Ønsker arbejdsgiver at filme sin ansatte kræver det, at der er et driftsmæssigt og sagligt formål (forebyggelse af tyveri eller andre sikkerhedsbrud), at det ikke er krænkende (kameraet må ikke sættes op på toiletterne), og at de ansatte skal informeres inden kameraet tændes.
Arbejdsgiver skal oplyse om formålet, da det er dit grundlag for at vurdere, om den måde overvågningen foregår på, og de konsekvenser, den har, er i orden.
Det oprindelige formål med overvågningen må ikke ændre sig undervejs. Fx må tv-overvågning, der er blevet installeret for at forebygge tyveri, ikke pludselig bruges til at måle medarbejderes effektivitet, som i sig selv ikke er et sagligt formål med en overvågning.
Enkeltmandskontorer må ikke tv-overvåges uden den ansattes samtykke.
Den, der foretager tv-overvågning af en arbejdsplads, skal ved skiltning eller på anden tydelig måde oplyse om, at området er tv-overvåget.
Arbejdsgiver skal også sørge for at give medarbejdere og andre med regelmæssig gang på arbejdspladsen, eksempelvis rengøringspersonale oplysninger om, at stedet overvåges.
Informationen om overvågning skal være forudgående, så f.eks. nyansatte skal have besked i forbindelse med deres ansættelse, eller når de begynder at arbejde i tv-overvågede lokaler.
Private og offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvor der er almindelig adgang til, eller af arbejdspladser, skal ifølge tv-overvågningsloven ved skiltning eller på anden tydelig måde oplyse om overvågningen.
Kravet om skiltning gælder ikke for privates tv-overvågning af pengetransporter og tv-overvågning uden optagelse af egne indgange mv.
Når du og chefen afholder et online møde på eksempelvis Teams, sker der behandling af personoplysninger qua optagelsen
Når du holder et online møde med din chef, for eksempel via Teams, betyder en optagelse af mødet, at der behandles personoplysninger.
Derfor skal der være en god og saglig grund til at optage mødet.
Om det er rimeligt at optage, afhænger af situationen – blandt andet af forholdet mellem deltagerne og af, hvorfor man ønsker optagelsen.
Hvis optagelsen sker for at kunne huske og dokumentere, hvad der faktisk blev sagt og skete under mødet, og det i praksis ikke er muligt at sikre denne dokumentation på anden måde, kan mødet optages uden samtykke fra de andre deltagere.
Her gælder i store træk de samme overvejelser, som hvis man ønsker at optage en telefonsamtale eller et fysisk møde.
Hvis man ønsker at optage et digitalt møde for at kunne dokumentere, hvad der er sket og sagt under mødet, fordi det i praksis ikke er muligt at dokumentere mødets indhold på anden vis, kan man gøre det uden samtykke fra de øvrige deltagere.
Ved vurderingen af, hvornår optagelsen af digitale møder i disse tilfælde kan anses for nødvendig, skal man i vid udstrækning gøre sig de samme overvejelser, som hvis man ønsker at optage tilsvarende telefonsamtaler eller et fysisk møde.
Man vil som udgangspunkt kun kunne optage mødet, hvis man indhenter et samtykke fra de øvrige deltagere til optagelsen - hvis man har svært ved at redegøre for, hvorfor man skal optage mødet for at dokumentere hvad der er sagt og sket.
Når en virksomhed optager en telefonsamtale fx i forbindelse med virksomhedens telefoniske kundeservice, vil der som udgangspunkt ske behandling af personoplysninger.
Der findes ingen særlige regler om optagelse af telefonsamtaler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, og optagelse af telefonsamtaler skal derfor ske i overensstemmelse med de generelle databeskyttelsesregler.
Hemmelig aflytning eller optagelse af samtaler mellem andre er forbudt efter straffelovens § 263.
Det betyder, at man kun må optage samtaler, som man selv deltager i, eller hvor man har fået samtykke fra mindst en af deltagerne i den samtale, der optages.
Som ansat har du krav på at vide, hvilke oplysninger, der er blevet indsamlet om dig, og få indsigt i dem, så du kan kontrollere, om retningslinjerne er blevet overholdt.
De indsamlede oplysninger skal slettes eller anonymiseres, når det ikke længere er sagligt at opbevare dem.
Når det gælder tv-overvågning, skal optagelserne slettes senest efter 30 dage.
Er du i tvivl om dine rettigheder omkring overvågning så kontakt PROSA eller læs mere her: www.datatilsynet.dk.