Foto: Maria Trustrup

ESTLAND

Fra danselærer til softwareudvikler: "Jeg synes virkelig, at tech er fedt"

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online kurser skal sikre, at flere vælger et job i it-branchen – også selvom de har lavet alt muligt andet tidligere i deres liv. Mød 35-årige Killu Kaareste, der er en af dem, som har taget springet.


For en håndfuld år siden var Killu Kaareste på ingen måde et tech-geni.

Hun kunne finde ud af åbne sine mails, men hvis hun skulle connecte en skærm med en anden, havde hun brug for assistance.

Sådan er det slet ikke længere.

I dag arbejder Killu Kaareste som softwareudvikler hos en af de estiske myndigheder, der laver e-løsninger til borgerne.

Hun er gået fra at vide nul og niks om tech til at bevæge sig hjemmevant rundt i programmeringssprog og udviklingsopgaver.

”Der er stadig meget, jeg ikke ved, og der er mange ting, jeg skal lære. Men jeg synes virkelig, at tech er fedt og spændende,” siger hun.

35-årige Killu Kaareste plejede at arbejde som danselærer. Hun er en ’artsy’ type, som hun selv siger, og for et par år siden havde hun aldrig i sit liv prøvet at have en hel arbejdsdag fra 9-17 foran en computerskærm.

Men Killu Kaareste er en af de mange estere, der har videreuddannet sig inden for tech.

Der er stadig meget, jeg ikke ved, og der er mange ting, jeg skal lære. Men jeg synes virkelig, at tech er fedt og spændende.

I Estland er der en lang række skoler og kurser, som giver voksne mulighed for at skifte spor og få nogle it-kompetencer, som i høj grad bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Killu Kaareste havde i flere år tænkt på at skifte retning i sit arbejdsliv, men beslutningen blev endelig truffet, da coronakrisen meldte sin ankomst, og danseskolen, hvor hun arbejdede, ikke kunne afholde de sædvanlige dansetimer.  

”Jeg fik også et barn i den periode, så jeg var rigtig meget hjemme. Det var derfor vigtigt for mig, at jeg fandt et arbejde, hvor jeg kunne arbejde remote, men også have en stabil indkomst,” fortæller hun.

It og tech var egentlig ikke øverst på listen over nye jobmuligheder – for hun havde som sagt ingen skills inden for området – men lidt tilfældigt faldt hun over et kursus, hvor hun i løbet af 10 måneder kunne blive uddannet til it-supporter.

Kurset var gratis og foregik online. Det var en del af Smartwork Academy, som har fokus på, at flere voksne skal have it-kompetencer, og som laver kurser i alt fra it-sikkerhed og UX til Python og data analytics.

Da Killu Kaareste var færdig som it-supporter, havde hun mod på mere. Hun valgte derfor at tage endnu et kursus – denne gang var det programmering, der var på skemaet.

Vi har udliciteret mange af vores udviklingsopgaver, så jeg bruger mest tid på at fikse noget, andre har lavet i forvejen.

Og det var svært. Meget svært.

”Jeg kan huske, at jeg græd flere gange i løbet af de første par uger. Men i slutningen af uge to begyndte jeg at forstå en lille smule, og så begyndte det stille og roligt at gå bedre, og jeg kunne bedre og bedre lide det,” siger Killu Kaareste.

I dag er Killu Kaareste glad for, at hun tog springet og skiftede dansestudiet ud med tech-branchen.

Der er gode vilkår på den offentlige arbejdsplads, hvor hun arbejder, fleksible muligheder for hjemmearbejde og et hav af muligheder for læring.

I dag sidder hun med fingrene nede i mange forskellige systemer, som tusindvis af estere bruger hver eneste dag.

”Det er spændende, men jeg vil også gerne udvikle mere. Vi har udliciteret mange af vores udviklingsopgaver, så jeg bruger mest tid på at fikse noget, andre har lavet i forvejen,” siger Killu Kaareste.

”Det vil være fedt at være den, der udvikler noget nyt – men det kræver nok også, at jeg på et tidspunkt skifter til den private sektor.”

Det vil være fedt at være den, der udvikler noget nyt – men det kræver nok også, at jeg på et tidspunkt skifter til den private sektor.

Kunne du forestille dig at forlade it-branchen igen på et tidspunkt?

”Måske, men først om mange år. Jeg vil i hvert fald arbejde med it de næste ti år,” siger hun og fortsætter:

”Der er så meget spændende at lære, og jeg har kun lige kradset i overfladen indtil videre.”


Læs også...

770 studerende har snydt med brug af AI i deres afleveringer og er blevet bortvist siden 2023. Mere end 400 af bortvisningerne er sket i år.

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.

Danni Dromi, 37 år, er senior data scientist og underviser i vibe-coding. Han er overrasket over, hvor meget værktøjerne til AI-programmering har…