Alle kan være med nu. De kan bygge prototyper og teste ideerne af. Til det er vibe-coding meget, meget anvendeligt”, fortæller hun.

Det betyder dog ikke ifølge Meriemme, at en masse IT-udviklere skal frygte for deres fremtidige levebrød.

”Nej, der er i den grad stadig brug for dem. De rykker bare et level up, hvor de får mindre hands on og bliver mere strategiske. Men jeg vil stadig bruge dem, hvis min forretningside går igennem”

”Det bliver dog deres ekspertise fremfor opbygning af hele arkitekturen. Mere i konsulentrollen. Jeg tror også, at der vil komme en bølge af sider, der ligner hinanden, fordi de blot er vibe-codede, og der har vi brug for eksperter til at gøre en forskel”, gætter hun.

Hun har selv sat sig grundigt ind i vibe-coding gennem den seneste måned, og lige været på kursus i PROSA i at benytte værktøjerne.

”Det kræver grundighed. Men der er virkelig meget godt content på YouTube, hvis du er tålmodig. Det kræver også tålmodighed i forhold til at finde det rette værktøj, og til at lære af sine fejl”

”Der er mange værktøjer derude, som ikke er helt færdige. Jo bedre du kan formulere, hvad du vil have, desto bedre bliver resultatet. Altså du skal være specifik og have forberedt dig godt. Ellers kan du få en masse, du ikke har brug for, når du laver et website, en handelsplatform eller applikation”, fortæller Meriemme.

 

 


Læs også...

Sara Amini havde ingen masterplan om at ende i toppen af IT og ville faktisk hellere arbejde med mennesker end programmere. I dag er hun Group CIO for…

EU’s regler om løngennemsigtighed skulle egentlig være gennemført i Danmark denne sommer. Nu er fristen udskudt til 2027. Her får du overblik over,…

Der er simpelthen for meget på spil i forhold til vores sikkerhed og tryghed, når det kommer til regulering af AI. EU skal på banen nu, og ikke bare…

Efter år som softwareingeniør i store virksomheder fandt Peter Justesen noget i undervisningen på Erhvervsakademiet, han ikke havde forventet: En…

2027 kan resultere i bølger af AI-assisterede cyberangreb, og udviklingen er i det hele taget ude af kontrol. Senest har en amerikansk virksomhed ved…

BornHack startede i 2016 og er nu Danmarks største hackerfestival for såvel nørder som nybegyndere. Omkring 600 mennesker i aldre og med IT som fælles…

PROSABLADET har været i Lviv og mødt de ukrainske IT-folk, som i høj grad er med til at holde forsvaret af landet og økonomien kørende. Det er en…

Ved World Humanoid Robot Games i Kina overgik robotter menneskets verdensrekorder i såvel 100-meter løb som højdespring. Robotterne konkurrerede i 51…

Den russiske invasion var også en vitaminindsprøjtning til tech i Ukraine. Landet er på rekordtid blevet gennemdigitaliseret og har skabt noget af…

N-iX var allerede en succesfuld ukrainsk IT-virksomhed, da krigen brød ud. Men russernes fuldskala-angreb betød, at virksomheden har måttet hele…