Illustration: Think Creative
”Vi er topstressede. Jeg tror aldrig, jeg har været så stresset eller følt, at jeg var så meget i kapløb med tiden”.
Ordene kommer fra en god kilde, der arbejder med system-udvikling hos en af de største techvirksomheder i Danmark.
Hun har årevis af erfaring, er meget ambitiøs og hamrende dygtig, og er en fast del af den verden, hvor man holder kontakt med et netværk af ligesindede udviklere i flere forskellige tidszoner. Det er en del af pakken og kulturen i IT, dels for at nørde løs, dels for hele tiden at blive klogere og bedre.
En verden af passion, nye projekter, konference-udvikling og fuld skrue på kreativiteten.
Nå ja og så i øvrigt have det sjovt.
”Alle andre i mit nærmeste netværk har det på samme måde. Om vi så sidder i Danmark, Italien, Spanien eller USA. Vi siger det ikke højt på arbejdet. Men vi er stressede og nervøse. Der er en følelse af, at vi har enormt travlt, hvis ikke vi skal hægtes af”, fortæller hun.
Årsagen til travlheden er AI.
Eller rettere kampen for at finde og mestre de bedste AI-værktøjer, så produktionen dels stiger, og så hun og andre ikke bliver overflødige, men stadig er relevante om 2-3 år.
”Vi får at vide, at vi skal bruge AI. Men ikke hvad der fungerer bedst eller hvordan. Og det pres kommer oven i det almindelige arbejde. Det er noget, jeg hører alle snakke om i krogene”, forklarer hun.
Altså AI stress. Eller AI-agent stress.
Se bare på den nye trend i AI-udvikling fra USA. 996 hedder den, og refererer til kravet om at arbejde fra ni morgen til ni aften seks dage om ugen, hvis du skal begå dig i AI-ræset.
Det er kommet for at blive, blive bedre og bedre, og blive brugt.
Det er faktisk årsagen til, at jeg har kontaktet min kilde.
Jeg har nemlig læst i New York Times, at ånden i Silicon Valley er, at man ikke er noget, hvis ikke man har sat mindst 6-10 AI-agenter op til at arbejde for sig.
Produktionen er enorm. Antallet af kodelinjer eksploderet. Og det vælter ud med skuffeprojekter, som pludselig kan realiseres.
Men samtidig er der en forpustet og undergangsagtig ånd.
For det handler om at være med på bølgen.
At sørge for at holde sig relevant og i toppen af AI-fødekæden. Værktøjerne bliver bedre og bedre og om tre år, kan det være for sent. Kapløbet føles som et udskildningsløb, der kan betyde forskellen på, om du havner i AI-overklassen eller en ny stor underklasse.
Du behøver måske ikke længere et stort team for at skabe en Unicorn til den tid.
Min kilde køber delvist ind på bekymringen.
”Når jeg ser, hvad der kommer fra start-ups i dag, kan det sagtens være 1-2 personer, som står bag, og de er virkeligt dygtige til at benytte den ny teknologi. Bedre end os andre”, fortæller hun og fortsætter:
”Det presser os alle sammen. Vi må prøve os frem. Ikke underligt at nogen allerede laver AI-agenter med personligheder, fordi det måske fremover er dem, du holder møde med. Din revisor-AI-agent, din markedsførings-AI-agent og så videre og så videre”.
Sådan er udviklingen. AI er gået fra at være chatbots og til at være værktøjer, som løser opgaver for os.
Men ingen ved helt, hvad det betyder.
Det stresser dog. For teknologien er så den ene side fantastisk, og på den anden side skræmmende. Det fastslår Juri Jensen, der i det seneste halve år er begyndt at arbejde med AI-agenter, efter små 30 år i IT.
Han er overrasket over, hvor meget mere, han kan få fra hånden, men samtidig ikke i tvivl om, at det vil have en konsekvens på den lange bane.
Bare ikke hvilken?
Vil det betyde en massakre på adskillige jobtyper og stor arbejdsløshed?
Eller vil det gå, som det har gjort med teknologiske landvindinger hidtil?
At de genererer en hækbølge af nye typer jobs?
Sidstnævnte er lidt det halmstrå, som det meste af verden klynger sig til.
Måske netop derfor lykkedes det er gennemføre en valgkamp i Danmark i marts uden nogen politikere ville tale om AI.
Til stor kritik fra såvel IT-fagforeningen PROSA, IT-branchen og endda den fungerende digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen.
Men det er måske for stor en snak med for mange ubekendte til at lufte i et stemmekapløb.
Vi ved kun, at det kommer til at betyde noget, men ikke hvad, samt at techgiganterne tror så meget på det, at de skyder tusindvis af milliarder efter det.
Ergo sum, regner med, at AI-dominans vil booste deres allerede astronomiske indtjening med yderligere tusinder af milliarder dollars, som ellers kunne være brugt til lønkroner.
Advarslerne er derude.
Spørgsmålene står i kø.
Stress og usikkerheden stiger. Svarene er få.
Kun at der skal kompetenceudvikles i en fart, hvad den seneste undersøgelse fra CBS her i maj understreger: Nemlig at det halter fælt med kompetenceudvikling i virksomhederne, når det kommer til AI.
I PROSA mener formand Niels Bertelsen, at vi står overfor en ny og gigantisk værdikamp.
Det skrev han i Computerworld 1. maj.
Nemlig, hvordan vi gør en fantastisk teknologi til vores egen og på menneskets præmisser og med hensyn til vores værdier.
Så bliver vi rigere og bedre. Men kun hvis vi river den ud af hænderne på techgiganterne, og samtidig definerer, hvordan vi bruger den bedst og rigtigst.
Den kamp starter nedefra, og fagforeninger har en enorm rolle for at sætte den på dagsordenen politisk, mener han.
For tech er fedt, IT er fedt, AI er fedt.
Det er også en legeplads, et kreativt rum, et sted at mødes og danne fællesskaber, skabe og lære.
Hvilket også kan læses her i bladet.
Det sker i artiklen, der beskriver, hvordan IT-nørder mødes og livekoder for fuld musik. Ja, de lader musikken og koder flyde sammen til noget nyt og vildtvoksende.
Det kan noget.
God læselyst 😊