Flere og flere økonomer kigger bekymret på de mange hundreder af milliarder af dollars, som i disse måneder pumpes ind i AI-udvikling og bygning datacentre.
AI driver væksten og økonomien. 92 procent af USA's vækst er således relateret til AI. Og måske op mod 2 procent af BNP, mod bare 0,1 procent i 2022.
Spørgsmålet, mange naturligt stiller sig, er, om investeringerne overhovedet står mål med efterspørgslen.
Eller om værdisættelsen af AI i virkeligheden er oppumpet af hype og oversalg - og at det netop betyder, at virkeligheden punkterer en boble?
BBC skriver således i oktober: ”Det bliver virkelig slemt': Frygten for at AI-boblen brister, vokser i Silicon Valley".
Og mediet henviser til: "AI-relaterede virksomheder har stået for 80 procent af de fantastiske gevinster på det amerikanske aktiemarked i år - og Gartner anslår, at de globale udgifter til AI sandsynligvis vil nå op på hele 1,5 billioner dollars før 2025 rinder ud".
1,5 billioner dollars svarer til 9.600 milliarder kroner.
Det er saftsuseme mange penge.
Alle de store techfirmaer opruster i ekstrem grad og henter enorme investeringer ind for at udvikle og udbygge AI-kapacitet. Købe og opkøbe mikrochips og bygge datacentre.
Meget er altså lånte penge sat op mod firmaets aktieværdi. Herunder ChatGPT skaberen, OpenAI, som forsøger at brede sig ud og sætte sig på store dele af markedet.
Det kræver kolossal fundraising, penge der er investeret i noget som måske virker, eller slet ikke virker.
Blandt andet vil virksomheden gerne have, at ChatGPT kan blive indgangen til internettet, altså den app man bruger til at søge videre fra og baseret på den enorme viden chatbotten allerede har om brugeren. Derfor lancerede OpenAI 22. oktober ChatGPT-browseren Atlas.
Det er således sat på spidsen blandt andet blevet sagt, at Sam Altman, chefen for det hele i OpenAI, med en eminent evne til at fundraise, har magten til at sende økonomien i krise ti år frem eller til at fortsætte væksten mod nye gyldne tider. Det kan bare gå begge veje.
Redaktøren for World Economic forum skriver oktober, at:
”I mellemtiden ophober virksomheder mere gæld for at forblive på AI's forkant.Det er ikke kun investorer som pensionsfonde med meget på spil. Selv hvis kadren af store virksomheder i centrum klarer endnu en sprængt boble, er der lag af mindre virksomheder, aktionærer og levebrød, der sandsynligvis vil forsvinde. Sovende datacentre kan blive de nye forladte indkøbscentre”.
Ingen ønsker, at en AI boble brister.
Med så store investeringer bare i år, er det mange penge som pludselig skal hentes hjem.
Og som vi ved fra finanskriser og bobler, så sker det som regel ved at lade almindelige borgere og skatteydere betale regningen for den vilde fest og i øvrigt spænde velfærdsbæltet markant ind.