AI og Algoritme­styring: Vi skulle have handlet i går

Du har måske set videoer af, hvordan indiske arbejdere i en gigantisk salgsafdeling alle er i ført kameraer og koblet til software, som måler og filmer samtlige bevægelser, samtaler, og tryk på tastaturet.
Formålet er endda meldt ud. Deres arbejde skal kortlægges minutiøst, så de kan erstattes af AI.

Kort sagt automatiseres væk.

Eller hvad med Meta, hvor medarbejderne i april fik oplyst, at alt de laver vil blive målt, dokumenteret og registreret, med det formål at træne AI-systemer. Altså igen automatisere.

”Der er en enorm interesse for at automatisere og overvåge med AI og anden teknologi. Og den bliver slet ikke taget alvorligt nok. Fordi selv om det måske meldes ud, at det sker for at optimere og kortlægge arbejde, og gøre det bedre, mere databaseret, så rammer det de ansatte, deres arbejdsforhold, produktionskrav, og kan bruges på tværs af grænser til at sænke løn, øge arbejdspres, eller ligefrem automatisere dem væk”, fortæller Valerio De Stefano, professor in Innovation, Jura og Samfund ved universitetet i Toronto i Canada.

Der sker allerede meget nu inden for implementering af AI, algoritmestyring og brug af teknologi til at overvåge og styre arbejdet på arbejdspladserne. Og vi er allerede for sent ude.

Blandt De Stefanos specialer er arbejdsret, teknologi og lovgivning.

I slutningen af april var professoren inviteret som keynote-speaker på UNI Europa ICTS-konference i København med deltagelse af 200 fagforeningsrepræsentanter fra hele Europa med fokus på IT og teknologi.

I den forbindelse fik PROSABLADET et interview i stand med professoren, der slår alarm i forhold til, at såvel faglige organisationer som politikere er sent ude:

”Jeg er fra Italien og følger derfor også udviklingen i Europa lige så tæt, som jeg følger udviklingen i Nordamerika. Og selv om de fleste europæere har langt bedre beskyttelse og bedre rettigheder på arbejdspladserne, så vil de også blive ramt. Tager vi eksemplet fra Meta, hvor alle ansatte nu må finde sig i at alt bliver målt og brugt til træning, så ja, det kan godt være, at det ikke var muligt i Europa, men resultaterne af målingerne og træningsdata vil også blive brugt i Europa til at automatisere”, fortæller han.

”Der sker allerede meget nu inden for implementering af AI, algoritmestyring og brug af teknologi til at overvåge og styre arbejdet på arbejdspladserne. Og vi er allerede for sent ude. Fagforeninger og politikere skulle være startet i går. Så det er om at komme i gang”, opfordrer Valerio De Stefano.

De påvirker din arbejdsintensitet. De påvirker din løn. De påvirker din disciplin. De påvirker din arbejdstid.

En af professorens pointer er, at vi ikke har taget udviklingen alvorligt nok, så den alene er dikteret af arbejdsgivere og techledere.
Han mener, at fagforeninger og et sundt syn på ansatte kunne have stoppet udviklingen i Meta.

”Det, der burde være sket hos META, var, at loven burde have forhindret, at denne sag nogensinde blev til noget. Arbejdspladsen burde have været fagforeningsorganiseret på en måde, så de i praksis ville have stoppet det. Men i en bedre verden ville Meta slet ikke have en ledelse, der træffer så betydningsfulde beslutninger uden at konsultere de ansatte. Det er der, vi vil hen. Vi vil hen til et samfund, hvor disse beslutninger, der påvirker mennesker, arbejde og samfund, ikke træffes på den måde”, siger han.

Det er personligt indgribende på en måde, som automatiseringen ikke har været før i historien.

De Stefano fortsætter:
”Vi har en ide om, at det er noget som vil påvirke det globale syd. Men nej, de rige og industrialiserede lande bliver ramt, for hvor er lønnen især høj? Det er den i de rige lande. Så hvor er incitamentet til at automatisere og score gevinsten størst? Hos os. Og med den her teknologi, altså algoritmer og AI har vi noget, som vi aldrig har set før. Det er personligt indgribende på en måde, som automatiseringen ikke har været før i historien”, fastslår han.

Det skyldes, ifølge professoren, at vi ikke har haft den fulde debat om betydningen.
Ja, faktisk dårligt har haft debatten. Der er nemlig blevet et mantra, at hvis du stiller spørgsmål til teknologi, så stiller du også spørgsmål til vækst og innovation.

Derfor har vi ifølge De Stefano heller ikke haft den helt væsentlige debat om, hvad vi skal med systemer, vi skal indrette os efter, og som ikke er indrettet efter os.
Og hvornår vi har brug for dem.
Eller hvad de gør ved arbejdsmarkedet, arbejdskultur og samfundet.

”Der er i øjeblikket ikke så meget forhandling og medbestemmelse om disse systemer, som der burde være i hele Europa. En af de ting, vi ikke bør tage fejl af, er at de her værktøjer ikke kun påvirker privatlivet. De påvirker din arbejdsintensitet. De påvirker din løn. De påvirker din disciplin. De påvirker din arbejdstid”, siger Valerio De Stefano.

”De påvirker altså områder, der absolut er en del af kollektive forhandlinger. Men hvad sker der, hvis du delegerer disse funktioner til computere og teknologi, ja, så er det helt på arbejdsgiverens præmisser. Grundlæggende har man en udhuling af kollektive forhandlinger. Og bekymringen her er, at vi ikke reagerer på disse systemer, som vi burde”, fortæller han.

Professoren understreger behovet for kollektive forhandlinger og regulering for at beskytte arbejdstagernes rettigheder i lyset af stigende automatisering og overvågning.

Fagforeninger kan spille en afgørende rolle i at give feedback på design og implementering af teknologier og sikre, at de bruges på en måde, der gavner arbejdstag­erne.

Nu står vi med noget, der ikke længere påvirker ting. Det påvirker mennesker.

De Stefano fremhæver også vigtigheden af internationalt samarbejde og grænseoverskridende møder for at adressere den globale karakter af emnet.

"Den nye teknologi påvirker mennesker. Den er rettet mod mennesker og påvirker arbejdsvilkårene. Så på samme måde som vi forhandler om arbejdsvilkår, så bør vi også forhandle om systemer, der er iboende rettet mod ansatte og påvirker deres arbejdsvilkår", fortæller han.

"Det gjorde vi i sin tid, da vi skabte fagforeningerne og indrettede vores samfund. Dengang var det nye maskiner som dampmaskine og fabriksvæven, der påvirkede arbejdet. Men det var ting, som påvirkede ting. Nu står vi med noget, der ikke længere påvirker ting. Det påvirker mennesker”, siger han.

Fagforeningerne har altså med algoritmer og overvågningen fået en ny søjle at stå på og kæmpe for, hvis ideen om overenskomster og arbejdsrettigheder skal holde til AIs indtog.

"Med AI stiger indkomstgab og ulighed", påpeger professoren.

De Stefano får spørgsmålet: Men er der ikke en vis fornuft i at bruge teknologi til at måle og kvalificere arbejdsgange, som det sker i stigende grad. At indføre best practises, datadreven udvikling og at benchmarke?

"Ikke nødvendigvis", mener han.

"Pointen er, at målingerne aldrig er neutrale. Målingerne drives af teknologien, og teknologien ejes af arbejdsgiverne eller leases af arbejdsgiverne. Den er ikke upartisk. Teknologien måler det, som programmørerne har bedt den måle. Det er ikke nødvendigvis, retfærdigt. Og teknologien måler ting på baggrund af de benchmarks, der er sat. Og de benchmarks er måske ikke i overensstemmelse med, hvad vi ønsker i et samfund”, spørger han.

Eller ønsker vi, at fagforeninger og politikere ser på værdier og sundhed? Vi kan udvikle teknologi så den er sund og bruges til menneskers bedste.

Valerio De Stefano fortsætter:

”De benchmarks kan også kun være gyldige i visse situationer. Og de benchmarks kan også på nogle måder være diskriminerende, fordi de kun har taget sig af en bestemt potentiel modelarbejder”, siger han.

Med andre ord kan man begynde at indrette arbejdspladser på samme måde, som nogle fodboldklubber udvikler talenter, nemlig ved at lave præcise profiler for højde, fysik, alder og løbemønstre, og sortere dem hurtigst muligt fra, hvis ikke de passer til de benchmark og udvikling arbejdsgiveren ønsker.

Data og benchmark bestemmer, men sorterer samtidig store mængder af såvel små Messityper-fra eller alders og kønsdiskriminerer.

”Er det et samfund og arbejdsmarked, vi ønsker, hvor magten ligger hos techfirmaer og arbejdsgivere? Eller ønsker vi, at fagforeninger og politikere ser på værdier og sundhed? Vi kan udvikle teknologi så den er sund og bruges til menneskers bedste”, advarer professoren.