Illustration: Think Creative

Mistral mod techgiganterne: Kampen om Europas AI-kontrol

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder dollars. Virksomheden positionerer sig som et europæisk alternativ til de amerikanske techgiganter og kobler sin strategi tæt til begrebet digital suverænitet.

 


Den franske europæiske darling Mistral er blevet et symbol på digital suverænitet i en tid, hvor afhængigheden af ikke-europæisk teknologi diskuteres på direktionsgangene.

Det er ikke kun i eventyr, at man taler om enhjørninger.

I forretningsverdenen dækker begrebet over en privat, venturefinansieret startup, der er værdisat til over én milliard dollars.

Netop sådan en enhjørning er den franske virksomhed Mistral, som har chatbotten Le Chat.

Mistral blev grundlagt i 2023 og er blandt Europas mest værdifulde AI-startups. Efter en stor fundingrunde i september 2025 blev virksomheden anslået til en værdi på omkring 14 milliarder dollars.

Den franske virksomhed er blevet stor på netop det rigtige tidspunkt.
Flere europæiske virksomheder og offentlige organisationer siger i dag, at de vil mindske afhængigheden af ikke-europæiske teknologileverandører og derved opnå større digital suverænitet.

Geopolitik, databeskyttelse og leverandørafhængighed fylder mere i bestyrelseslokaler og udbudsmaterialer, end de gjorde for blot få år siden.

Samtidig har Mistral indgået et partnerskab med Microsoft, som gør deres modeller tilgængelige via Azure – en aftale, der har fået EU-politikere til at rejse spørgsmål om, hvor suverænt alternativet egentlig er.

PROSABladet har interviewet Mistrals vicepræsident for public affairs, Audrey Herblin-Stoop, om digital suverænitet og AI i den tid, vi lever i.
 

Spørger man Mistral, er det alfa og omega for dem, at de er med til at sikre, at Europa kan være med i AI-kapløbet.

”Kombinationen af videnskabelig ekspertise og teknologisk uafhængighed er afgørende for Europas lederskab inden for AI – og det er Mistrals særlige styrke. Afhængighed af ikke-europæiske techgiganter på et så transformerende område skaber nye risici i en verden præget af skiftende magtforhold, fragmentering og global usikkerhed,” siger Audrey Herblin-Stoop.

Hun peger på, at Mistral ejer hele sin teknologiske værdikæde fra modeldesign til beregningsinfrastruktur. Ifølge virksomheden tilbyder de et reelt alternativ til de ikke-europæiske techgiganter.

”Dem, der har kontrol over deres AI, kan forme deres egen fremtid – i stedet for at få den formet af andre,” siger Audrey Herblin-Stoop.

En ting er at prise europæisk uafhængighed i sin retorik.
Hvad betyder det konkret, når Mistral siger, de kan hjælpe virksomheder og lande med at opnå en større grad af digital suverænitet?

Svaret på det spørgsmål står ifølge Mistral på to ben. Det første handler om åbenhed, og det andet om infrastruktur.

”Som AI-laboratorium udvikler vi ’open-weight AI-modeller’, hvilket reducerer vores kunders afhængighed af leverandører for kritiske kapaciteter,” siger Audrey Herblin-Stoop.
 

 

Open-weight skal ikke forveksles med open source, selvom begge begreber handler om åbenhed omkring AI-modeller.

Mistral offentliggør mange af sine modeller som open-weight under en åben licens. Det vil sige, at modelvægtfilerne er tilgængelige og kan downloades og tilpasses.

Det er dog ikke nødvendigvis det samme som fuld open source, hvor både kildekode, træningsdata og træningspipeline er åbne og frit tilgængelige.

Derudover kan vi blandt andet kigge til vores naboland Sverige, når det kommer til det andet ben for Mistral i forhold til digital suverænitet.

”Uafhængighed kræver også ejerskab over infrastrukturen. Derfor har vi investeret i flere AI-beregningskapaciteter i Frankrig og Sverige, hvor vi træner og implementerer vores modeller, og som vores partnere også kan benytte til deres forskning og udvikling. Det betyder at sikre, at data beskyttes og overholder lokale regler,” siger Audrey Herblin-Stoop.

Det kan koges ned til et spørgsmål om kontrol. ”Virksomheder og regeringer er nødt til at eje deres egen AI-fremtid. For virksomheder handler skræddersyet AI om at opbygge og beskytte deres konkurrencemæssige forspring. For regeringer handler det om at udvikle AI, som de fuldt ud ejer, og som beskytter borgernes data. Det er det, vi mener med “kontrol,” siger Audrey Herblin-Stoop.

”Den måde, vi gør det på, er ved at sikre, at Mistral AI ejer hele sin teknologiske værdikæde, fra beregningsinfrastruktur til modeldesign,” tilføjer hun.

Alt er dog ikke fryd og gammen, når det kommer til at fokusere på Europa. I 2024 indgik Mistral et partnerskab med Microsoft, som betyder, at deres modeller er tilgængelige via Azure. Det vakte opsigt i Bruxelles, hvor flere medlemmer af Europa-Parlamentet opfordrede til, at aftalen blev undersøgt.

Kritikerne pegede på, at et europæisk AI-håb risikerede at styrke en amerikansk techgigant frem for at udfordre den.
Europa-Kommissionen bekræftede, at man ville analysere samarbejdet som led i et bredere kig på Big Techs AI-partnerskaber.

Da hun bliver bedt om at forholde sig til kritikken, peger Audrey Herblin-Stoop på, at Mistral sigter på at skabe så mange samarbejder som muligt – også selvom nogle af dem ligger uden for EU.

”Vores mål er uafhængighed, hvilket for os betyder at samarbejde strategisk uden at blive for afhængige af én enkelt partner,” siger hun og tilføjer:

”Derfor har vi opbygget en bred vifte af distributionspartnerskaber, herunder med Azure (Microsoft), AWS (Amazon), Google Cloud Platform (GCP) og Outscale, for at sikre fleksibilitet, robusthed og nem adgang til vores løsninger for alle vores kunder.”

Uanset hvad man mener om partnerskabet med amerikanske techgiganter, så ændrer det ikke på, at Mistral i høj grad også har kikkerten rettet mod Europa, påpeger Audrey Herblin-Stoop.

I løbet af de seneste 12 måneder er der sket en rivende udvikling i den måde virksomheder betragter afhængigheden af ikke-europæisk teknologi.

”Hvor det tidligere primært var et it-anliggende, er det i stigende grad blevet en diskussion på bestyrelsesniveau,” siger Audrey Herblin-Stoop.

”De tekniske krav har også ændret sig markant. Kunderne fokuserer i stigende grad på at implementere løsninger i uafhængige AI-cloudmiljøer eller on-premise, og de efterspørger modeller, der kan tilpasses lokale reguleringer. For eksempel arbejder vores Applied AI-team sammen med HSBC’s ingeniør- og teknologiteams om at udvikle skræddersyede AI-løsninger med fokus på finansiel analyse, flersproget ræsonnement og forskning og udvikling,” tilføjer Audrey Herblin-Stoop med henvisning til det samarbejde, der blev indgået i december 2025 mellem Mistral og den britiske storbank HSBC Holdings med hovedsæde i London.

Derudover har Mistral indgået et flerårigt strategisk partnerskab med Luxembourg om at fremme udbredelsen af AI.

Endelig ser vi en voksende interesse for at støtte europæiske leverandører og lokale tech-økosystemer, hvilket afspejler en bredere vilje til at reducere afhængigheden af ikke-europæisk teknologi,” siger Audrey Herblin-Stoop.

Debatten om digital suverænitet handler derfor ikke kun om, hvem der udvikler de mest avancerede AI-modeller.

Den handler i lige så høj grad om, hvem der ejer infrastrukture, kontrollerer dataene og tilbyder kontrol til deres kunder.
 


Læs også...

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…

Nanna Inie forsker i, hvordan AI bliver hypet gennem et sprog, som passer techgiganterne bag fint, men ikke forholder sig til, hvad teknologien kan…

FOSDEM er mødestedet hvor 8.000 IT-folk med kærlighed til fri software hvert år samles i Bruxelles for at netværke, få inspiration, høre de nyeste…

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat.

Årets første udgave af magasinet PROSABLADET er på vej ud i postkasserne, og kan også læses her som PDF. Læs om open source, kampen for værdier i en…