”Vi er en entreprenør-nation. Det er i vores blod, og det er en strategi. Derfor er det også vigtigt for os at hjælpe startups i gang og til at få succes,” fortæller Martin Goroško, der er Business Service Manager i Tehnopol.

TEMA

Her gøres fremtidens startups levedygtige

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får hjælp og støtte via gratis programmer, og de kobles sammen med førende eksperter og universitetsmiljøer for at gøre produkterne levedygtige.


Estland kan noget med startups og med at lægge strategier, som rydder forhindringer af vejen for iværksættere.

Blandt andet at bygge en af Østeuropas største scienceparker i et land med kun 1,4 millioner indbyggere.

Parken hedder Tehnopol, og den dækker nu over 80.000 kvadratmeter med alt fra kontorer, laboratorier og konferencelokaler. De første spadestik blev taget i 2003, og siden er der udvidet med ekspertise, rådgivningsområder og kvadratmeter inden for såvel cybernetics som AI-udvikling.

Tehnopol er skabt i samarbejde mellem den estiske regering, Tallinns Tekniske Universitet og Tallinn by.

Målet er at hjælpe virksomheder med vækst, sætte skub i forskning, nye virksomheder og teknologisk udvikling i landet og skabe testmiljøer i det virkelige liv – fra moderne kontorlokaler til forretningsrådgivning og innovationstest.

Tehnopol er blevet central for udviklingen i Estland, hvor 10 unicorn-virksomheder stolt fremhæves i alle samtaler, og hvor adskillige nye tech-virksomheder står på spring for at følge i deres spor.

Der er tænkt praktisk og innovativt. Campus er ikke smart, økorigtigt og hipt som Telliskivi Creative City i det centrale Tallinn, men stadig strømlinet, moderne og pænt og med såvel restauranter og forretninger. Nabolaget er dog udkanten af Tallinn og præget af omfartsveje og etagebygninger.

Mere end 450 virksomheder er tilknyttet Tehnopol, og man finder også virksomheder som Skype og Starship Technologies i samarbejdet.

Tehnopol tilbyder udover kontor, mødefaciliteter, forskermiljøer og rådgivning også en række programmer, som skal hjælpe startups og små virksomheder i gang.

For eksempel bliver 10 startups udvalgt til det såkaldte Tehnopol Startup Accelerator-program. Der er tale om et seks måneders forløb, hvor iværksætterne introduceres til marketing, forretningsmodeller, får hjælp til det juridiske, lærer om design og produktudvikling, lærer at pitche og finde investorer, får hjælp til at strømline deres virksomhed og får feedback på en række væsentlige områder.

Alt sammen er gratis, mod at Tehnopol får 2 procent af virksomheden.

Der er også lignende programmer for startups, som arbejder med cybersecurity, startups med AI, startups som beskæftiger med forsvarsteknologi og firmaer med rumteknologi.

Som Tehnopol selv skriver i forbindelse med AI-accelerator-programmet:

”Tehnopol AI-udviklingsprogram er designet til at hjælpe estiske virksomheder med at introducere kunstig intelligens (AI) løsninger, gøre dem mere konkurrencedygtige og holde den estiske økonomi bæredygtig succes i fremtiden. Det gør vi ved at lancere og finansiere pilotprojekter baseret på AI, arrangere udviklingsmaraton, køre en accelerator med en seks måneders udviklingscyklus og dele al den viden, vi har opnået under programmet, med andre virksomheder.
 

”Vi er en entreprenør-nation. Det er i vores blod, og det er en strategi. Derfor er det også vigtigt for os at hjælpe startups i gang og til at få succes,” fortæller Martin Goroško, der er Business Service Manager i Tehnopol.

”Derfor skal nye virksomheder også hjælpes i gang, og vi har en ånd af at samarbejde mellem det offentlige og private for at gøre det lettest for dem at få succes. Vi vil gerne være iværksættere,” fortsætter han.

Martin Goroško er også leder af AI-startup-programmet, medlem af ekspertpanelet og mentor.

Alt handler om at få virksomhederne og det estiske samfund strømlinet i takt med de nyeste tendenser inden for tech.

Forhindringer skal ryddes ad vejen, og adgang til den nødvendige produktudvikling, forskning og forretningsmodeller er afgørende for, at virksomheder kan komme levedygtigt ud over rampen. Herunder parres med de rette investorer.

Særligt fokus er på sundhedsteknologi, AI, cyberteknologi og forsvarsteknologi.

Det sidste er et eksplosivt voksende marked, man forventer sig meget af, ikke mindst på grund af de tætte relationer landet har med Ukraine. Således vejrer det Ukrainske flag stort set side om side med det estiske og EU-flaget på alle officielle bygninger.

En af de mange startupvirksomheder, der har nydt godt af Tehnopos hjælpl, er SelectZero.

Firmaet er skabt af to unge softwareudviklere og en tredje ven fra samme by i Estland i 2019, som fik en ide til at bygge en platform, der bruger testcases til at udføre datavalideringer.

SelectZeros applikation og tjenester bruges nu af nogle af de største virksomheder og offentlige institutioner i Baltikum.

Virksomheden var næppe kommet ud over rampen, hvis ikke det var for Tehnopols tilbud og startup-events, fortæller stifterne.

Dels havde det været økonomisk umuligt at sikre kontorfaciliteter og investeringer. Dels havde de slet ikke kunnet strømline, produktudvikle eller forstå markedet i den grad, der er nødvendig for at komme i gang.

”Vi har ikke økonomi til at betale lejepriserne i Telliskivi Creative City. Det er måske smart, men også dyrt. Her kan vi komme i gang og har den rådgivning, hjælp og de faciliter, der skal til uden at knække den skrøbelige økonomi i starten,” fortæller de tre, da PROSAbladet møder dem i Tehnopol.

Det handler om også om markedsforståelse og at bruge Tehnopols ekspertise og netværk til at nå ud til det øvrige europæiske og også amerikanske marked.

”Vi går rundt her og kan se andre, der har lykkes med at gøre det. Unicorn-virksomheder som Bolt. Det er meget inspirerende, også fordi vi kan trække på deres erfaringer og viden,” siger de tre.
 


Læs også...

De store blev rigere og mere magtfulde, men nedenunder brød et oprør også igennem fra lovgivere og bekymrede borgere. "Brainrot" blev årets ord i…

Måske har Microsoft knækket koden til, at vi kan få AI lokalt i smartdevices. I dag er strømforbruget alt, alt for massivt. Tilsæt optiske chips, og…

En gruppe IT-undervisere har lavet seks nye spil, der skal øge danskernes viden om cybersikkerhed. Spillene er et nyt og underholdende værktøj, der…

Forskere går sammen med erhvervslivet om et nyt center, der skal understøtte fabrikation af mikrochips i Danmark. Det nye center ligger på DTU, og det…

Som de fleste forhåbentlig ved, så må din arbejdsgiver ikke spørge ind til, hvad du fejler, når du melder dig syg. Men hvis du selv fortæller det,…

Et forsøg hos Google betyder, at fagforeninger ikke dukker op i en række brugeres søgeresultater. Situationen rejser kritik både på Christiansborg og…

Hver dag logger 100 millioner brugere ind på det sociale medie Threads. Mediet er en del af Meta, og det blev lanceret i 2023.

En ny form for IT-uddannelse åbner op for, at flere kan blive softwareingeniører. Næste år kan man nemlig søge ind på en trainee-uddannelse hos VIA…

Google tager syvmileskridt mod kvantecomputeren med chippen Willow, TikTok forurener ifølge undersøgelse mest af sociale medier – lige så meget som…

Hvordan er magthierarkiet i det danske tech-miljø? Det forsøger en ny analyse at give svaret på – og umiddelbart er det ikke tekniske profiler, der…