Foto: Shutterstock

Glem “Quiet quitting” – nu kommer “Quiet cracking”.

Quiet cracking, hvor forholdet til arbejdspladsen har slået revner, men de ansatte alligevel møder ind dagligt, er en ny tendens som er ved at sprede sig på arbejdspladser i tech i USA.

Du har sikkert hørt om fænomenet quiet quitting, som i efterdønningerne fra Corona-lockdowns, spredte sig som en steppebrand ud over arbejdspladser.

Quiet quitting, eller en slags ”stille opsigelse”, er fænomenet, hvor ansatte ikke siger op, men alligevel mentalt vender deres arbejde ryggen.

Det vil sige, at de møder op på arbejde, men er følelsesmæssigt løsrevet, og kun leverer det minimum af indsats, som er påkrævet. Ofte ud fra ønsket om bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Nu skriver flere amerikanske medier, at en ny tendens er ved at brede sig på kontorerne:
Quiet cracking, en slags stille sammenbrud, hvor forholdet til arbejdet slår revner.

Modsat quiet quitting, handler det ikke om et bevidst valg, men mere opgivelse, hvor de ansatte holder fast i deres arbejde, på trods af, at de følelsesmæssigt har løsrevet sig.

Årsagen kan være usikkerhed i forhold til fremtiden, hvilket går, at de trods udbrændthed og mistrivsel, vælger at blive på deres arbejde. Og blandt andet inden for tech-branchen, som har været præget af masseafskedigelser og frygten for konsekvenserne af AI, har tendens bredt sig.

En Gallup-rapport fra april viste, at det globale medar­bejder­­engagement faldt fra 23 procent til 21 procent sidste år, hvilket kostede den globale økonomi anslået 438 milliarder dollars i tabt produktivitet.
Det er kun det andet fald i engagement på 12 år, det første var under pandemien i 2020.

Det skriver mediet Finansiel Express 15. august.

Mediet Techtarget nævner følg­ende årsager til quiet cracking:

• Udsving på arbejdsmarkedet. Med afskedigelser, der sker på tværs af tech, er medarbejderne mere tilbøjelige til at forblive i job, som de ikke nyder. Dette kan føre til en afbrydelse mellem medarbejderne og deres virksomheder.

• Mangel på balance mellem arbejde og privatliv. Den altid på-kultur, hvor medarbejderne logger på arbejde tidligt om morgenen eller svarer på e-mails sent om aftenen, har ført til den uendelige arbejdsdag. Dette begreb beskriver følelsen af at arbejde er uendeligt, med udviskede grænser mellem arbejdsliv og privatliv.

• Da stadig flere virksomheder begrænser hjemmearbejde fremfor krav om fremmøde på kontoret, har mange stadig svært ved at omstille sig og føler sig udbrændte og utilfredse.
 

I The Business Insider opfordrer en førende amerikansk trivselsekspert til, at arbejdsgivere og kolleger holder øje med tegn på quiet cracking, fordi det kan føre til reel udbrændthed.

Det kan være én ansat, som mister fokus og leverer mindre end sædvanligt. Men ofte er der mere tale om humørsvingninger, træthed, flere sygedage, eller mere afsondret adfærd.

"Der var meget fokus og opmærksomhed på trivsel lige efter pandemien, men efterhånden som det har stabiliseret sig, har der været fokus på omkostninger. Trivsel får måske ikke den opmærksomhed, det fortjener i de fleste organisationer.", siger trivsels- eksperten Frank Giampietro til Business Insider.


Læs også...

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.