Alexander Ryle (LA) har været glad for arbejdet i Folketingets Digitaliseringsudvalg, som blev oprettet efter valget i 2022.
Han er glad for, at der er en lille kerne af politikere i udvalget - på tværs af partier og politiske skel - som trods alt tager digitaliseringen alvorligt – herunder udviklingen inden for IT og kunstig intelligens. AI er nemlig allerede trådt ind ad døren på danske skoler, arbejdspladser og privatlivet. Det er virkeligt og påvirker samfundet.
Derfor undrer han sig også over, at samme kunstige intelligens og digitalisering har fyldt tæt på ingenting i valgkampen op til Folketingsvalget 24. marts.
”Jeg tror, i forhold til politikerne, at det skyldes 2 ting. 1. at IT stadig bliver behandlet som teknik og ikke politik. Til trods for at det griber ind i alt. 2. at det allerede er blevet så integreret i samfundet”, fortæller han.
Jeg kunne rigtigt godt tænke mig obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen. Som det er lige nu, er det et valgfag, så kun de mest nørdede, primært drenge vælger det.
Ligesom kollegaen i Folketingets digitaliseringsudvalg, Stinus Lindgreen fra de Radikale, så ærgrer han sig over, at kunstig intelligens og digitalisering, og måske i særdeleshed cybersikkerhed har fyldt så lidt i valgkampen.
Et udvalg som netop, og til stor kritik fra eksperter, er blevet lagt sammen med erhvervsudvalget, hvilket betyder, at en af de mest gennemgribende værktøjer for fremtidens økonomi, infrastruktur, uddannelse og arbejdsform ikke engang har sit eget udvalg på Christiansborg.
Det stemmer meget godt overens med Alexander Ryles forklaring på, hvordan Digitaliseringsministeriet reelt har haft mulighed for at arbejde.
”Jeg kunne i den grad godt tænke mig, at det var et ministerium og en minister med flere muskler. Jeg plejer at sige, at det er ministeren for MitID, kørekortappen, Danmarks Statistik og for nylig også bredbåndpuljen. Hvis vi skal diskutere andre ting, får vi at vide, at det hører under et andet ministerium. Så det kan vi ikke. Og så må man så se hvordan det er prioriterer på listen her. Det er spredt i øst og vest. Det gør det sværere at få tingene gennemført”, fortæller Alexander Ryle.
Der mangler altså en samlet strategi og beslutningskraft – som i stedet er spredt ud på et kludetæppe af ministerier, som har andre områder stående højere på deres prioriteringsliste.
Der skal altså være en mulighed for at være analog. For at kunne trække sig tilbage uden hele tiden at skulle opdatere seneste apps, MitID eller andre ting.
Forsvarsministeriet snakker hellere F35 fly end cybersikkerhed, til trods for, at Danmark angribes tusindvis af gange dagligt den vej. Transportministeriet tager sig af fiberkabler og infrastruktur. Cloud er heller ikke noget digitaliseringsministeriet tager stilling til og sådan bliver listen ved.
”Vi plejer at bryste os af, at vi er verdens mest digitaliserede samfund, men det efterlader os også særdeles sårbare”, fastslår Alexander Ryle.
35-årige Alexander Ryle kom i Folketinget ved seneste valg, og har en baggrund som IT-konsulent blandt andre hos Deloitte.
Han har blandt andet brugt sit kendskab fra virksomheder og den virkelige verden, herunder hvordan digitaliseringen rammer ældre eller udsatte, herunder børn og voksne med handicap.
”Der skal altså være en mulighed for at være analog. For at kunne trække sig tilbage uden hele tiden at skulle opdatere seneste apps, MitID eller andre ting, for at kunne klare dig. Hvorfor vi stiller krav om, at alle uden undtagelse konstant skal IT-videreuddanne sig for være en del af samfundet, synes jeg er forkert”, siger han.
På sin flyer under valgkampen har Alexander Ryle, der også er Europa-, beredskabs- og socialordfører, prioriteret 3 områder. Først og fremmest stop masseovervågning og som nummer 3 et nej til PETloven og chatkontrol.
De basale kompetencer og den basale forståelse af teknologien skal være for alle elever. Herunder også kritisk tænkning og god og sund adfærd i forhold til skærmene og deres brug.
”Digital frihed og retten til et privatliv er fundamental”, mener han.
Prioriteringerne siger også noget om, hvor vigtigt IT-ordføreren mener, at IT-området er.
For der skal tages store og afgørende beslutninger. En af dem er at få givet børn og unge muligheden for at bruge og forstå, de værktøjer, som vælter ind fra alle sider – herunder de store sprogmodeller og deres chatbots.
”Jeg kunne rigtigt godt tænke mig obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen. Som det er lige nu, er det et valgfag, så kun de mest nørdede, primært drenge vælger det. De basale kompetencer og den basale forståelse af teknologien skal være for alle elever. Herunder også kritisk tænkning og god og sund adfærd i forhold til skærmene og deres brug”, fastslår Alexander Ryle.
Det handler ifølge ham om at være klar til at tage imod AI og bruge værktøjerne, så elever og studerende ikke falder i inkompetencefælden, hvor teknologien bruges hovedløst, så den står i vejen fra selv at kunne løse opgaver og skærpe indlæring og analytiske evner.
”Når det er sagt så skal vi satse på ny teknologi og tage den til os. Vi skal sikre bedre rammer for innovation og være et teknologisk foregangsland. Det kræver også vi satser på at udvikle kritiske digitale kompetencer”, siger han.
Læs også: Stinus Lindgreen: Dybt bekymrende at ingen taler om IT i valgkampen