Siden 1. september 2025 har AI været en integreret del af undervisningen på gymnasierne i Estland, men hvor udgangspunktet er, at sprogmodellerne ikke skal give svarene, men teste elevernes viden.
Kunstig intelligens er en del af et program, kaldet ”AI-springet”, som regeringen har stykket sammen og som skal sikre, at estiske skolebørn lærer at benytte AI-værktøjer samtidig med, at de fortsat lærer noget selv og ikke outsourcer tænkearbejdet til sprogmodeller.
Det styres som en non-profit organisation, der skal sikre den bedste udrulning af kunstig intelligens på uddannelserne.
Estland er kendt for at rykke hurtigt, når det handler om at samle virksomheder, offentlige myndigheder og civilsamfund om at udrulle IT og digitale platforme.
Hvilket ”AI-spring”-programmet også viser.
Programmet er delvist sat i gang efter en meningsmåling viste, at mere end 90 procent af landets gymnasieelever allerede brugte populære chatbots som ChatGPT til skolearbejde.
I den forbindelse vakte det bekymring, at samme chatbots i virkeligheden lavede opgaverne for eleverne selv.
Ikke mindst i forlængelse af, et amerikansk studie tidligere i 2025, som viste hvordan brug af AI-modeller til opgaveløsning skader kognitiv forståelse og kritisk tænkning.
Eller et andet studie fra Michigan Institute of Technology, MIT med overskriften ”Din hjerne på ChatGPT: Opbygning af kognitiv gæld, når du bruger en AI-assistent til opgaveskrivning”
I løbet af fire måneder bad MIT-teamet 54 voksne om at skrive en serie på tre essays ved hjælp af enten ChatGPT, en søgemaskine eller uden hjælp. Holdet målte kognitivt engagement ved at undersøge elektrisk aktivitet i hjernen og gennem lingvistisk analyse af deres essays.
Forfatterne bag undersøgelsen konstaterer, at: ”Over fire måneder underpræsterede LLM-brugere konsekvent dårligere på neuralt, sprogligt og adfærdsmæssigt niveau. Disse resultater vækker bekymring om de langsigtede uddannelsesmæssige konsekvenser af afhængighed af LLM og understreger behovet for en dybere undersøgelse af AI's rolle i læring”.
Forskerne påpeger at brug af chatbots kan føre til såkaldt ”kognitiv gæld”, som er svær at betale af/indhente senere, og at det bør undersøges grundigt.
Da Estland er en selverklæret e-nation med kolossalt politisk fokus på digitaliserings muligheder, og at få integreret IT mest muligt i skoler og det offentlige, samt motivere til IT-iværksætteri.
Se tidligere tema Prosabladet: E-nation og startup-stat – og verdensmester i iværksætteri), valgte man derfor at handle hurtigt.
Det skete som altid ved at starte et tæt samarbejde mellem regering, lokale NGO’ere, universiteter og IT-folk.
I samme forbindelse fik det baltiske land amerikanske teknologigiganter som OpenAI til at tilpasse deres A.I. til lokale uddannelsesbehov og prioriteter.
Forskere ved Tartu Universitet arbejdede sammen med virksomheden bag ChatGPT for at ændre dens estiske sprogservice til skoler, så den kunne besvare de studerendes spørgsmål med spørgsmål i stedet for at give direkte svar.
Ivo Visak er administrerende direktør for ”AI Spring”-programmet, der hjælper med at administrere det nationale uddannelsesprogram.
Ifølge ham handler det det om at have en klar forståelse af, at værktøjer som ChatGPT og Googles Gemini kan være en stor hjælp – men at de også kan gøre meget skade”.
Til netmediet Estii Elu fortæller han, at:
”De værktøjer, vi tilbyder i skolerne, er fundamentalt anderledes. De giver ikke bare svar. De her værktøjer er designet til at guide eleverne mod et svar, ikke til at give det til dem. Men det bringer os til elefanten i rummet: hvorfor skulle en elev vælge et værktøj, der hjælper dem med at lære, når der findes et andet værktøj, der bare giver svaret med det samme”, siger han.
Direktøren påpeger, at det i forbindelse med den måde man har indrettet uddannelsessystemet på, og uddeler karakterer, næsten opfordrer elever til at tage genveje. Fordi karakteren og ikke læringen er målet.
”Selvfølgelig ønsker uddannelsessystemet, at eleverne engagerer sig i dybere læring. Men hvis systemet primært er struktureret omkring karakterer og testresultater, er eleverne motiverede til at søge genveje, fordi det er det, systemet virkelig belønner”, siger Ivo Visak.
Han fortsætter:
”Det er netop derfor, vi involverer uddannelses- og psykologieksperter i processen. Spørgsmålet om motivation er mere kritisk end nogensinde i AI's tidsalder. Vi lever nu i en verden, hvor eleverne har alle svarene lige ved hånden. Men uden ægte motivation til at lære vil meningsfuld læring simpelthen ikke ske. I de tilfælde drives eleverne enten af ydre pres, eller også er de en del af den lille procentdel med et stærkt indre ønske om at lære”.
Som en del af implementeringen holder Estland nationale træningsdage for gymnasieelever, hvor de lærer at benytte chatbots til at generere spørgsmål, der skal eksaminere dem i viden.
Brug af sprogmodeller har i de seneste år skabt bekymring på uddannelser over hele verden.
Det er sket på så kort tid, at de færreste rigtigt har kunnet forberede sig og indrette uddannelserne efter, at elever nu har adgang til værktøjer, som kan skrive og løse opgaver for dem.
Samtidig sker en stadig større udrulning af modeller til skolebrug fra techgiganter som OpenAI, Google og Anthropic.
Ifølge New York Times sker det blandt andet flere amerikanske stater:
”Alene i Florida i landets tredjestørste skolesystem, blev Googles Gemini-chatbot rullet ud til mere end 100.000 gymnasieelever. Og Broward County Public Schools, landets sjette største skoledistrikt, introducerede Microsofts Copilot-chatbot for tusindvis af lærere og ansatte”.
Avisen henviser også til, at udrulningen sker uden for USA.
Herunder en aftale med OpenAI om at levere ChatGPT Edu til 165.000 undervisere i Kasakhstan.
Eller xAI, Elon Musks AI-virksomhed, som har aftalt et endnu større projekt med El Salvador om at udvikle et A.I.-vejledningssystem ved hjælp af virksomhedens Grok-chatbot til mere end en million elever på tusindvis af skoler der.
Problemet er dog, at viden om, hvordan AI-modeller påvirker indlæring og kognitiv udvikling er så begrænset, at man ofte asfalterer og kører på samme tid med eleverne som forsøgskaniner.
Nogle har taget skridtet fuldt ud, som de såkaldte Alpha Schools i USA. Her har personligt tilrettet AI, erstattet lærerne og underviser og tester eleverne individuelt i 2 timer dagligt.
De egentlige lærere er i stedet blevet til coaches, som tager sig af eleverne personlige udvikling og hjælper med sociale kompetencer i løbet af resten af skoledagen.
Det kan være gennem sport, samarbejdsøvelser og undervisning i adfærd. Eller som det hedder på skolernes websites, ”åbner for deres grænseløse potentiale”.
Ifølge undersøgelser klarer eleverne på Alpha Schools sig i øvrigt bedre end på andre privatskoler.
At AI kommer til at spille en kolossal rolle i undervisning og læring nu og fremover er ingen altså tvivl om.
Spørgsmålet er bare, hvordan det gøres bedst og mest udbytterigt. Ikke mindst, så man samtidig bevarer elevers evne til selv at læse og forstå tekster, og at kunne fokusere på og reflektere omkring sammenhænge selv?
En del undersøgelser peger nemlig på, at tekstligheden blandt unge fortsat rasler ned, samt at evnen til at fokusere opmærksomt er skrumpet helt ned til måske bare 30-40 sekunder, hvor den for 15 år siden var mere end 2 minutter.
Blandt andet viser et studie fra 2022 viser, at den tid, folk sidder ved én computerskærm, før de skifter til en anden skærm eller andet, er faldet fra 2,5 minutter til 47 sekunder over de sidste to årtier.
Et tal som forventes at være faldet yderligere siden da.
I en undersøgelse, der brugte skærmoptagelsesteknologi til at analysere skærmtid på mobile enheder, fandt forskere ved Pennsylvania State University og Stanford University, at deltagerne i gennemsnit interagerede med deres telefon 228 gange.
Desuden varede hver session i gennemsnit kun 10 sekunder.
Hvis de 10 sekunder gøres til vores evne til at fokusere, så er det i øvrigt kun 1 sekund mere end en guldfisk, hvis evne til at være opmærksom er på 9 sekunder, hvilket en artikel i Time fremhævede for nogle år siden.
At bruge AI betyder ikke nødvendigvis, at man løfter indlæring. Eller i det hele taget at bruge teknologi, hvis ikke man bruger den rigtigt.
Således skriver New York Times, at:
”En global indsats for at udvide adgangen til skolens computere — et program kendt som "One Laptop per Child" — forbedrede ikke elevernes kognitive færdigheder eller akademiske resultater, ifølge studier fra professorer og økonomer fra hundredvis af skoler i Peru”.
I samme artikel kan man læse, at Island forøger at tackle udfordringerne ved at klæde underviserne på til at bruge og udvikle AI i deres undervisning. Altså selv lave sprogmodeller, der skal teste eleverne viden og lære dem noget, i stedet for at eleverne selv bare bruger ChatGPT, Gemini eller Claude.
Resultaterne følges tæt af universitetet i Reykjavik for bedst at lære af erfaringerne og bruge det fremadrettet til at indføre brug af AI i undervisningen.
Hvilke modeller og hvilken brug af AI, der fungerer bedst er dog stadig uvis. Som med så meget andet går udviklingen næsten hurtigere end såvel uddannelsessystemer, som myndigheder og forældre kan følge med.
Således er de fleste unge allerede flittige brugere af chatbots til opgaveløsning og en lang række andre ting – også i deres fritid.
Effektmålinger tager tilmed flere år, før man med nogenlunde sikkerhed kan sige, hvad der virker og hvad der ikke virker. Eller i det hele taget hvilke kompetencer, man skal tage med sig i en AI-fremtid.