Juri Jensen er overrasket over, hvor gode AI-agenterne er blevet til at hjælpe ham med arbejdet. "Det kommer til at forandre IT-branchen og kommer til at koste jobs", mener han.

Jeg er meget imponeret – og lidt skræmt

AI-agenter, særligt Claude Code fra Anthropic, har de seneste måneder forandret Juri Jensens måde at arbejde på. Han har arbejdet med IT siden slutningen af 1990’erne, men de AI-agenter, som på kort tid er blevet så gode, at de vil hæve produktiviteten kolossalt, er alligevel en gamechanger, mener han.


51-årige Juri Jensen har arbejdet med IT siden slutningen af 1990erne, dels som partner i flere Linux-baserede virksomheder, dels som systemadministrator, konsulent og som sælger af løsninger.

Lige nu som partner i IT-firmaet Fab IT.

Han kan kode, men er som regel mest den, der samler trådene og ser andres kode efter i sømmene.

På under seks måneder har Juris måde at arbejde på, dog ændret sig markant.

Årsagen er de AI-agenter, som siden slutningen af sidste år har været en fast ingrediens af hans arbejdsdag.

De er også grunden til, at han både er imponeret og lidt skræmt. På kort tid er kvaliteten blevet så god, at det, efter hans mening, kommer til at have en effekt på måden at arbejde på – og på den lange bane måske også på, om store dele af Juris arbejdsområder bliver overflødige.

Pludselig begyndte resultaterne at blive meget mere lovende og interessante. De var faktisk meget bedre end forventet.


”Jeg startede ud som alle andre med, at jeg lige skulle se, hvad det her ChatGPT var for noget. Det skal jeg lige prøve. Så jeg testede det af for at se om den kunne lave noget kode for mig. Jeg synes dog, at resultatet var lidt middelmådigt”, fortæller Juri.
 

”Men så fandt jeg jo hurtigt ud af, at der var andre modeller derude, og lavede en række test på dem også.  Jeg har også prøvet Gemini fra Google, nogle open source-modeller, og så til sidst Claude Code fra Anthropic", fortæller han.

Og det blev en gamechanger:

"Pludselig begyndte resultaterne at blive meget mere lovende og interessante. De var faktisk meget bedre end forventet”, fortsætter han.

Ifølge Juri er udviklingen gået stærkt, og i dag har han flere AI-agenter til at arbejde for sig, både på private projekter og til den daglige virksomhedsdrift.

”Det betyder blandt andet, at ting, hvor jeg før sagde, at her er jeg nødt til at trække mig tilbage i et lukket rum i en længere periode for at løse den her komplicerede opgave, så klarer jeg det på måske to dage med agentens hjælp. Der bliver frigivet tid og produktionen stiger”, siger Juri Jensen.

Det går let og effektivt og slag i slag. Så checker man det igennem og beder agenten om at fortsætte.


Juri benytter agenterne til at lave alt fra præsentationer og at skrive kode i sprog, han ikke selv mestrer, samt at gennemgå anden software for koderettelser. Han har også fået lavet en privat app i Swift så den kan bruges i iOS via AppStore.

 

”Jeg skulle nok selv have brugt et halvt år. Den tyggede på det en aften og så var appen klar”, fortæller Juri.

”Det er ret simpelt, og du bliver hele tiden bedre til at bruge det og forstå det. Jeg bruger både Claude Code, Claude Desktop og Claude som plugin i fx VSCode, til mine agenter. En stor del af arbejdet er at finde ud af, hvad der er derude, og hvordan du kan bruge det.”, siger han.

Således har Juri Jensen den seneste måned gjort brug af Superpowers, når han arbejder på større projekter. Superpowers er et plug-in til Claude Code, hvor han kan følge udviklingen i en terminal.

”Der laver man først en brainstorming session, hvor man fortæller, at man gerne vil have lavet den her nye feature. Hvis der er eksisterende kode, læser den det lige igennem. Hvis der ikke er noget, så tænker den over tingene, og så stiller den nogle opklarende spørgsmål. Så laver den en spec for, det arbejde, der skal laves. Det går let og effektivt og slag i slag. Så checker man det igennem og beder agenten om at fortsætte”, fortæller han.

Jeg tror, at det bliver sværere for nyuddannede. Jeg har valgt at hoppe med på bølgen og forsøger at komme på forkant, fordi AI kommer, uanset hvad jeg gør


“Herefter opretter den en plan for udførelsen af arbejdet, som man også kan gennemgå. Når man har godkendt planen, kan arbejdet startes op af agenter som arbejder parallelt, og ud fra TDD metodikken. Den skriver en test først, ser den fejler, og implementerer indtil testen går i grøn. Ofte står man til sidst med det, man bad om under brainstorm-processen. Nogle gange kræver det lidt tilretning”, fortsætter Juri.

jeg har også følelsen af at have meget travlt med at lære de her værktøjer at kende og bruge dem. Det er den lidt skræmmende del af det.


Det er simpelthen et spørgsmål om tilvænning, og om at lære at bruge værktøjerne.

”Jeg er overrasket over, hvor let det er, og hvor få fejl der er. Jeg får frigivet en masse tid. Men jeg har også følelsen af at have meget travlt med at lære de her værktøjer at kende og bruge dem. Det er den lidt skræmmende del af det. For det er godt og bliver kun bedre. Og der er ingen tvivl om, at det vil ændre branchen og arbejdet, så det handler om hurtigt at komme på forkant”, forklarer Juri Jensen.

Ifølge Juri Jensen kommer vi til at se en enorm produktivitetsstigning.

Det vil vælte frem med projekter, som før blev gemt i skuffer, ikke realiserede på grund af mangel på tid og penge. Nu bliver de mulige, fordi agenter kan klare det hele.

”Der vil være brug for managere, som kan overvåge og sikre den bedste brug og for erfarne IT-folk", gætter han

" Jeg tror, at det bliver sværere for nyuddannede. Jeg har valgt at hoppe med på bølgen og forsøger at komme på forkant, fordi AI kommer, uanset hvad jeg gør, og så vil jeg helst være up front, så længe der er brug for mig. Men det kommer til at forandre IT-branchen og kommer til at koste jobs”, mener Juri Jensen.

Læs også: Min weekend med Claude Code - jeg er blæst bagover!


Læs også...

Du burde måske kende Alex Bores. For Big Tech kender ham, de frygter ham, og har lavet en super PAC, hvor de bruger millioner af dollars på tilsværte…

Hvis ikke vi vidste det før, så ved vi det nu. AI er rå geopolitiske muskler, som magtspillere helst holder til kroppen. Det lærte vi, da Anthropic i…

Nye AI-værktøjer kan generere apps og hjemmesider på få minutter. For UX-designere flytter arbejdet sig derfor fra at tegne alt selv til at vurdere,…

Når medarbejdere hele tiden skal vurdere AI-output, kan gevinsten hurtigt blive afløst af mental tåge, flere fejl og sværere beslutninger. Det kræver…

AI-agenter ændrer spillereglerne: Derfor skal virksomheder bygge anderledes

Jeanette Falk er assistant professor ved Department of Computer Science og vokset op med Doom og GTA, og vil bruge sin kærlighed til spil og viden om…

Live coding vender god programmeringspraksis på hovedet: Her skrives koden direkte foran publikum, mens fejl, improvisation og fælles fumlen bliver en…

Det er en forpustet og bekymret tid for mange i IT-branchen. Måske fordi der er en følelse af, at toget kører nu, når det handler om at mestre og gøre…

Fagforeninger og politikere har mere end travlt, hvis de skal bjærge arbejdsmarked og overenskomster gennem AI og teknologiske landvindinger. Det…

Ole Tange, IT-nørd, programmør og politisk rådgiver i PROSA tilbragte en weekend med Claude Code. Det blev til både jubel, overraskelse, læring og…