Det kan betale sig at kæmpe mod strømmen – selv om den er skabt af techgiganter

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra Mistral - eller for den sags skyld Jonathan Haidt, som har skabt fundamentet for at forbyde sociale medier for børn. De er nogle af de mange stemmer i denne udgave af PROSABLADET.


Det er måske svært at få øje på i disse tider – men der er håb derude.
Der ER gode nyheder.

En af de gode nyheder hedder Jonathan Haidt.
Han er amerikansk sociolog og udgav i 2024 bogen ”The anxius generation”.
På dansk ”Den ængstelige generation”.
 

Bogen tager data for unges trivsel og sammenholder en pludselig markant stigning i mistrivsel fra 2010 med brugen af digitale medier og smartphones. Herunder især sociale medier.

Stigningen er uden fortilfælde i efterkrigstiden.

Lige siden udgivelsen har ”The anxious generation” ligget på bestsellerlisterne.
Det var bogen som overbeviste australiens premierminister om at forbyde sociale medier for unge under 16 år. Et forbud, som trådte i kraft ved årsskiftet, og som har inspireret flere lande
til snart at følge trop.

Bogen har også startet en stor bevægelse af forældre og græsrods­organisationer, som i USA får mobilerne ud af skolerne og er stærkt kritisk over for de sociale mediers metoder. Det sker til trods for en amerikansk regering, som stærkt støttet af techoligarker har fjernet nærmest al regulering.

Der er en modbevægelse.

Den vokser nedefra.

I Californien er der her i februar startet prøveretssager mod Meta, Google, TikTok og Snapchat for at manipulere og bevidst bruge strategier som skaber afhængighed.
Herunder at være skyld i psykiske problemer og selvskade hos mange børn og unge. De udsættes også for mobning, gambling med annoncer, oplever sextortion og kommer i kontakt med hadgrupper.

Prøveretssagerne er toppen af et isbjerg af mere end 1.000 koordinerede søgsmål organiseret efter samme metode, som bragte tobaksgiganter i knæ og dokumenterede, at de kendte til tobaks skadevirkninger.

Der sker altså noget.

Der kan således kastes sten i vandet, som udløser små tsunamier på tværs af oceaner.

Jonathan Haidt fortæller selv i Podcasten HardFork den 16. januar, at han troede, at han blot skulle udgive en ny bog i rækken af bøger til brug for universiteter.
 

Nu er han i stedet inviteret til at tale med statsledere som Marcron, der har lovet ham, at de vil handle på baggrund af hans data.

Kampen mod sociale medier og algoritmers tyveri af barndom og trivsel er blevet en mærkesag for ham, fordi han pludselig står med muligheden for at gøre en positiv forskel.

Derfor har han netop gennemgået data fra Facebook, som han kalder en guldgrube af beviser for, hvor skadelige sociale medier er.

Netop det at gøre en forskel er der to artikler om i den her udgave af PROSABLADET.
De beskriver, hvordan det opleves at kæmpe mod strømmen, hypen og absurd muskuløse techgiganter.

Den ene artikel handler om forskeren Nanna Inie fra ITU, som insisterer på, at vi stiller de rette spørgsmål omkring AI, inden vi tager det til os. Og at vi ikke kopierer det sprog og den hype omkring AI, som techgiganterne og pengene bag har pakket debatten ind i.

Nanna Inie fastslår, at vi mangler en debat om ”hvad mennesker bruger AI til at gøre, ikke hvad AI kan og ikke kan”.

Hun efterlyser forskning i indflydelsen på vores værdier og vores analytiske evner. Og så opfordrer hun til handling.

”Vi er allerede for sent ude. Men det næstbedste tidspunkt er at starte nu, hvis ikke vi vil gentage fejlen fra sociale medier”, siger hun.

Det er modige stemmer som Nanna Inie, der kan kaste de vigtige sten i vandet, som måske kan brede sig som ringe ud til der hvor politikere, fonde og samfundsdebatten svømmer.

Hendes pointer er vigtige, selv om de på mange måder er besværlige og uønskede.

En anden som går mod strømmen, og forsøger at skabe forandringer er Jens Kjellerup fra OS2skole, som forsøger at vriste Folkeskolen ud af hænderne på Big tech og hen mod værktøjer lavet i open source.

OS2skole tilbyder open source-værktøjer som tekstbehandlingsprogrammer, regneark, digitale klasseværelser, videomøder og chats.

Løsningerne er endda allerede afprøvet og støttet af lærere på flere skoler.

Men projektet mangler fortsat finansiering inden sommerferien, ellers må det standses – selvom løsningen er økonomisk fordelagtig.

Det er altså hårdt at lægge arm med de allerstørste og skabe politisk forståelse, selv når det man siger og gør, burde give mening. Endda på bundlinjen.

Og apropos bundlinjer.

Techgiganterne skal gøre investeringer for mange hundreder milliarder dollars i AI til en god forretning. Flere og flere taler om en boble. Der er dog endnu lang vej før investeringerne flugter med efterspørgslen.

En af vejene er at få virksomheder til at implementere AI-agenter og værktøjer, som overvåger og erstatter ansatte.
Især junioransatte. Noget tyder på en stigende tendens mod, at det er sværere for nyuddannede at få arbejde i techbranchen. Om tendensen vokser, er endnu uvist. Men matematikken bag burde måske skabe mere nervøsitet og kræve politisk handling, end tilfældet er.

 

Den del undrer også formandskabet i PROSA.

I deres formandskommentar heri bladet efterlyser de et digitaliseringsministerium med reelle musker, handling og strategi. Ikke bare skåltaler og produktion af papir.

Det er sådan set fremtiden, som er på spil, advarer de. Vores fremtid. Og fremtiden er nu, understreger de.

Ikke mindst på landets skoler og universiteter, hvor sprogmodeller som ChatGPT er crash-landet i et helt uforberedt undervisningslandskab og ændrer hele måden at tænke og løse opgaver på.

Eller hvor usikkerheden om, hvilke jobs og hvilke arbejdspladser, der vil være fremover ikke afspejles i politisk handling, gryende valgkamp og visioner.

Vi lever i spændende og måske farlige tider.

Den gode nyhed er, at det stadig kan betale sig at råbe vagt i gevær.


Læs også...

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…

Nanna Inie forsker i, hvordan AI bliver hypet gennem et sprog, som passer techgiganterne bag fint, men ikke forholder sig til, hvad teknologien kan…

FOSDEM er mødestedet hvor 8.000 IT-folk med kærlighed til fri software hvert år samles i Bruxelles for at netværke, få inspiration, høre de nyeste…

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat.

Årets første udgave af magasinet PROSABLADET er på vej ud i postkasserne, og kan også læses her som PDF. Læs om open source, kampen for værdier i en…