En helt ny rapport fra Digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
Det skriver Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse 11. december.
Rapporten "Techgiganternes hemmeligheder", bygger på datadonationer fra 219 danskere og i alt 17 mio. datapunkter fra TikTok, YouTube og delvist Instagram.
Ifølge digitaliseringsministeriet fastslår rapporten, at:
Særligt de ultrakorte videoformater (shorts) forlænger forbruget og øger tjekfrekvensen. På YouTube er tidsforbruget fordoblet, siden shorts blev indført. Samtidig registrerer TikTok i gennemsnit 17 gange flere datapunkter per bruger end YouTube – og for de mest aktive brugere på TikTok er forskellen i dataregistreringer op til 50 gange større.
”Vi taler ikke længere kun om skærmtid. Vi taler om fastholdelse, der kan føre til afhængighed, og som skabes bevidst. De sociale medier kortlægger alt, men påtager sig intet ansvar. De lever af vores opmærksomhed – og de gør alt for at holde på den", fastslår digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen i forbindelse med rapporten.
IT-fagforeningen PROSA har længe kritiseret techgiganternes forretningsmodeller, og brug af algoritmer, som skaber afhængighed og udnytter den menneskelige psykologi til at indsamle data, og "fracke" opmærksomhed.
Fracking er den miljøskadelige og kritiserede metode, hvor man slår revner i undergrunden for at bore sig ned til gasreserver dybt nede.
PROSA har således ved flere lejligheder kaldt dem pushermedier, fordi de reelt skubber unge og andre brugere ud i et afhængighedsforhold.
"Folk tror selv, at de vælger content via scrolling og likes, men det er helt forkert. Det er algoritmerne, der vælger, og de vælger de ting, som du ikke kan kigge væk fra, og ikke de ting, du gerne vil se", siger Niels Bertelsen, formand i PROSA.
"De gør det med et formål, nemlig at opsuge mest opmærksomhed og dermed data, som de kan bruge til meget specifikt at markedsføre, påvirke og auktionere annoncer, som påvirker dig mest. De gør det ved at udnytte områder i hjernen, hvor vi reelt ikke har noget immunforsvar, og dermed ikke kan sige fra”, fortsætter han.
Formanden mener, at tiden er moden til andet,end at blive forargede over undersøgelser, som fastslår, det alle allerede har vidst og kunnet se længe og så i stedet handle, og gerne hårdhændet:
” Jeg synes i virkeligheden bare, at den nyeste undersøgelse er endnu en bekræftelse af det, vi længe har vidst, men af en eller anden grund kun bliver forargede over, når undersøgelser dokumenterer det åbenlyse. Jeg savner stadig en meget hårdhændet og streng regulering af de her medier.", siger han.
Niels Bertelsen fortsætter:
"De er ikke sociale. På ingen måde. De var det måske engang. Men nu er de benhård og kynisk forretning. Det er minimalt, hvor meget content, der er fra venner og netværk sat op mod det, som algoritmerne vælger at bombardere og fastholde brugere med", fastslår Niels Bertelsen.
”Vi kan sagtens have gode sociale medier, og brugbare sociale medier, som tilmed er en supergod forretning. Sociale medier er en god ting. Men big tech er år for år blevet stadig mere grådige, kyniske og ligeglade. Det handler alene om at aktivere de dele af psykologien, som henter mest opmærksomhed ind. Det er ofte ved at aktivere frygt, had, eller en række følelser som gør selvbranding og selvværd til altafgørende for din trivsel”, siger han.
Formanden er især bekymret for, hvordan den stigende brug af stadig bedre AI, gør algoritmerne endnu bedre til at høste og slavebinde opmærksomhed, samt meget præcist udnytte den data som indsamles og efterfølgende påvirke brugerne med annoncer og holdninger.
”Advarselslamperne blinker rødt. Det stærke forsvar, vi har haft i EU, ser desværre ud til at vakle lidt, når det handler om at stille techgiganterne til ansvar, og passe på brugerne. Og vi har slet, slet ikke staget det store opgør med artikel 230 i den amerikanske lov, som giver de her giganter nærmest får mulighed for total ansvarsfraskrivelse, når det handler om at udnytte, høste og påvirke brugernes data”, siger Niels Bertelsen.
Han henviser til, at efter at have udarbejdet Digital Services Act i 2023, som truede sociale medievirksomheder med bøder eller forbud, hvis de undlod at regulere skadeligt indhold, meddelte Europa-Kommissionen sidste måned, at de ville rulle nogle af sine databeskyttelseslove tilbage for at tillade store teknologivirksomheder at bruge folks personlige data til træning af AI-systemer.
Han håber, at rapporten vil skubbe politikere og folkedebatten endnu mere mod et nødvendigt opgør med big tech:
”Vi skal væk fra dem. Vi skal sætte dem stolen for døren, med mindre de faktisk begynder at opføre sig anstændigt og have gennemskuelige modeller. Vi skal genvinde herredømmet over, hvad vi selv vælger og hvad vi bliver manipuleret til at se. Vi kan faktisk godt få sunde sociale medier”, siger Niels Bertelsen.