Stinus Lindgreen er paf og undrer sig.
På den ene side står vi i starten af en "AI-revolution", som allerede har forandret vores uddannelser, måde at lære på, socialisere og som ser ud til at forandre vores arbejdsmarked og gøre det sværere for unge at få job efter uddannelsen.
AI og de afledte effekter kommer om noget til at præge samfundet, vores velfærd, arbejdsmarked og vores sikkerhed i de kommende fire år. Altså den periode, vi som vælhgere skal forholde os til under folketingsvalget.
Alligevel er IT, AI, digitalisering, cybersikkerhed og datasuverænitet nærmest helt fraværende i debatten i valgkampen. De politikere, som skal navigere gennem alt fra AI-boble til uddannelser og arbejdsmarked under massiv forandring, nævner det dårligt med et ord.
Da jeg kom i Folketinget måtte jeg skifte min unix-computer ud med Iphone og Microsoft. Jeg kan ikke få lov til at installere andet.
Det er som om Stinus Lindgreens kolleger på Christiansborg og de journalister som dækker valget har besluttet sig for, at det skal der ikke snakkes om.
Måske fordi de ikke forstår det. Måske fordi det er for besværligt at røre ved. For komplekst.
Måske fordi en stor del af vælgerne også har svært ved at overskue det - og håber at politikerne har styr på det!
”Jeg er blevet spurgt én gang i valgkampen, og det var i forbindelse debatten om F35 fly til området, som forsvarsordfører, ikke som it-ordfører. Og kun indirekte. Ikke som sådan til cybersikkerhed, men afhængigheden af amerikanske fly. Det til trods for, at fremtidens krige og trusler næppe handler om soldater, der angriber Danmark, men cyberangreb mod kritisk infrastruktur som el-net, betalingssystemer og kommunikation. Jeg er ikke specielt bekymret for klassisk krig, men jeg er meget bekymret for cybertrusler”, fortæller Stinus Lindgreen.
Han kalder det for et svigt, at væsentlige og vigtige bekymringer ikke er en del af den politiske debat og valgkamp.
Vi er måske så magelige og konforme, at vi kun binder os til en slags software. Vi skal alle have officepakken. Vi kan ikke overskue tanken om at skifte, selv om det er muligt.
45-årige Stinus Lindgreen er radikalt folketingsmedlem og har blandt andet IT-politik som område. Han har også en naturligvidenskabelig baggrund og forstår fundamenterne under den teknologi og tør nørde med IT.
Stinus er er uddannet ph.d. i bioinformatik fra Københavns Universitet, og kommer fra en stilling som forsker for Lundbeck. Det var faktisk derfor, han kom ind i politik. Fordi han gerne ville hjælpe og rådgive omkring forskning og science i den politiske debat.
Tanken var oprindelig blot at rådgive i partiorganisationen, ikke selv at blive folketingspolitiker. Det skete bare fordi det ene tog det andet - og han blev valgt ind i 2019.
Under valget i 2022 kom han ikke ind - men blev hentet ind i Folketinget, fordi Sofie Carsten Nielsen trak sig, og der blev en ledig plads i den radikale folketingsgruppe.
Når han stiller op igen, skyldes det, at han trods alt siden sin ankomst i 2019 har oplevet, at det faktisk er muligt at gøre en forskel og sætte vigtige politiske aftryk.
Også selv om det særligt inden for IT-området kan være op ad bakke.
Der er nemlig lang vej for at få løftet IT-debat og politisk handling op, hvor den burde høre hjemme.
Det er stadig et område, som reelt kun optager få på Christiansborg. Ja, faktisk er der dårligt en håndfuld, som virkelig arbejder dedikeret på at få det højt på dagsordenen.
”Vi hører en masse snak om, at Europa skal kunne selv. Det siger regeringen. Men hvad betyder det? Hvordan skal vi det? Det er bare snak. Da jeg kom i Folketinget måtte jeg skifte min unix-computer ud med Iphone og Microsoft. Jeg kan ikke få lov til at installere andet”, fortæller han.
Unix er det open source-system, som er forløber for Linux, og som gør at du selv bliver herre over, hvad din computer skal kunne og hvordan, samt hvordan du beskytter den.
Pointen er, at selv de øverste dele af dansk politik og embedsværk, er så magelige og låste af big tech, at det er svært at rive sig løs.
”90 procent af al vores data ligger i amerikanske clouds”, fastslår han.
Stinus Lindgreen siger det ikke direkte, men debatten og valgkampen lider måske under, at et af de vigtigste emner for os alle ikke bliver diskuteret simpelthen fordi, at hverken politikere eller de journalister, som dækker valgkampen er tunet ind på og helt forstår, hvad teknologien kan og gør. Så er det lettere at ignorere den, krydse fingre og sige at alt er godt.
”Nichemedierne tager den digitale dagsorden op i valgkampen. Men ikke de landsdækkende. Det er simpelthen ikke noget man vil blive spurgt til under en partilederrunde”, siger han.
Og det smitter af på politikken.
”Det opleves nok som besværligt. Jeg tror, der er mange årsager. Vi er måske så magelige og konforme, at vi kun binder os til en slags software. Vi skal alle have officepakken. Vi kan ikke overskue tanken om at skifte, selv om det er muligt. Der er en myte om, at alt andet er svært. At det er bøvlet og usikkert. At open source er usikkert og noget man kan hacke. Men det passer ikke”, siger Folketingspolitikeren.
Han mener, at myten om open source eksisterer i bedste velgående. Og at der i det hele taget, at der er en misforstået opfattelse af, at IT er svært og besværligt.
Så hellere køre i magelige baner. Det vi kender.
Altså i proncippet den amerikanske big tech, og er helt ude af vores hænder, ja ennda i hænder, som gerne opsuger og støvsøger selv børn for data, som de kan bruge til markedsføring af alt fra livsstil, til produkter og sågar fake news og hatespeach.
Nichemedierne tager den digitale dagsorden op i valgkampen. Men ikke de landsdækkende. Det er simpelthen ikke noget man vil blive spurgt til under en partilederrunde.
”Derfor har vi ikke debatten om AI. Vi overvurderer i stedet værktøjerne. Vi har bare taget ChatGPT til os. Vi har en ide om, at AI er løsningen på alt, at det bliver let, og at vi klarer alle problemer med det. Der er ingen etisk debat, eller debat om, hvad vi skal bruge det til eller, hvad det gør”, siger han.
Stinus Lindgreen undren om den manglende debat.
Det giver ikke rigtigt menings med politisk radiotavshed radiotavshed i skyggen af en AI-tsunami og måske også voksende AI-boble, manglende datasuverænitet og et arbejdsmarked, der viser stigende tegn på, at unge nyuddannede får sværere ved at komme i arbejde.
AI-agenterne kommer og er allerede godt på vej.
70 procent af alle danske virksomheder benytter således ifølge en ny undersøgelse allerede AI-værktøjer.
vi skal have open source ind som et krav i offentligt udbud. Det offentlige skal gå forrest. Debatten om Folkeskolen er enormt vigtig. Vi skal have obligatorisk teknologiforståelse ind i skolerne.
I følge Stinus Lindgreen er fraværet om debat omkring cybersikkerhed i valgkampen det mest frustrerende.
Det burde være et af de vigtigste emner.
”Jeg har prøvet at råbe op. Vi skal være og roser os selv af at være et gennem digitaliseret samfund. Men cybersikkerheds-debatten er helt fraværende. Og jeg modtager gerne gode råd, for vi skal have det ind i debatten, fortæller han.
”Men der er også andre områder, som jeg mener er meget vigtige. At vi skal have open source ind som et krav i offentligt udbud. Det offentlige skal gå forrest. Debatten om Folkeskolen er enormt vigtig. Vi skal have obligatorisk teknologiforståelse ind i skolerne. Som det er nu, er det et valgfag, og så bliver det kun for dem, som allerede interesserer sig for IT”, mener han.
Med andre ord, man risikerer at knække samfundet midt over allerede i skoletiden. Dem der kan og forstår og så dem der er tabt og bare brugere af den AI de får serveret.
Stinus Lindgreen er eksempelvis bekymret for, hvordan værktøjer som ChatGPT risikerer at svække læring og uddannelse og forståelse for selv at søge kilder og kunne reflektere.
Han mener, at elever skal undervises i den ny teknologi så det bliver værktøjer, der også forbereder dem på at bruge det rigtigt og giver dem en forståelse for AI og teknologi.
Rationalet lyder: Skoleelever skal vel også have en mulighed for at være IT-kyndige, når de går ud af døren og skal leve i en verden, hvor det er afgørende for karrieren.
”Lige nu snakker vi aldersgrænser og forbud fremfor konstruktiv brug”, siger han.
Med valgkampen næsten halvvejs er der stadig håb om, at andre vil øje på, hvordan noget som reelt påvirker os alle, som også påvirker sundhed og erhvervsliv og er hjørnesten i vores samfund også bliver taget op i den landspolitiske debat.
”Lige nu er det kun the usual suspects. Altså de organisationer og nichemedier, som beskæftiger sig med IT og digitalisering. Jeg er som nævnt meget modtagelig for ideer til, hvordan det kan løftes videre op”, siger han.