I 90’erne plantede Estland et it-træ i skolerne – i dag høster de tech-frugterne

Børnehavebørn leger med interaktive togbaner, skoleelever lærer at kode med micro:bit-sæt, og gymnasieelever snuser til at programmere med Python.

Sådan er hverdagen for langt de fleste børn og unge i Estland, hvor tech og it er en helt grundlæggende del af undervisningen og skolelivet.

Det gælder også på Peetri-skolen i udkanten af Tallinn, hvor der går omkring 700 børn.

”It er integreret i alle fag. Alle lærere skal bruge det i deres undervisning,” fortæller Eili Laas, som er udviklingsleder på skolen.

PROSAbladet besøger skolen, der også har en børnehave tilknyttet, for med egne øjne at se, hvordan tech smelter ind i de estiske børns hverdag.

Og det er hurtigt tydeligt, at it og teknologi er højt på agendaen. I klasselokalerne er der interaktive skærme og VR-briller, og i computerrummet kan eleverne også lege med Lego-robotter og 3D printere.

It er integreret i alle fag. Alle lærere skal bruge det i deres undervisning.

Skolen har også en såkaldt ’educational technologist’. På dansk kan det vel bedst oversættes til en ’pædagogisk teknolog’.

”Det er ikke en it-medarbejder, der skal hjælpe med at få en skærm til at virke eller genstarte et system. Det er en tech-person, som sørger for at få teknologien ud i al undervisning, og som de andre lærere kan støtte sig til,” fortæller Tuuli Ojasoo, der underviser i matematik og it på Peetri-skolen.

Peetri-skolen er ikke alene om at have et skarpt fokus på tech.

Siden midten af 90’erne har Estland arbejdet målrettet med at få teknologi og it ind i både børnehaver, folkeskoler og gymnasier.

I 1996 – fem år efter at Estland blev en selvstændig nation efter Sovjettiden – introducerede man et stort projekt, der skulle modernisere og digitalisere skolesystemet.

Projektet fik navnet ’Tiger Leap’, og i første omgang var tanken, at alle børn skulle have adgang til teknologi.

Første skridt var at få computere og internet ud til alle skoler, og samtidig skulle lærerne efteruddannes i it og tech.

Allerede i 1997 havde næsten 4.000 lærere gennemført et 40 timers langt kursus i basale it-skills, og i de efterfølgende år kom flere og flere lærere med på vognen, og kursernes indhold blev løbende udvidet.

Tiger-programmet kørte frem til 2013, og det ambitiøse projekt lagde grundstenene til, hvordan tech tænkes ind i alle grene af undervisning i dag.

Samtidig sikrede det første Tiger-projekt, at infrastrukturen var på plads, så et nyt, nationalt projekt kunne skydes afsted i 2012.

Vores mål er, at børnene skal gå fra at være ’consumers’ til ’creators’, når det gælder tech og it.

Det nye projekt, der skulle bygge videre fra tankerne i 90’erne, kom til at hedde ’ProgeTiger’, og det kører stadig i dag.

Her handler det i høj grad om at fremtidssikre børnene ved at få endnu mere tech-undervisning og teknologiforståelse ud på skolerne.

”Vores mål er, at børnene skal gå fra at være ’consumers’ til ’creators’, når det gælder tech og it,” siger Kirke Kasari, som er leder af ’ProgeTiger’-programmet.

I Estland er it ikke et obligatorisk fag, men eleverne kan vælge det som et valgfag på flere klassetrin – og så skal lærerne i alle fag som sagt implementere tech, it og digitale kompetencer ind i deres undervisning.

’ProgeTiger’-projektet har udviklet en læringsplan, som skolerne kan støtte sig op af, og derudover udvikler de også læringsmateriale, som lærerne nemt og gratis kan downloade og give sig i kast med.

”Vi har også meget fokus på vidensdeling. Så vi laver efteruddannelse for lærerne, afholder seminarer og laver netværksevents, så vi kan dele erfaringer med hinanden,” fortæller Kirke Kasari.

Over hele landet er der også regionale mentorer, som støtter skolerne og de lokale educational technologist’er med at få it ind i undervisningen.

”Vi er et lille land, så vi kender hinanden, og det er en del af vores kultur, at vi deler og hjælper alle på kryds og tværs,” siger Kirke Kasari.

En stor del af hele Tiger-tankegangen er også, at tech og it skal leges ind i børnene – helt fra børnehavealderen og op til gymnasiet.

Leg er i højsædet, når børnene for eksempel skal lære at programmere eller forstå, hvad algoritmer er, og skærme er ikke nødvendigvis en del af undervisningen.

Vi laver efteruddannelse for lærerne, afholder seminarer og laver netværksevents, så vi kan dele erfaringer med hinanden.

Meget af tech-indoktrineringen handler om at være kreativ, arbejde i teams og løse problemer. Og der findes et hav af konkurrencer og events, hvor eleverne kan afprøve deres idéer i virkeligheden – og igen, gennem leg og kreativitet få tech-skills og -forståelse ind under huden.

Estland har endnu ikke lavet dybdegående undersøgelser af, hvad alle Tiger-projekterne har betydet for teknologiforståelsen for børn og unge i landet.

Men kigger man på de videregående uddannelser, er antallet af it-studerende steget de seneste 10 år.

I 2014 gik 7,6 pct. af alle bachelor-studerende på en it-uddannelse, og i år er det tal 10,7 pct.

Væksten skyldes ikke blot en indsats i børnehaver og skoler, men også et fokus på universiteterne og erhvervsuddannelserne, hvor ’IT Academy’-projektet – Tiger-programmernes storesøster – hjælper på nationalt plan med at forbedre it-uddannelserne.

”Vi har skabt en ret unik model i Estland, hvor det offentlige, erhvervsuddannelserne, universiteterne og erhvervslivet arbejder tæt sammen,” fortæller Signe Ambre, som er leder af ’IT Academy’-programmet.

Samarbejdet betyder, at alle parter i fællesskab fastlægger, hvilke og hvor mange it-kompetencer der er behov for. Der er også fokus på, hvilke nye trends – for eksempel AI og cyber-sikkerhed – der skal fokuseres på hos universiteterne og erhvervsuddannelserne.

Vi er et lille land, så det er nødvendigt, at vi tager nogle valg.

Det tætte link med erhvervslivet sikrer, at alle arbejder i samme retning, og at virksomhederne får adgang til de folk, som der er brug for.

”Vi er et lille land, så det er nødvendigt, at vi tager nogle valg. Og vi har mennesker – men vi vil have smarte mennesker. Det er ’IT Academy’-programmet med til at sikre,” siger Signe Ambre.

Hun tilføjer, at projektet også har fokuseret på at skabe et bedre image for tech-uddannelserne, få flere kvindelige it-studerende og at sænke antallet af elever, der dropper ud af en it-uddannelse.

Der er ingen tvivl om, at de estiske skoler og universiteter har knækket en ret stor nød, når det gælder tech. Og ifølge Kirke Kasari fra ’ProgeTiger’-projektet bunder succesen i høj grad i, at Estland har haft de helt store briller på.

”Det er vores systematiske tilgang, der har virket. Mange andre lande har implementeret små brudstykker af det, vi gør, men de kommer her og lærer af vores ret unikke program. Det er ikke let, men det handler om at kigge på det store billede,” siger hun.

Tilbage på Peetri-skolen påpeger Eili Laas også, at det er vigtigt, at tech-undervisningen ikke kun handler om it og teknologi.

”Det skal ikke være tech for techs skyld,” siger hun og fortsætter:

”Men hvis lærerne og eleverne oplever, at udstyr eller programmer hjælper med læringen, så tager de det til sig og bruger det.”

Og så er det vigtigt at huske, at alting ikke er nemt fra dag ét.

Det gælder også de estiske lærere, som har skulle vænne sig til at bruge tech-gadgets og it-redskaber.

”Det er naturligt at være bange for noget nyt. Man kan være bange for at fejle, og det er ikke rart, hvis man står og underviser, og der er noget, som ikke virker. Men heldigvis kan vi få en masse støtte, og i dag er det en helt naturlig del af vores hverdag,” siger Eili Laas.