Lysten til at starte eget firma er en statsstøttet virus i Estland. Ønsket er at startup-genet genet bliver en del af en hel nations DNA og en folkelig "syge", hvor alle leger med ideen om at bygge eget selv. Børn lærer at tale flere sprog og har fingrene dybt nede i tech og naturvidenskab – faktisk helt fra børnehaven, som var det modellervoks.
Hvorfor nøjes med at købe andres måde at gøre tingene på, når man kan bygge noget bedre selv og måske tjene penge på det? Det er sådan, at staten, landet, virksomhederne og et 15 gange større bruttonationalproduktet er blevet formet på blot 30 år.
Derfor er det nørdede også cool blandt unge i Estland. Det er sådan, man skaber ting selv og bruger det til at samarbejde med hele verden.
Og så er det drivkraften væk fra den geografiske virkelighed med 340 kilometers landegrænse til Putins Rusland og den historiske, hvor det blot er 33 år siden, at Estland slap fri af Sovjetunions betonhårde favntag – men stadig med et ret stort russisktalende mindretal inden for de nye grænser.
340 kilometer er en farlig lang flanke at have i ryggen for et land, der er stort set identisk i størrelse med Danmark.
• Estland har flest startups pr. indbygger i verden.
• BNP er vokset 15 gange siden årtusindeskiftet og er resultatet af 30 års fokuseret politisk strategi for at forvandle det lille land til en tech-stormagt.
• Allerede fra børnehavealderen leger børn med teknologi.
• En række ildsjæle og iværksættere har forvandlet hovedstaden Tallinn til en tech-hub.
• Iværksætteri læres fra en tidlig alder og understøttes af et bredt netværk af virksomheder og det offentlige.
• Drømmen er at komme på niveau med Danmark og resten af Norden.
• Estland er en gennemdigitaliseret E-stat, der er bygget på egne systemer med åben kildekode og kravet om fleksibilitet og åbenhed.
• Estland har E-valg, hvilket benyttes af mere end 50 procent af borgerne.
Estland er en startup-nation.
Estland er også en E-nation, som afholder E-valg.
Sådan er strategien formuleret politisk af et ungt hold af founding fathers and mothers i et nyt demokratisk valgt parlament tilbage i slutningen af 1990’erne.
Det er sådan, økonomien vokser og udbygges, og landet skal flettes stadig tættere sammen med den vestlige verden.
Hittepåsomhed er den vigtigste råvare.
Derfor skal rejsen fra idé til virkelighed gøres kortest muligt. Gode idéer er velkomne.
Staten og virksomheder er bygget på gode idéer, og de er i tæt kontakt, så alle forhindringer ryddes ad vejen.
Det kan være at skabe et e-statsborgerskab for at gøre virksomhedsdrift lettere for udlændinge, eller det kan være årligt at tilrette antallet af uddannelsespladser efter virksomhedernes og ildsjælenes analyse.
Politikerne lytter. De er i løbende kontakt med en hær af ildsjæle og tech-folk, som har bygget succesen Estland op.
De har skabt systemerne og platformene i open source, som i dag er hele fundamentet under landets digitale infrastruktur. De har bygget et estisk Silicon Valley.
De har skabt online it-uddannelser uden lærere, som er egnet til folk fra hele verden.
De har lavet et nationalt tv-talentshow, hvor fokus er på naturvidenskab, og som lægger gaderne øde – lidt som en blanding af X Factor og Den store bagedyst.
De har skabt Baltikums største tech-innovations Park.
Der bliver hele tiden lavet nye og fleksible strategier for at være på forkant inden for tech. Lige nu er det AI, sundheds- og militær-tech, der skydes penge og virkelyst ind i.
Det sker i tæt samarbejde mellem institutioner, virksomheder og politikere.
Digitale udfordringer skal løses løbende og fleksibelt, så folk ikke bliver utilfredse. De skal fungere. Og det gør de.
Med fuld åbenhed, politisk transparens og åbne kildekoder.
PROSAbladet har besøgt det lille land med VM-trofæet i iværksætteri for at tale med politikere, skoler, startups, organisationer og tech-ildsjæle. Og ikke mindst mødt den gode energi og optimistiske drivkraft, som præger landet.
Der er et helt boblende fundament under en kultur, hvor startups hjælper hinanden, arbejder sammen og tiltrækker tech-folk fra hele verden.
Og det er også en historie i sig selv. For Estland har undgået brain drain, som mange tidligere østblok-lande har været ramt af.
Folk vælger at blive, og folk fra verden kommer til.
Levestandarden er stigende, trygheden stor og venligheden i højsædet.
”Vi bygger et internationalt fællesskab. Folk elsker at være her. De kommer fra hele verden. Luften er ren. Livskvaliteten god. Det er trygt. Der er masser af natur. Folk hjælper hinanden. Der er netværk af spændende mennesker.”
Det fortæller blandt andre Ragnar Sass, CEO for og medstifter af Lift99, som er et fællesskab for tech-startups.
Det samme siger politikeren Andres Sutt, som var med til at skabe den strategi i 1990’erne, der gjorde Estland til iværksætter- og tech-nation.
”Mange i Estland er blevet så rige, at de sagtens kunne rejse, men de vælger at blive. Sikkerheden er god, priserne er rimelige, der er gode uddannelsesmuligheder, et godt sundhedsvæsen, et rigt kulturliv, god mad og masser af forretningsmuligheder.”
Som alle andre har han svært ved at skjule stoltheden over det, landet har opnået.
Udviklingen er kolossal og synlig. Ligesom blikket udad mod verden. Overalt vejrer det estiske flag side om side med EU-flaget og det ukrainske flag. Samarbejdet og fællesskabet – også inden for tech og særligt forsvars-tech – mellem Estland og Ukraine er meget tæt.
Alle henviser til de ti unicorn-virksomheder, som det lille land har skabt – og alle forventer at de næste ti (hvis ikke flere) venter lige om hjørnet.
De er nationalt kendte. Som et fadervor, alle kan fremsige.
Det var unicornen Skype, som satte turbo på den estiske tech-udvikling.
Udviklingen foregik nemlig i Estland, og stifterne lod pengene blive i landet og arbejde, så der kunne blive opbygget et stærkt startup-miljø. Og den ånd går igen hos de andre.
”De lærte os, at vi kan lave noget stort. De inspirerer os, og det er det utrolige. Vi kan faktisk komme i kontakt og få tips af stiftere fra kæmpefirmaer som Bolt og Skype,” fortæller tre unge iværksættere, som netop har lanceret en startup med datavalidering.
Fremtiden tegner også lys, og fokus er på fortsat vækst.
”Vi sammenligner os egentlig ikke med de baltiske lande eller resten af Østeuropa. Vi sammenligner os med de nordiske lande og Skandinavien. Det er dem, vi kigger efter og bliver inspirererede af,” siger politikeren Andres Sutt.
I det følgende kan du læse temaet om startup-staten Estland. Vi kigger på børneværksteder, uddannelse, piger og drenge, og vi hører fra virksomheder, politikere og tech-folk.
God læselyst!
I ti år har folk fra hele verden kunne ”flytte” til Estland. Altså helt og aldeles digitalt.
I 2014 indførte Estland nemlig deres E-residency-program, som betyder, at borgere fra andre lande kan gøre brug af alle de estiske tjenester – helt ligesom hvis de var bosat i Estland.
Med det digitale id-kort i hånden kan du for eksempel stifte en virksomhed, gøre brug af de estiske banker og betale skat.
E-residency-programmet er det første af sin slags i verden, og det er især tiltænkt iværksættere, der på tværs af landegrænser gerne vil drive deres virksomhed nemt og enkelt.
Alt i alt er der i dag knap 118.000 e-borgere i – rettere sagt uden for – Estland, og de digitale borgere kommer fra mere end 170 lande verden over. Samlet har e-borgerne stiftet godt 32.000 virksomheder siden 2014.
Nummer ét på listen over befolkningsgrupper, der benytter sig af E-residency-programmet, er ukrainerne. Der er godt 7.400 ukrainske e-borgere i det estiske setup.
Kigger vi på Danmark, har 684 danskere fået et digitalt id-kort fra Estland, og de har samlet stiftet 201 virksomheder på estiske vilkår.