Man tror, man er gået forkert, men den er skam god nok.
Op ad trappen til første sal i et lokale i Københavns Nordvestkvarter, hvor skriveborde står side om side med paller med papkasser, grønne planter og sorte sequenzers-bokse til elektronisk musik, foregår denne lørdags live coding.
En mand med hårdknold og runde briller tager imod. Navnet er Søren Peter Mørch, og han har beskæftiget sig med live coding i godt og vel 7 år. Her koder han live foran et publikum, hvor koden vises, mens den skabes.
Denne lørdag forsøger han at give kærligheden til den impulsive, ukontrollerbare og frie live coding videre i en workshop, hvor fremtidens – måske – kommende live codere er mødt op.
Der er bare et problem.
”Vi mangler en lærer,” siger Søren Peter Mørch, der virker som en mand, der ganske vist har bemærket problemet, men ikke lader sig gå synderligt på af det.
Det lyder som en dårlig start på en workshop. Men på sin egen måde er det meget passende.
For live coding handler netop om at arbejde uden sikkerhedsnet. Her er ingen planlægning, tests og færdige På en storskærm vises koden, når den opstår ved siden af billeder af de visuelle elementer, som koden skaber. Samtidig kan en anden live coder stå ved siden af og programmere musikken.
”Hvis du live coder til en koncert, skal tingene gå hurtigt, og man skal kunne reagere på musikken hurtigt. Når du laver visuals, ved du ikke på forhånd, hvor musikken er, så du skal kunne improvisere til det,” fortæller Søren Peter Mørch, der koder visuelle elementer.
Live coding er tæt forbundet med algoritme raves – også kaldet algoraves – i mørket på klubbens svedende dansegulv til elektronisk musik. Det største miljø findes i London og Berlin, men i Danmark forsøger gruppen Live Coders Collective Copenhagen at skabe et miljø for live coding gennem workshops og events, som det PROSABladet er mødt op til.
Til workshoppen var planen lyd, men det bliver visuals i stedet. Det er et mere kendt område for Søren Peter Mørch, som nu ryster en workshop ud af ærmet. ”Vi kan fumle rundt i det sammen,” siger han og kaster sig ud i det.
”Vi kan fumle rundt i det sammen”
På en storskærm viser han, hvordan man kan kode via en browser, hvor han bruger kodesproget Punctual.
Alle skal jo starte et sted, så vi starter med en cirkel. Søren Peter Mørch forklarer, at man kan lave en cirkel og putte parametre ind i den. Herefter vises koden for en firkant. Dollartegn betyder, at det, man skriver, påvirker alt, hvad der kommer efter dollartegnet. Farverne rød, grøn og blå kan justeres og blandes, som man ønsker det.
”Live coding indebærer, at hvis man laver fejl, retter man det løbende. Forvent, at ting er underlige, og regn ikke med, at alting virker,” siger Søren Peter Mørch.
Forvent, at ting er underlige, og regn ikke med, at alting virker
Ved siden af mig sidder Jake Dixon, der til dagligt arbejder med internationale studerende ved Københavns Universitet og derudover er en ferm kontrabassist. Han er mødt op uden kodeerfaring.
På hans skærm danser fire lilla cirkler rundt om hinanden i et loop. Oppe på storskærmen forvandler Søren Peter Mørch sin cirkel til en firkant.
”Har alle lavet noget med farver?” spørger han ud i rummet.
”Hvis I vil lave bevægelse, kan I for eksempel skrive ’spin(saw 0.1)’.”
På Jake Dixons computer ryger en dansende firkant nu rundt om cirklen. Hans sidekammerat, Suzy Attah, får en firkant til at bevæge sig mageligt rundt på skærmen.
Hun noterer ned hver gang Søren Peter Mørch forklarer et nyt begreb, så hun kan bruge det i sit arbejde som VJ, hvor hun laver visuals på natklubben Culture Box.
Søren Peter Mørch viser, hvordan man kan filme sig selv på sit webcam, så gule, blå og røde farver bølger over ansigtet.
”Jeg ved ikke rigtig, hvad det er, der sker lige nu,” siger han, mens han bevæger ansigtet frem og tilbage.
”Jeg har ikke et behov for at vide, hvad der sker,” tilføjer han.
Live coding står i skarp kontrast til den måde, vi normalt koder på, forklarer softwareudvikler og underviser Christoffer Krakou, der er en del af Live Coders Collective Copenhagen.
”Det føles som at leve på kanten. Live coding går imod hele ideen om god praksis – tests, dokumentation og den slags. Det er bare derudad. Det er en meget punket tilgang til programmering.”
Når alt er til forhandling, er værktøjerne det også.
Man fristes til at sige, at der findes lige så mange live-kodningssprog, som der er live-kodere. Det passer nok ikke helt, men der findes en underskov af mere eller mindre gennemarbejdede kodesprog.
”De fleste communities er knyttet til de enkelte værktøjer. Der kan for eksempel være et miljø omkring SuperCollider, som er et af de programmer, man kan bruge til at generere lyd, og et andet omkring Hydra, der bruges til visuals,” siger han.
Men live coding foregår ikke kun online.
I en video fra en optræden i London står Søren Peter Mørch i mørket foran et publikum.
Det eneste lys kommer fra projektoren.
Mønstre glider hen over væggen i pulserende farver. Cirkler opløses, linjer falder sammen og opstår igen.
Koden er projiceret op ved siden af. Linje for linje ændrer billedet sig. Et tegn tilføjes. Tempoet stiger.
Der er ingen pause. Kun det, der sker i øjeblikket.
Tilbage i lokalet i Nordvest ser det anderledes ud.
Her er ingen pulserende klublys, og deltagerne sidder bøjet over hver deres skærm og prøver sig frem.
Nogle får former til at bevæge sig. Andre får dem til at forsvinde igen, mens andre igen ikke helt kan få koden til at makke ret.
En af de fremmødte er musikjournalisten Henrik Føhns. Han har arbejdet med teknik som musikjournalist i over 30 år, men ikke med kode.
Han er kommet for at lære at live code musik, men ender med noget andet.
”Der har været en stejl indlæringskurve,” siger han.
“Det har været spændende, og jeg har fået nye idéer. Men i sidste ende er jeg nok mere analog. Jeg kan godt lide knapper,” siger han og peger hen mod synthesizerne i lokalet.
“Det her er noget andet. Jeg har ikke nok ikke helt en hjerne, som er matematisk nok til at kode,” bemærker han.
Jake Dixon, der tidligere havde succes med de dansende lilla cirkler, kan ikke få nok af at live code.
Jeg føler, at jeg kan sidde her i timevis
“Jeg føler, at jeg kan sidde her i timevis,” lyder det.
For Suzy Attah, der arbejder som video-jokey på Culture Box, handler det mindst lige så meget om fællesskabet.
“Jeg er bedre til at møde op og lære noget nyt, når der er nogen, der guider, end at sidde alene på YouTube,” siger hun.
Hun er vant til at arbejde med faste visuals, som hun mixer live. Her kan hun ændre dem i samme øjeblik, idéen opstår.
“Jeg kan ret godt lide, at det er så improviserende,” siger hun.
Ikke alle improvisationer rammer den lige i skabet. Men det er heller ikke pointen. Tværtimod. ★
Hvor foregår live coding?
Selvom live coding stadig er en niche i Danmark, findes der både lokale og internationale miljøer, hvor man kan være med.
I Danmark forsøger Live Coders Collective Copenhagen blandt andet at samle miljøet via siden algorave.dk, hvor man kan finde links til Discord, events og skrive sig op til et nyhedsbrev.
Internationalt er netværket TopLap et af de centrale samlingspunkter for live coding og kreativ kodning på tværs af værktøjer og sprog.
Der findes også mere uformelle fællesskaber. På YouTube-kanalen Eulerroom arrangeres der ugentlige jams og længere livestreams – nogle gange op til 72 timer – hvor live codere fra hele verden kan deltage.
Tættere på Danmark er der aktiviteter i blandt andet Malmø, hvor gruppen Pixlär & Ljud arrangerer events.