Det summer af liv i det tidligere industrikvarter Telliskivi, der ligger en lille gåtur væk fra den gamle bydel i Tallinn.
Kaffebarer, keramikværksteder og kontorfællesskaber til startups blander sig med kunstudstillinger, surdejsbagerier og vogne med street food.
Man kan nærmest mærke, at kreativiteten begynder at boble indeni, når man går rundt og suger stemningen til sig i de gamle fabrikshaller.
Og et af de steder, hvor de kreative idéer i den grad får frit løb, er Vivita.
Forestil dig dét krea-værksted, alle børn fantaserer om i deres vildeste drømme.
I det ene lokale er der stiksave, 3D printere og laserskærere, og i det andet kan man finde alt fra robotter, computere og loddekolber til symaskiner, instrumenter og staffelier.
Væggene er plastret til med redskaber og farver – og naturligvis en masse post-its, som hører sig til i enhver kreativ proces.
I løbet af dagen bliver det kreative værksted primært brugt af skoler, og om eftermiddagen kan alle børn og unge komme på besøg og lege med deres eget projekt.
Der er højt til loftet – og absolut intet, der minder om en læreplan eller eksamen.
Vi har bygget rammerne til, at børnene kan være kreative og skabe deres egne løsninger.
”Vi har bygget rammerne til, at børnene kan være kreative og skabe deres egne løsninger,” fortæller Mari-Liis Lind.
Hun stiftede Vivita for otte år siden, og sammen med en japansk investor åbnede de både et krea-værksted i Estland og Japan.
”Dengang var der ikke et særlig stort fokus på praktisk læring i skolerne. Det var idéen med Vivita,” siger Mari-Liis Lind.
I dag har Vivita-konceptet vokset sig stort. Der findes nu 12 krea-værksteder i syv forskellige lande, og folkene bag har åbnet op for, at alle kan byde ind og åbne et Vivita-spot i deres egen hjemby.
Når børnene besøger Vivita, får de ikke kun konkrete skills med sig. Selvom de lærer at bruge alle de mange redskaber i værkstedet, er det lige så meget den kreative idégenerering og tankegang, som børnene får indprentet.
Ofte får børnene præsenteret en problemstilling, og så skal de selv finde en løsning og lave en prototype til et produkt, der kan hjælpe med udfordringen.
De leger, imens de lærer at være iværksættere, forklarer Mari-Liis Lind.
”Og det er ikke altid kun en leg. Børnene møder også kunder, der har reelle forventninger til dem,” siger hun.
Vi oplever ikke, at pigerne holder sig væk fra tech – tværtimod. Og omvendt oplever vi også, at drengene er lige så interesserede i symaskinen som i 3D printeren.
De ”kunder”, som Mari-Liis taler om, kan for eksempel være museer eller kommuner, der skal udvikle områder til børn.
En konkret case er, at der skulle udvikles et nyt område ved havnen i Tallinn, hvor der blandt andet skulle være en strand med aktiviteter for børn.
Vivita samlede en gruppe børn, som i løbet af nogle uger arbejdede på nogle idéer, der kunne bruges på stranden. De byggede også små modeller, og de præsenterede selv deres idéer til ”kunden”.
”Der er selvfølgelig ikke krav til, at kvaliteten skal være tårnhøj, men vi oplever, at kunderne virkelig lytter til børnene – og mange af deres idéer er også blevet implementeret i virkeligheden,” siger Mari-Liis Lind.
Børnene bliver trænet i kreativitet, og de får opbygget en naturlig startup-mentalitet.
Det gælder i høj grad også, når vi snakker tech og it.
Den bedste måde at få nogle til at blive begejstrede for tech er at give dem skillset.
Hos Vivita kan børnene for eksempel lege med robotter, programmering, gaming og 3D modeller.
”Den bedste måde at få nogle til at blive begejstrede for tech er at give dem skillset,” siger Mari-Liis Lind.
Hun er ikke selv en ’techie’, men har arbejdet i det estiske tech- og startup-miljø i årevis. Hun har blandt andet været med til at starte organisationen Tech Sisters, som i godt ti år kæmpede for at få flere kvinder ind i tech.
Hos Vivita er der også fokus på, at teknologien også skal leges ind i pigerne.
”Hos os er der ikke pink eller blå områder. Det handler om, hvordan vi præsenterer hele læringsoplevelsen, og vi sørger også for, at vi har både mandlige og kvindelige mentorer,” siger Mari-Liis Lind og fortsætter:
”Vi oplever ikke, at pigerne holder sig væk fra tech – tværtimod. Og omvendt oplever vi også, at drengene er lige så interesserede i symaskinen som i 3D printeren.”
En af de ting, som folkene i Estland, er utrolig stolte af, er landets startup-kultur.
Skype blev i 00’erne den første estiske unicorn – altså en virksomhed, der er over en milliard dollars værd. Og siden har landet avlet hele ni unicorns mere.
Med en relativt lille befolkning – knap 1,4 mio. mennesker – er Estland dermed det land i Europa, der har flest unicorn-virksomheder per indbygger.
Ifølge Mari-Liis Lind handler succesen både om god adgang til kapital, men også om en stor appetit på at skabe nyt og ikke mindst en stor risikovillighed.
”Det er også det, vi prøver at lære børnene her i Vivita. At det er sjovt at få idéer og lave nye løsninger, men også at det er helt normalt at fejle,” siger hun.
Man kan ikke spå om fremtiden, men Mari-Liis Lind er ifølge hende selv evig optimist, og hun tror på, at der fremover vil blive født mange flere unicorns i Estland – og formentlig med en stifter eller to, der har været forbi Vivita i deres barndom.
