”Vi mangler at tegne deciderede streger i sandet for at frigøre os fra virksomheder, vi reelt ikke kan stole på eller kigge efter i kortene. Folkeskolen vil være et godt sted at starte”. Det mener IT-fagforeningen PROSAs formand, Niels Bertelsen.

Efter ny kritik fra Datatilsynet: Google ud af Folkeskolen

Det er på tide at tegne en streg i sandet, og få Google ud af Folkeskolen. Det fastslår PROSAs formand, efter at Datatilsynet 2. februar har udtalt kritik i den efterhånden 6 år gamle Chromebook-sag.

Datatilsynets seneste kritik af 51 kommuner i den såkaldte Chromebook-sag viser, at vi ikke kan garantere, hvad der sker med personlige oplysninger, så længe Google Workspace for Education og Google Chrome Education benyttes til undervisningsformål i de danske folkeskoler.

Det mener IT-fagforeningen PROSA.

Her fastslår formand Niels Bertelsen, at tiden måske er inde til at rive plastret af og få bygget egne og sikre løsninger. Også selv om det kan være besværligt og krævende til at starte med.

”Sandheden omkring løsninger fra amerikanske tech-giganter er, at vi aldrig kan vide os sikre på, hvilke oplysninger der samles ind, og af hvem og hvor de benyttes", siger han.

Niels Bertelsen henviser til, at det gælder selv om virksomhederne lover ikke at indsamle, fordi der er en række underleverandører og parter, som gør det stort set umuligt at garantere sikkerheden. Selv hvis man fik databehandlingen dokumenteret godt nok, så ville man stå på nederste trin i EU’s Cloud Sovereignty Framework. 

Hele den langvarige Chromebook-sag viser med al tydelighed, hvor svært og kompliceret, det er at gennemskue og komme fri af big techs favn, mener Niels Bertelsen.

”Vi mangler at tegne deciderede streger i sandet for at frigøre os fra virksomheder, vi reelt ikke kan stole på eller kigge efter i kortene. Folkeskolen vil være et godt sted at starte”, fastslår Niels Bertelsen.

Datatilsynet har senest den 2. februar truffet afgørelse i den såkaldte Chromebook-sag om 51 kommuners brug af Googles produkter til undervisning i folkeskolen. Datatilsynet udtaler alvorlig kritik og advarer kommunerne om deres opsætning af de pågældende programmer og om brugen af underdatabehandlere uden for EU.

Den alvorlige kritik går blandt andet på kommunernes behandling af personoplysninger ved brug af Googles produkter til undervisning i folkeskolen.

Chromebook-sagen blev oprindeligt rejst i 2019 af Jesper Graugaard, ”Chromebook-faren”, som undrede sig over at alle skoleelever i Helsingør havde fået udleveret Chromebooks, og samtidig delte deres data med Google, der kunne bruge dem til forskellige formål.

Det samme viste sig at være tilfældet i 50 andre kommuner.

Datatilsynet blev opmærksom på sagen, og har undersøgt kommunernes behandling af data i forbindelse med brug af Chromebooks og Google Workspace.

4,5 år senere i slutningen af januar 2024 gav Datatilsynet et påbud til kommunerne om, at behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med reglerne ved at sikre, at der er hjemmel til alle de behandlinger, der sker.

Datatilsynet krævede at kommuner fra 1. august samme år efterlevede afgørelsen.

 


Læs også...

Sara Amini havde ingen masterplan om at ende i toppen af IT og ville faktisk hellere arbejde med mennesker end programmere. I dag er hun Group CIO for…

EU’s regler om løngennemsigtighed skulle egentlig være gennemført i Danmark denne sommer. Nu er fristen udskudt til 2027. Her får du overblik over,…

Der er simpelthen for meget på spil i forhold til vores sikkerhed og tryghed, når det kommer til regulering af AI. EU skal på banen nu, og ikke bare…

Efter år som softwareingeniør i store virksomheder fandt Peter Justesen noget i undervisningen på Erhvervsakademiet, han ikke havde forventet: En…

2027 kan resultere i bølger af AI-assisterede cyberangreb, og udviklingen er i det hele taget ude af kontrol. Senest har en amerikansk virksomhed ved…

BornHack startede i 2016 og er nu Danmarks største hackerfestival for såvel nørder som nybegyndere. Omkring 600 mennesker i aldre og med IT som fælles…

PROSABLADET har været i Lviv og mødt de ukrainske IT-folk, som i høj grad er med til at holde forsvaret af landet og økonomien kørende. Det er en…

Ved World Humanoid Robot Games i Kina overgik robotter menneskets verdensrekorder i såvel 100-meter løb som højdespring. Robotterne konkurrerede i 51…

Den russiske invasion var også en vitaminindsprøjtning til tech i Ukraine. Landet er på rekordtid blevet gennemdigitaliseret og har skabt noget af…

N-iX var allerede en succesfuld ukrainsk IT-virksomhed, da krigen brød ud. Men russernes fuldskala-angreb betød, at virksomheden har måttet hele…