Ole Tange, hvis du ser på 2025, hvad har optaget dig mest inden for IT og herunder privacy?
- Det, der fylder mest hos mig i 2025, er kampen om, hvorvidt det overhovedet skal være muligt at være anonym på nettet – især i forbindelse med aldersverifikation på pushermedierne (afhængighedsskabende sociale medier) og pornotjenester.
- I Danmark kan vi i teorien lave aldersverifikation anonymt. Men i resten af EU er standardløsningen noget i retning af: “Upload pas, lav en ansigtsvideo, blink, smil, drej hovedet, så laver vi en 3D-model og kobler hele din identitet til din konto. Det checker vi i øvrigt en gang i måneden, så du ikke bare kan få din storebror til at oprette din konto.”
- Jeg er oprigtigt bekymret for, at vi ender i en situation, hvor techgiganter og pushermedierne får netop det, de drømmer om: alle brugere verificeret med foto-ID, ingen reel anonymitet, og en enorm magt til at lukke dig ned, hvis du falder uden for, hvad deres AI mener er “acceptabel adfærd”. Du kan så appellere til den samme AI – og få det samme svar.
Samtidig ser vi en glidning hen imod social kontrol via økonomi og infrastruktur:
– I Kina kan folk i praksis ende på gaden, hvis deres sociale kreditscore bliver for lav.
– I Thailand kan bankkonti lukkes.
– I EU er der ingen ramaskrig, når en anklager ved krigsforbryderdomstolen ikke kan få en almindelig bankkonto. (https://apnews.com/article/icc-trump-sanctions-karim-khan-court-a4b4c02751ab84c09718b1b95cbd5db3)
Det er den udvikling – koblingen mellem overvågning, identitetskrav og eksklusion fra helt basale tjenester – der har fyldt mest for mig i 2025.
Er det acceptabelt, at man kan miste adgang til bank, kommunikation, sociale medier eller app-butikker, fordi en algoritme vurderer, at man er “problematisk”? Hvem beskytter borgeren mod den magt!
Hvis du skulle stille tre gode spørgsmål til politikerne, hvad skulle de så være?
- Vil I garantere retten til anonymitet i den digitale verden – i praksis, ikke kun i flotte ord? Også på EU-niveau?
Dvs. ret til at kommunikere, betale og deltage i den offentlige debat uden at skulle aflevere pas, ansigt og fuld biometrisk profil til private virksomheder. - Vil I kræve, at aldersverifikation og andre “sikkerhedstiltag” altid designes efter privacy-by-design og dataminimering – også når det gør løsningen lidt mindre bekvem for industrien? Også på EU-niveau?
Eller bøjer I af, så snart en stor platform siger: “Det er lettere, hvis vi bare scanner alles pas”? - Hvor går jeres grænse for social og økonomisk udstødelse via digitale systemer?
Er det acceptabelt, at man kan miste adgang til bank, kommunikation, sociale medier eller app-butikker, fordi en algoritme vurderer, at man er “problematisk”? Hvem beskytter borgeren mod den magt!
Når staten eller kommuner siger: “Du skal bruge app X, login Y, platform Z”, så flytter vi magten fra borgeren til teknologien og til nogle få store selskaber.
Hvad er de vigtigste mærkesager i 2025?
- For mig – set med privacy-briller– er nogle af de vigtigste mærkesager i 2025:
- Retten til anonymitet og privatliv online
Ikke kun som princip, men i konkret lovgivning: anonym aldersverifikation, mulighed for at bruge VPN og Tor, mulighed for at betale og kommunikere uden at blive registreret i centraliserede databaser. - Stop for masseovervågning og “chatkontrol-logik”
Hver gang nogen siger “tænk på børnene”, ser vi forslag, der i praksis betyder permanent overvågning af alle. Vi skal beskytte børn, men vi skal ikke behandle hele befolkningen som potentielle pædofile terrorister, der hvidvasker narkopenge. - Tvangsdigitalisering og afhængighed af techgiganter
Når staten eller kommuner siger: “Du skal bruge app X, login Y, platform Z”, så flytter vi magten fra borgeren til teknologien og til nogle få store selskaber. Digitalisering skal være noget, der hjælper borgerne – ikke noget, der tvinger dem ind i overvågningsøkonomien.
Det gæder også retten til at være anderledes uden at blive udelukket
Vi er allerede på vej derhen, hvor det kan være farligt – økonomisk, socialt, juridisk – at falde uden for “det acceptable”. Det skal vi sætte en stopper for, før det bliver normaliseret.
Chatkontrol, dataopbevaring, biometrisk overvågning i det offentlige rum – hvor går grænsen?
Hvilke spørgsmål vil du helst have svar på?
- Jeg vil især have klare svar på:
- Vil politikerne sige højt og tydeligt, at pas- og ansigtskrav til aldersverifikation ikke må være standardløsningen i EU?
Jeg vil høre dem sige: “Ja, vi insisterer på anonyme, privatlivsbevarende løsninger – og at vi foretrækker ingen aldersverifikation frem for ikke-anonym aldersverifikation.” - Hvor meget masseovervågning er de egentlig villige til at acceptere?
Chatkontrol, dataopbevaring, biometrisk overvågning i det offentlige rum – hvor går grænsen? Og vil de forpligte sig til at evaluere disse offentligt, og rulle tiltag tilbage, der ikke har den lovede effekt? - Vil de forsvare retten til at bruge stærk kryptering, Tor, VPN og privacy-værktøjer uden mistanke og kriminalisering?
Eller vil de fortsætte med retorikken: “Hvis du vil have privatliv, må det være fordi du er i gang med noget fordækt”?
Det er de svar, jeg savner – ikke i form af vage hensigtserklæringer og skåltaler, men som konkrete handlinger – f.eks. at man faktisk stemmer mod tiltag som Chatkontrol.
Jeg har brugt Signal siden RedPhone-dagene, men vi har brug for alternativer, der ikke er afhængige af én central server.
Hvad har begejstret dig mest inden for tech i året der er gået?
- På trods af alt det mørke er der også ting, der oprigtigt begejstrer mig:
- Privacy-fokuserede platforme og styresystemer
Jeg kigger meget forelsket på GrapheneOS til min næste telefon. Det er seriøst fokus på sikkerhed og privatliv – i stedet for “hvordan samler vi flest mulige data”. - Decentrale og privatlivsvenlige kommunikationsværktøjer
Jeg har brugt Signal siden RedPhone-dagene, men vi har brug for alternativer, der ikke er afhængige af én central server. Projekter som Briar, SimpleX og Session viser, at det kan lade sig gøre at tænke kommunikation på en anden måde. - Alternative økosystemer
Jeg bliver glad hver gang nogen bruger Mastodon i stedet for Facebook, eller LBRY i stedet for YouTube. Det viser, at vi faktisk kan bygge noget uden for de store platforme – og at folk godt kan se pointen.
Og så glæder det mig, når helt almindelige mennesker begynder at interessere sig for Tor, VPN, kryptering og privatliv – ikke fordi de “har noget at skjule”, men fordi de forstår, at privacy er en forudsætning for et frit samfund.
Vi får nok ikke et officielt “social credit score”-system som i Kina, men vi får mange små fragmenter: forsikring, bank, sociale medier, app-butikker, betalingsløsninger – der alle kan lukke dig ude, hvis du er “besværlig”.
Hvad tror du bliver ”dét, vi taler om” i 2026?
- Jeg tror, vi kommer til at tale rigtig meget om:
- Kampen om VPN, Tor og anonymitet
Når EU opdager, hvor let deres aldersverifikation og geoblokering kan omgås med VPN, vil fristelsen være stor til at presse Apple, Google m.fl. til at fjerne eller begrænse “for private” VPN-tjenester. Og til at forbyde betaling med anonyme kryptovalutaer til den slags tjenester. - Automatiseret indholds- og adfærdsstyring
“Din profil er suspenderet, fordi vores AI vurderer, at din adfærd er problematisk. Beslutningen er endelig. Hav en god dag.”
Den slags beskeder vil flere og flere opleve – og mange vil opdage, hvor magtesløs man er over for beslutninger truffet af uigennemsigtige systemer. - Gråzonen mellem social kontrol og social kredit
Vi får nok ikke et officielt “social credit score”-system som i Kina, men vi får mange små fragmenter: forsikring, bank, sociale medier, app-butikker, betalingsløsninger – der alle kan lukke dig ude, hvis du er “besværlig”.
Det bliver den stille, glidende normalisering af digital eksklusion, vi taler om – forhåbentlig i tide til at gøre noget ved det.
Kort sagt: at vi begynder at lovgive ud fra princippet “Privacy matters” – og ikke kun “Sikkerhed for enhver pris”.
Hvad vil du helst opleve sker inden for IT-politikken og tech, næste år?
- Jeg ville elske at se:
- At EU og Danmark går foran og siger: “Aldersverifikation må kun ske med privacy-by-design-løsninger, der ikke kræver pas og ansigtsdata. Og vi ruller løsningen tilbage, hvis det viser sig, at den ikke var anonym.”
- At ret til anonym kommunikation og betaling bliver nævnt direkte i politiske aftaler – og på sigt i grundlignende rettighedskataloger.
- At vi begynder at støtte privacy-teknologi politisk og økonomisk: Tor-relays, decentral kommunikation, frie styresystemer, lokale alternativer til de store platforme.
- At domstole og tilsyn begynder at sætte handling bag forbuddene mod automatiske AI-afgørelser, især når de kan udelukke mennesker fra bank, arbejde eller offentlig debat.
Kort sagt: at vi begynder at lovgive ud fra princippet “Privacy matters” – og ikke kun “Sikkerhed for enhver pris”.
Flere skifter til privacy-fokuserede værktøjer: GrapheneOS, Signal/Briar/SimpleX/Session, Mastodon, LBRY osv.
Hvad ser du mest frem til?
- Personligt ser jeg mest frem til, at:
- Flere helt almindelige mennesker begynder at køre en Tor-relay derhjemme, som jeg selv har gjort i flere år – så vi normaliserer privacy-infrastruktur.
- Flere skifter til privacy-fokuserede værktøjer: GrapheneOS, Signal/Briar/SimpleX/Session, Mastodon, LBRY osv.
- Der opstår nye fællesskaber, hvor det at gå op i privatliv ikke ses som noget mistænkeligt, men som noget ansvarligt – lidt ligesom at sortere affald eller spare på energien.
Jeg ser frem til, at det ikke længere føles som om, man skal tænke som “pædofil terrorist, der hvidvasker narkopenge”, bare fordi man ønsker, at staten og dens lakajer ikke kigger med. Jeg vil gerne gøre privatliv helt normalt – ikke ekstremt.
Hvad bekymrer dig?
- Jeg er grundlæggende bekymret for tre ting:
- At vi langsomt vender os til, at alt kræver ID og ansigt
Fra aldersverifikation på pushermedierne til log-in på offentlige tjenester: hvis det altid ender med pas + biometrisk profil, har vi i praksis afskaffet anonymiteten. - At adgang til digitale og økonomiske systemer bliver et disciplinærredskab
Hvis bank, sociale medier, app-butikker og teleselskaber i praksis kan bestemme, hvem der får lov at fungere som fuldgyldig borger, så har vi skabt et uofficielt socialt kreditsystem – bare fordelt på private aktører. - At privacy-værktøjer bliver kriminaliseret eller marginaliseret
Når VPN, Tor, stærk kryptering og anonyme betalingsløsninger bliver mistænkeliggjort, gør vi i praksis privatliv til noget, kun “de suspekte” ønsker. Det er farligt for demokratiet.
Quantum computing forbliver et vigtigt forskningsområde, men almindelige mennesker kommer aldrig til at have direkte kontakt med teknologien.
Hvad tror du bliver størst i 2026 – AI eller quantum computing – og hvorfor?
- I 2026 bliver det helt klart AI, der kommer til at fylde mest.
- Quantum computing har længe været en trussel mod moderne kryptering. Men de post-kvantum-algoritmer, der løser netop det problem, er nu både udviklet, standardiseret og begyndt at blive rullet ud i 2025. Jeg forventer en markant bredere implementering i 2026.
- Quantum computing forbliver et vigtigt forskningsområde, men almindelige mennesker kommer aldrig til at have direkte kontakt med teknologien. Den vil leve i laboratorier, universiteter og specialiserede miljøer. Det står i skarp kontrast til AI, som allerede er dybt vævet ind i vores hverdag: indholdsmoderation, kreditvurderinger, HR-processer, overvågning, anbefalingssystemer – og snart også aldersverifikation og risikovurdering af borgere.
Kort sagt:
Quantum er det, vi forsker i.
AI er det, der allerede nu bestemmer, hvem der får lov til at være med.