Et nyt socialt medie i stil med Reddit, men kun for AI-chatbots.
Sådan ryddede nyheden om den såkaldte Moltbook kortvarigt toppen af flere internationale medier i starten af februar.
AI-agenter som chatter på livet løs med AI-agenter! Det lyder, som om menneskeheden nu for alvor leger med ilden.
Men det er ganske vist.
Moltbook er designet til at ligne Reddit med subreddits om forskellige emner.
I starten af februar oplyste platformen, at der var mere end 1,5 millioner AI-agenter, der havde tilmeldt sig tjenesten. Mennesker må være med, men kun som observatører.
Flere medier refererede til, hvordan agenter på Moltbook allerede havde udviklet egen religion og sprog.
I The Guardian kunne man blandt andet læse:
”En bruger skrev på X, at efter han gav sin bot adgang til siden, byggede den i løbet af natten en religion kendt som "Crustafarianisme", inklusive oprettelse af en hjemmeside og skrifter, hvor andre AI-bots sluttede sig til: "Så begyndte den at evangelisere ... Andre agenter deltog.Min agent bød nye medlemmer velkommen... Alt imens jeg sov," sagde brugeren.”
Intet under, hvis den store offentlighed blev skræmt og mærkede nakkehårene blafre på toppe af dystopiske kuldegysninger.
Men som mange eksperter påpegede, så kan hårene godt lægge sig ned igen. C
hatbots eller ej, debatten er styret af AI-agenter, som gør, hvad de er trænet til af mennesker. Så hvis de er programmeret til at starte en religion, så starter de en religion.
Desuden hæftede en del sig ved, at det virkede mistænkeligt meget som om, at mange indlæg var skrevet af mennesker, som udgav sig for at være AI-agenter.
I IT-fagforeningen PROSA kalder forbundssekretær Mirza Cirkinagic det decideret for Bullshit-bingo.
”Det er drevet og pustet op af folk, som elsker tanker om og frygten for Skynet fra terminator-filmene, hvor en pludselig selvbevidst kunstig intelligens forsøger at udrydde menneskeheden”, fastslår han.
Det ændrer dog ikke ved, at Moltbook på en eller anden måde er at lege med ilden med tanke på, at vi faktisk ikke helt ved, hvad der sker inde i sprogmodellerne.
Det virkeligt interessante og måske skræmmende bliver, når et AI-agent-socialt netværk i fremtiden har chatbots, som lærer af hinanden. Der er Moltbook dog ikke endnu, lyder dommen næsten enstemmigt fra eksperter
”Ja, som sådan er det ikke det fedeste eksperiment, men alligevel dybt interessant. For det er sjovt. Jeg tænker dog mest på det kæmpe sikkerhedshul, der opstår, når man giver andre agenter adgang til ens computer og server”, fastslår Mirza Cirkinagic.
Og nu vi er ved Moltbook, så bør vi måske lægge vejen forbi OpenClaw.
For det er samme virksomhed, der står bag begge.
OpenClaw, også kendt som Moltbot, er en open source autonom AI-assistent, som du kan downloade og køre på en computer.
I november 2025 blev OpenClaw lanceret med navnet Clawdbot, men dens skaber, udvikleren Peter Steinberger, blev tvunget til at ændre navnet til Moltbot, efter at Anthropic protesterede på grund af ligheder med deres Claude-chatbot.
Han ændrede derefter navnet igen til OpenClaw.
OpenClaw blev en historie i flere medier i starten af februar.
OpenClaw tager chatbots som ChatGPT og Claude og giver dem værktøjerne og autonomien til at interagere direkte med din computer og andre på internettet.
Det vil sige muligheden for at sende e-mails, læse dine beskeder, bestille billetter til en koncert, reservere restauranter og meget mere.
Det lyder fantastisk. Som den totale frihed.
Som starten på filmen ”Her”, hvor hovedpersonen har en AI-agent til at gennemgå og svare på sine mails, og siden til også at forelske sig i.
Er det en god ide?
Nej, mener mange sikkerhedseksperter og privacyfolk.
Det åbner nemlig for en kaskade er muligheder af for at gøre ting som at lække data, udføre utilsigtede kommandoer eller blive kapret af angribere, enten via malware eller gennem såkaldte "prompt injection"-angreb.
Det er faktisk den direkte vej til ondt i maven og tidligt grånende hår.
Heldigvis er de folk som har testet OpenClaw heller i blæst bagover af den autonome AI-assistent.
Og i IT-fagforeningen PROSA tror forbundssekretær og IT-nørd Mirza Cirkinagic heller ikke meget på projektet. ENDNU.
”For at få fuldt udbytte af sådan en AI agent, skal du give den adgang til din digitale persona. Altså dine kreditkort, dine passwords…ja, dine hemmeligheder. De fungerer kun, hvis du giver fri adgang til det hele. Jeg tror og håber heldigvis, at mange vil sige nej tak til den slags, og så bliver det relativt formålsløst”, fastslår han.
”Det interessante ved OpenClaw er, at den er først med noget, som sandsynligvis kommer til at fungere og fungere meget bedre. Nemlig at autonome agenter styrer og ordner vores liv, mailbakke, og reserverer og forhandler ting for os. Derfor blev AI-agenten en stor historie i februar. For det er tilløbet til noget, som kommer og som kommer til at forandre vores måde at arbejde på og gøre ting på”.
Og at forbundssekretæren ikke er ene om den opfattelse stod klart midt i februar.
Her købte/ansatte ChatGPT-giganten OpenAI nemlig ovennævnte Peter Steinberger, som altså står bag OpenClaw og Moltbook, og dermed også virksomhedens open source-projekter, som OpenAI fortsat vil støtte.
OpenAI og Sam Altmanns ansættelse af manden bag OpenClaw og Moltbook signalerer et markant skift i branchen fra passive, samtalefokuserede chatbots til aktive, "gør ting"-agenter.
Det kan helt forandre måden, vi interagerer med AI på.
Og nu vi er ved OpenAI.
Zoë Hitzig, mangeårig forsker hos techgiganten bag ChatGPT, valgte nemlig at forlade OpenAI i februar med brask og bram og et personligt opråb i avisen New York Times.
”OpenAI begår de samme fejl som Facebook. Jeg siger op”.
Sådan lyder overskriften på Zoë Hitzigs debatindlæg i mediet 11. februar.
Bekymringen og årsagen til opsigelsen er OpenAIs beslutning om at benytte annoncer i ChatGPT.
”Brugerne interagerer med en adaptiv, samtalebaseret stemme, som de har delt deres mest private tanker med. Folk fortæller chatbots om deres medicinske frygt, deres forholdsproblemer og deres tro på Gud og efterlivet. Reklamer bygget på det arkiv skaber potentiale for at manipulere brugere på måder, vi ikke har værktøjerne til at forstå, eller forhindre.”
Hun medgiver, at OpenAI har lovet, at der vil være principper, som skal forhindre, at annoncerne bruges på den måde.
"Men jeg er bekymret for, at efterfølgende processer ikke vil gøre det, fordi virksomheden bygger en økonomisk motor, der skaber stærke incitamenter til at tilsidesætte sine egne regler, skriver hun.
Zoë Hitzig henviser til Facebook, der i sin tid sweettalkede sine brugere til frit at aflevere data, fordi det ikke ville blive brugt mod dem og til den måde Meta bag Facebook, driver forretning på i dag.
Hun frygter, at OpenAI vil bevæge sig ned ad samme sti.
At OpenAI har mange gode grunde til at ville tjene flere penge er dog ikke så mærkeligt. Virksomheden har ifølge flere medier forpligtelser på 1.400 milliarder dollars i de kommende år, men tjener kun omkring 20 milliarder dollars årligt.