31-årige Viktor Veertee (th.) og 21-årige Olha Balahush er begge uddannede full stack-udviklere via Koods online-uddannelse.
Estland er ramt af samme udfordring som en række vestlige lande – herunder Danmark: Mangel på uddannede it-folk.
En mangel, der allerede er et problem, og som kun fremover vil blive mere udtalt, hvis der ikke sættes ind. Den vildtvoksende skov af startups og it-virksomheder savner allerede tusinder af it-specialister.
Men klassisk for den estiske entreprenør-ånd, så venter man ikke på, at politikere kommer med en løsning. I stedet finder ildsjæle fra startup- og techmiljøet sammen og laver deres egen løsning. I dette tilfælde en uddannelse, som de så får hjælp fra politisk hold til at søsætte.
”Hvis vi har et problem, så er tilgangen her i Estland: Fix it!” fortæller Mari-Liis Kitter.
Hun er serie-iværksætter og har sammen med otte andre ildsjæle skabt en 12-måneders uddannelse af ”full stack udviklere”. En gruppe som også tæller stifterne af unicorn-virksomheder som Bolt og Wise.
”Der er en ånd af at hjælpe og selv løse problemer i miljøet. Derfor ser du også mange navne gå igen, når det handler om forskellige initiativer, som skal fremme tech, hjælpe startups, eller få unge interesseret i tech,” fortsætter hun.
PROSAbladet møder Mari-Liis Ketter i de helt nye kontorer, ’Kood’, som uddannelsen hedder, har fået stillet til rådighed af universitetet i Tallinn. Det betyder, at teamet bag endelig har fast sted at samles i hovedstaden.
Ind til da har de ikke haft nogen rummelig base i hovedstaden.
Tankesættet bag Kood er nemlig, at uddannelsen skal appellere til it-talenter i hele i landet, og at det skal være hjemhørende i byen Jöhvi i den østlige udkant.
Det er en anden del af den estiske iværksætter-mindset: Nemlig også at bruge tech til at udvikle nye dele af landet uden for hovedstaden.
Når uddannelsen havner i Jöhvi, så sker det i forlængelse af en regional udviklingsstrategi, der har som mål, at skoleelever i regionen fra 2020 skal lære ”mindst tre sprogfærdigheder, stærke digitale kompetencer og en iværksættermentalitet”.
Netop tanken om iværksætteri og entreprenørskab går igen overalt i Estland, og det skal helst være et DNA helt fra tidlig skolealder. Hvis du har en god idé, så forfølg den.
At campus er i Jöhvi betyder dog ikke, at de studerende skal bosætte sig der eller for den sags skyld være fra Estland.
Faktisk har uddannelsen ingen lærere eller klasser. Den er online og på engelsk.
Der er tale om et selvstudium, hvor man i stedet samler sig i teams.
Via den peer-to-peer-uddannelsesplatform, der er lavet til formålet, løser man daglige opgaver eller gennemgår dagligt curriculum. Man bliver også løbende vurderet, får støtte, feedback og bliver evalueret af sine medstuderende.
Typisk finder man selv sammen i teams med andre studerende, der har samme arbejdsrytme som en selv.
Udviklingen for den enkelte studerende kan følges af alle de andre, hvilket ifølge Mari-Liis Kitter er med til at motivere og løfte indsatsen. Altså også om opgaver besvares forkert, løses dårligt eller andet.
Det skaber også projektorienterede fællesskaber for løsning, som passer til arbejdet ude i virksomhederne.
Der er tale om et fuldtidsstudie, som kræver ca. otte timer daglig indsats. Der er heller ingen krav til at møde op på campus i Jöhvi, men de studerende opfodres til at gøre det fra tid til anden, om ikke andet så for at møde andre fra deres team og bruge faciliteterne, som er åbne døgnet rundt.
”Der er taget højde for, at det skal være muligt at have et deltidsarbejde ved siden af. Mange af vores studerende er i slutningen af 20’erne eller ældre, og måske har de en anden uddannelse bag sig og har måske familie eller regninger at betale. Alle over 18 år kan blive optaget, men gennemsnitsalderen er 28 år,” siger Mari-Liis Kitter.
”Vi har fjernet det akademiske. Alt er lagt an på praktiske opgaver og opgaveløsning,” fortæller Kätlin Merisalu, der er daglig leder af Jõhvi uddannelsescenter og dermed har det daglige ansvar for Kood i Estland.
Fleksibilitet og organisk udvikling, som flugter med virkeligheden, er en del af uddannelsens formål. Derfor udvikler opgavetyperne sig løbende, og det samme gør indholdet på platformen – som eksempelvis at bruge mere gamificering i måden, opgaver og feedback udrulles.
Alt handler om løbende optimering og de praktiske krav til udviklere, som venter uden for på arbejdsmarkedet.
”En opgave kan være at udvikle en digital handelsplatform, som skal kunne håndtere en række forskellige ting og krav. Det betyder, at de studerende har noget at tage med sig til jobsamtaler. De har noget at vise frem, udover bare et bevis som siger, jeg har lært programmering i det her. Det er meget praktisk lagt an på, hvad virksomheder efterspørger og på opgaver fra virkeligheden. Derfor udvikler vi også løbende opgaver og herfra,” siger lederen.
Hele målet er nemlig, at de studerende hurtigst muligt kommer i arbejde og bliver parret med virksomheder. Derfor er der også netværksdage, hvor de møder virksomheder, lærer at gå til jobsamtaler, lærer at søge stillinger og lærer at netværke.
En del bliver ansat allerede, mens de er studerende.
80 procent har job som softwareudviklere
Af de studerende og færdiguddannede, som har fået arbejde, er 80 procent ansat som udviklere og softwareingeniører. Der er også oprettet praktikantforløb hos en række større virksomheder, herunder banker.
Kood modtog de første 200 studerende i 2021.
Siden er antallet vokset til over 1.000 ud af de godt 3.500, som søger om optagelse.
Studiet har i øvrigt være gratis så vidt.
Men da det kører i NGO-regi og skal have økonomien til at løbe rundt, vil studerende fremover skulle forpligte sig til at betale 4.000 euro til Kood i afdrag, når de får et arbejde efterfølgende.
De studerende udvælges først via en online ansøgeproces, som tager en time og består af test af logisk tænkning og opgaveløsning.
Derefter sendes de på et tre ugers intensiv bootcamp-forløb i Jöhvi med daglige opgaver, eksaminer, undervisning i programmering og teamsamarbejde. Herefter udvælges de studerende, som kan optages på studiet.
De kan så se frem til 12-18 måneder med (ifølge materialet) ”et 100 procent praktisk program, som skaber et universelt fundament og evnen til at bruge flere programmeringssprog gennem praktiske opgaver og teamwork”.
33 forskellige nationaliteter har været optaget på uddannelsen, som ifølge Mari-Liis Kitter er tænkt europæisk, og i den estiske tradition som en platform og model, der kan eksporteres. 25 procent er i øvrigt kvinder, og 28 procent af de studerende har en tidligere videregående uddannelse med på CV’et.
Uddannelsen er allerede så meget en succes, at der er blevet åbnet et campus i Sisu i Finland, og næste år åbner et tredje campus i Vöru i det sydlige Estland.
”Håbet er at der åbner campus over hele Europa. Vi har platformen og metodologien,” fortæller Mari-Liis Kitter.
En af de studerende, som har afsluttet studiet på Kood og fået arbejde, er 31-årige Viktor Veertee. Han var 28 år, da han forlod jobbet som skibsnavigatør og søgte ind på uddannelsen.
”Jeg havde overvejet noget med computere og undersøgte allerede datamatikeruddannelsen. Det her var dog perfekt for mig. Jeg havde sparet op, så jeg kunne studere intensivt, og fandt sammen med teammedlemmer, der havde det på samme måde. Jeg behøvede altså ikke passe et arbejde, men kunne studere hjemmefra 8-10 timer om dagen. Det var en god, effektiv – og intensiv – måde at lære på,” fortæller Viktor Veertee.
Han arbejder i dag med at udvikle Koods platform og indholdet i opgaverne.
”Jeg har stadig tæt kontakt de fleste fra mit team, hvor de fleste har fået arbejde her i Tallinn i forskellige virksomheder, fra banker til tech-firmaer,” fortæller han.
En anden er 21-årige Olha Balahush.
Hun er en af de yngste, som har gennemført uddannelsen, og hun kommer fra Ukraine.
”Det passede perfekt til min situation. Jeg var allerede ret god til det med computere, og jeg vidste, at jeg ville kode,” siger hun.
Olha bor i dag i Tallinn og er tilknyttet Kood. Hun deler i øvrigt lejlighed med en fra sit daværende studieteam, som også er blevet færdig og har fået job.
• Peer-drevet Learning Management System (LMS) til fællesskabs-læring
• Tilpasselig læseplan, der er skræddersyet til regionale behov
• Engagerende, gamificeret læringsoplevelse for at motivere eleverne
• Fleksibel moduloprettelse med partnere til intern og ekstern brug
• Strømlinede administrative værktøjer til virksomheder og skoleteams