Jens Kjellerup vil vriste skole­børn ud af hænderne på Big Tech

Jens Kjellerup er en mand med en løsning og et problem.

Han har en løsning på skolernes afhængighed af Microsoft og Google. Problemet er, at han kun har indtil sommerferien til at skaffe 26 millioner kroner – en frist, han selv mener, bliver svær at nå.

For at forstå, hvordan han er havnet i den situation, skal vi tilbage til 2019 og den såkaldte Chromebook-sag, hvor en forælder klagede over Googles håndtering af elevernes data. I løbet af de følgende år voksede sagen sig større og større. En af dem, der fulgte med fra sidelinjen, var Jens Kjellerup.

”Da Chromebook-sagen opstod, kan jeg huske, at jeg tænkte: Det er for dårligt, at vi ikke bare bruger nogle af alle de europæiske løsninger, der findes,” fortæller han.

Som digitaliseringschef i Ballerup Kommune oplevede han på første hånd, hvordan det, der for de fleste virkede som en teknisk detalje, pludselig fik politisk tyngde.

En idé begyndte at tage form i hans hoved: Hvorfor ikke tilbyde en softwarepakke til skolerne baseret på open source-teknologi fri for de amerikanske techgiganter? Med en bestyrelsespost i OS2, en frivillig forening, der hjælper offentlige myndigheder med at bruge open source-løsninger, havde han den perfekte platform til at få projektet ud over rampen.

Ifølge Jens Kjellerup er den største udfordring ikke de tekniske løsninger:
”Den største udfordring er faktisk at skabe tryghed og tillid – især blandt lærerne og forældrene,” siger han.

For ifølge ham er det ikke hos eleverne, skoen trykker.
”Min erfaring er, at eleverne sagtens kan tilegne sig de nødvendige kompetencer. Det er ikke dem, jeg er bekymret for. Skoleelever er mestre i kompetenceforflytning.”

For Jens Kjellerup handler spørgsmålet ikke om, hvorvidt løsningen virker, men om den kan fungere i en travl skolehverdag, hvor nye systemer ofte opleves som endnu en byrde. Det afgørende er, at lærerne ”bliver medspillere i processen og ikke bare får en ny løsning trukket ned over hovedet.”

For Jens Kjellerup hænger det tæt sammen med den grundidé, der ligger bag OS2skole.
I en suveræn skolekontekst handler det ikke kun om at skifte softwareleverandør, men om at flytte beslutningerne tættere på praksis:
”Det grundlæggende er, at vi i de danske skoler selv kan bestemme, hvordan den software, vi tilbyder eleverne, fungerer. Og det kan ske på mange niveauer; helt ned på elevniveau, på klasseniveau, på skoletrinsniveau, på kommuneniveau og nationalt.”

På trods af udfordringerne beskriver Jens Kjellerup sig selv som optimistisk.
Først og fremmest fordi løsningen har vist, at den kan fungere i praksis.

OS2skole-projektet har i 2026 besøgt skoler i mange kommuner og talt med lærere og skolefolk, hvor de testede, om open source-løsningerne kunne fungere for dem, der skal bruge værktøjerne i deres hverdag.
 

”Efter at vi har afprøvet det på nogle lærere, oplevede vi, at de alle gav en god respons. Så vi har testet det i praksis og kan se, at det virker,” siger Jens Kjellerup og tilføjer: ”Jeg er ret positiv.”

Lige nu er der brug for en vis grad af optimisme for OS2skole. Selvom grundskolen har alvorlige problemer med datasikkerhed, og digital suverænitet står højt på den politiske dagsorden, kniber det med at få kommunerne til at sige endeligt ja til OS2skoles tilbud.

26 kommuner har udvist velvilje og støtter idéen, men OS2skole mangler konkrete tilsagn om finansiering fra kommuner, KL eller staten.
Lige nu har de ingen af den slags.

”Hvis finansieringen ikke kommer på plads, må projektet standses. Det er i høj grad bekymrende, at tidsrammen for finansiering er så kort,” siger Jens Kjellerup.

Han tilføjer, at det ikke kan skyldes, at OS2skole er dyrere end alternativerne fra de store amerikanske firmaer som Google og Microsoft. Analysefirmaet Zangenberg har gennemgået projektets estimater, som viser, at skolerne som minimum bruger 66,5 millioner kroner om året på Google- og Microsoft-licenser.

Det svarer til 133 kroner per elev. Til sammenligning viser beregningerne, at OS2skoles tilbud årligt vil koste cirka 22 millioner kroner for skolerne i samtlige 98 kommuner, når det først er kommet op at køre. Det svarer til 42 kroner per elev.

Hvis OS2skole ikke får finansieringen på plads, er konsekvensen ifølge Jens Kjellerup større end ét projekt, der må dreje nøglen om:
”Så risikerer skolerne og kommunerne at stå med skægget i postkassen igen,” siger han.

”Vi har allerede haft Schrems II-sagen, og forskellen fra dengang til nu er, at der næste gang ikke bliver nogen overgangsperiode.”

Schrems-sagerne handler om, hvorvidt europæiske myndigheder lovligt kan overføre persondata til USA.

I Schrems II-dommen fra 2020 slog EU-Domstolen fast, at den aftale, der skulle beskytte europæiske borgeres data i USA, ikke var tilstrækkelig. Alligevel fik offentlige myndigheder i praksis lov til at fortsætte brugen af blandt andet Google og Microsoft, mens man ”fandt løsninger”.

Men med Datatilsynets seneste afgørelse er den tid forbi, mener Jens Kjellerup:
”Efter Schrems II sagde de europæiske databeskyttelsesmyndigheder meget klart, at næste gang bliver der ikke en tilgivelsesperiode. Hvis noget bliver dømt ulovligt, har Datatilsynet udtalt, at brugen skal stoppes øjeblikkeligt.”

Og netop derfor frygter han, hvad der kan ske, hvis en kommende ”Schrems III”-afgørelse falder:

”Hvis der kommer en ny dom – og det gør der sandsynligvis – så skal skolerne stoppe med at bruge Google og Microsoft fra den ene dag til den anden,” siger han.

”Så siger folk, at man kan gå tilbage til papir og blyant i en uge eller to. Og ja, lærerne er dygtige og kan godt undervise uden en computer. Men det er jo ikke en holdbar løsning.”

Hvis det omvendt lykkes at få OS2skole i mål, mener Jens Kjellerup, at gevinsten for skolerne er fundamental for deres juridiske sikkerhed og kontrol over den digitale undervisning:

”Skolerne vinder først og fremmest ved, at risikoen forsvinder. De risikerer ikke længere, at deres digitale undervisning pludselig falder sammen fra den ene dag til den anden.”

Derudover handler det om noget så basalt som ansvar og lovlighed: ”Vi får sikkerhed for, at børnenes data bliver beskyttet bedst muligt, og at vi overholder den gældende lovgivning.”

For at opnå det kæmper Jens Kjellerup mod uret for at gøre politisk velvilje til handling.
Han er ikke i tvivl om, at han har en løsning på en af Danmarks største udfordringer inden for IT-politik. Spørgsmålet er, om den når at blive valgt, før det er for sent.