Når vi skal afgive vores stemme til folketingsvalget, er vi vant til at skulle ned på den lokale skole eller bibliotek for at sætte vores kryds på en lap papir og aflevere den i stemmekassen.
Sådan er det ikke i Estland.
Her har borgerne nemlig kunnet afgive deres stemme digitalt siden 2005.
I-voting-systemet er siden starten blevet mere og mere populært. I dag er det mere end 50 pct. af esterne, der vælger at afgive deres stemme digitalt, når der er valg.
Men bekymrer esterne sig slet ikke om sikkerheden? Hvad med risikoen for demokratiet?
Og jo, de estiske borgere har bekymret sig.
I dag er mange nok enige i, at det er meget mere risikabelt at stole på mennesker end på teknologien.
Ifølge Rannar Park fra ’The e-Estonia Briefing Centre’, der ligger i Tallinn, og som har til opgave at sprede historierne om den estiske e-stat, har det elektroniske valg været den allermest kritiserede del af digitaliseringen af det estiske samfund.
”Borgerne havde brug for bevis på, at det kunne fungere, og at sikkerheden var i top,” siger Rannar Park.
”I dag er mange nok enige i, at det er meget mere risikabelt at stole på mennesker end på teknologien.”
Ikke "enten eller"
En af fordelene ved det elektroniske valg er, at det er hurtigt og nemt for den enkelte borger. Og man kan tilmed ændre sin stemme, hvis man ændrer mening i valgperioden.
Derudover sparer i-voting-systemet også Estland for en stor bunke penge. Ifølge Rannar Park er et elektronisk valg tre gange billigere end et valg med papirstemmer.
Selvom der er flere fordele ved e-valget, er det dog stadig også muligt at gå ned og aflevere en fysisk stemme på valgdagene i Estland.
”Vi er ikke et land, der siger ’enten eller’. Vi siger ’og’. Så det er stadig muligt at gøre det på gammeldags facon, og målet er heller ikke, at 100 pct. af de estiske borgere skal stemme digitalt,” siger Rannar Park og fortsætter:
”Vi kan faktisk også se, at det især er populært blandt de unge vælgere at stemme fysisk. Det er en stor ting at få stemmeret, så derfor er der også mange unge, der vælger at gå ned at sætte deres kryds på en almindelig stemmeseddel.”
LÆS ØVRIGE ARTIKLER I TEMA:
E-nation og startup-stat – og verdensmester i iværksætteri
Prosabladet: Vivita lærer børn at blive iværksættere
Prosabladet: I 90’erne plantede Estland et it-træ i skolerne – i dag høster de tech-frugterne
Prosabladet: It-uddannelse uden lærere skaber full stack udviklere
Prosabladet: TV-show har gjort det nørdede cool blandt unge i Estland
Prosabladet: Hvor skal Estland hen? Fremtiden kalder på mere tech
Prosabladet: “Folk elsker at være her”
Prosabladet: 10 unicorns fra Estland
Prosabladet: 10 unicorns, et folkeligt DNA af iværksætteri og børn som lærer at programmere
Prosabladet: ’Kun for piger’-uddannelse skal ændre kønsbalancen i tech
Prosabladet: Her gøres fremtidens startups levedygtige
Prosabladet: Kan man stemme digitalt? I Estland er svaret 'ja'
Prosabladet: Fra danselærer til softwareudvikler: "Jeg synes virkelig, at tech er fedt"