"Vi har en stor udfordring, og det er, at vi kommer til at mangle folk. Vi har simpelthen ikke nok talent og nok hænder," siger Mari-Liis Lind, der er stifter af startup-værkstedet Vivita. Hun tror dog på, at tech kan hjælpe med løsninger. Foto: Marek Metslaid
”Vi var vant til at stå ’in line’. Nu er alting i stedet ’online’, og det vil det også blive i endnu højere grad i fremtiden” siger Rannar Park.
Hver dag forklarer og fortæller han om e-staten Estland i det briefing center, som ligger i Tallinn og hvert år besøges af hundredvis af folk fra hele verden, der vil vide mere om tech-succesen i Estland.
Sovjetunionen har længe været fortid, men viljen til at forandre, skabe nyt og udvikle sig er fortsat intakt.
De seneste 30 år har Estland formået at skabe et land, hvor tech, startupmentalitet og e-løsninger er limen, der binder alting sammen.
Men hvad så nu – hvordan ser fremtiden ud for det baltiske land? Hvor ligger udfordringerne? Og mulighederne?
Spørger man Rannar Park, er der ingen tvivl om, at tech fortsat vil spille en kæmpe rolle i Estland.
”I princippet kan vi sige, at vi er færdige med vores digitalisering. I december kan man også lade sig skille digitalt – og så er det egentlig kun ens fødsel og død, som man behøver at være fysisk til stede til,” siger han.
”Men vi vil fortsætte med at udvikle vores digitale løsninger. Fremover vil de blive meget mere personaliserede og livsbaserede. Hvis du for eksempel bliver gift og flytter, skal du i dag selv taste forskellige ting ind forskellige steder – du kan godt gøre det hele digitalt, men det kan godt være lidt besværligt. Det vil blive meget nemmere i fremtiden.”
Det er ikke en målsætning i Estland, at alle borgere udelukkende skal bruge de digitale løsninger, men forventningen er helt klart, at tilslutningen vil vokse sig – om muligt – endnu større i de kommende år.
Det betyder også, at barren skal hæves.
Borgere kræver per natur altid deres regering om mere. Ting kan blive bedre, hurtigere og nemmere. I stedet for at klikke fem gange, vil de kun klikke fem.
Estland er ikke perfekt, men sammenlignet med andre lande gør vi det virkelig godt.
Og ifølge Andres Sutt, der er tidligere entreprenør- og it-minister og i dag sidder i det estiske parlament, er det en god og sund ting, at borgerne stille høje krav.
”Alle bliver aldrig fuldstændig tilfredse med offentlige digitale løsninger, og folks forventninger stiger også hele tiden. Estland er ikke perfekt, men sammenlignet med andre lande gør vi det virkelig godt,” siger han og fortsætter:
”Men det er en god ting, at folk ikke kun er tilfredse. Det betyder, at vi skal udvikle og forny os. Det er sundt – og det er svært at klatre op til toppen, men det er endnu sværere at blive på toppen.”
Når Andres Sutt kigger på fremtiden, er en af de helt store udfordringer, som han ser, en aldrende befolkning.
Estland har samme problemstilling som Danmark – at folk bliver ældre, og at der bliver færre hænder til at tage sig af dem.
Den tidligere minister har dog et klart svar på, hvordan vi skal komme problemstillingen til liv: Tech.
Og det er Mari-Liis Lind, der er stifter af den tidligere ’Tech Sisters’-organisation og i dag står bag startup-værkstedet Vivita, helt enig i.
”Vi har en stor udfordring, og det er, at vi kommer til at mangle folk. Vi har simpelthen ikke nok talent og nok hænder,” siger hun og fortsætter:
”Men jeg er for evigt en optimist, og især en tech-optimist. Så jeg tror på, at vi finder på tech-løsninger, der kan hjælpe os.”
I og med at Estland kommer til at mangle både hænder og hjerner, er det vigtigt, at landet kan holde på sin ungdom. At Estland ikke bliver udsat for en ’brain drain’, som kan standse den positive udvikling.
”Det er heldigvis et område, som vi er meget fokuserede på,” fortæller Mari-Liis Lind.
”Og mange vælger også at blive – eller komme tilbage – da Estland er et virkelig godt sted at bo. Livskvaliteten er høj, e-staten virker, og vi er ikke hårdt ramt af klimaforandringer som i Sydeuropa.”
Mange vælger også at blive – eller komme tilbage – da Estland er et virkelig godt sted at bo.
Politikeren Andres Sutt er enig, og han fokuserer også på den høje livskvalitet, som han kalder ”topklasse”.
”Mange i Estland er blevet så rige, at de sagtens kunne rejse, men de vælger at blive,” siger han og fortsætter:
”Sikkerheden er god, priserne er rimelige, der er gode uddannelsesmuligheder, et godt sundhedsvæsen, et rigt kulturliv, god mad og masser af forretningsmuligheder.”
Det gode liv kommer dog også med en risiko, påpeger Andres Sutt. Nemlig at befolkningens villighed til at tage en risiko – og eksempelvis starte deres egen virksomhed – eller generelt at gøre en ekstra indsats bliver mindre.
Der er dog stadig stor iværksætterlyst blandt esterne, og alle børn i Estland bliver uddannet i entreprenørskab og startupmentalitet, hvilket skal være med til at sikre udviklingen på den lange bane.
Samtidig er der også stadig en høj grad af patriotisme blandt de estiske borgere. Opbakningen og kærligheden til fædrelandet er med til at skubbe tingene i den rigtige retning, og det betyder også, at mange estere helt naturligt lægger deres energi i projekter, der er til det fælles bedste.
”Jeg er utrolig stolt af, at vi i dag er et uafhængigt og frit demokrati, og at vi har hevet levestandarden,” siger Andres Sutt og husker tilbage på tiden under Sovjet.
Fremtiden peger ikke mod øst, men mod vest og i endnu højere grad mod nord.
”Vi sammenligner os egentlig ikke med de baltiske lande eller resten af Østeuropa. Vi sammenligner os med de nordiske lande og Skandinavien. Det er dem, vi kigger efter og bliver inspirererede af,” siger Andres Sutt.