Foto: Shutterstock
Sommerferien banker på døren. Du glæder dig. I de sidste mange måneder har arbejdsopgaverne hobet sig op, og du har løbet stærkt på jobbet for at få alle ender til at hænge sammen.
Du ser frem til at puste ud og komme helt ned i gear – men hvordan slapper man egentlig bedst af og udnytter ferien optimalt, når man har stress i kroppen?
Det kan Thomas Milsted hjælpe os med at svare på.
Han har arbejdet som arbejdsmiljørådgiver i 30 år, skrevet flere bøger om stress og trivsel og er i dag forperson i Center for Studier i Arbejdsliv.
Her kommer Thomas Milsted med otte gode råd til en sommerferie uden stress.
1. Luk ned og giv slip
Inden du går på sommerferie, er det fint, hvis du kan afslutte så mange opgaver som muligt, men du skal ikke køre dig selv ekstra hårdt op til ferien. Erkend, at du ikke kan nå alting, for verden vil stadig stå, og tingene vil stadig ligge på dit skrivebord, når du kommer tilbage fra ferie.
Det er ligesom, hvis du forestiller dig, at du er i gang med at bygge et hus, og du brækker begge arme. Du bliver nødt til at lade hammeren ligge, indtil dine arme har det godt igen, men huset står stadig og venter bare på dig, til du kommer tilbage.
Så luk ned og giv slip, når du går på ferie – også selvom bunkerne på skrivebordet ikke er i bund.
2. Lav klare aftaler med dig selv og din chef
Får du nogle gange en mail eller et opkald fra din chef, en kollega eller en kunde, når du er på ferie? I Danmark har vi ikke klare regler for, om din arbejdsplads må kontakte dig i din ferie, og det kan betyde, at du kan være i tvivl om, hvorvidt du skal tage telefonen eller ej.
Det er derfor vigtigt, at du laver nogle klare regler for dig selv – og også taler med din chef om dem inden ferien. Reglerne kan helt enkelt være: Ingen chefer henvender sig, ingen mails og ingen telefonopkald.
Det er vigtigt at sige, at det i høj grad også er arbejdspladsens ansvar at tilrettelægge arbejdet på en måde, så medarbejderne kan holde ferie, uden at der hænger en masse opgaver over hovedet på en. Det er et strukturelt problem, hvis det er kutyme, at chefen ringer i ferien – for hvad kan det have af konsekvenser, hvis du lader være med at tage telefonen?
Igen: Det er vigtigt at lave klare regler. Selvom det kan være lettere sagt end gjort at overholde de rammer, der er sat op, er det godt at have fastlagt dem, så du og din arbejdsplads er enige om, hvad I kan forvente af hinanden.
3. Accepter, at det tager tid at komme ned i gear
Det kan tage mange dage – og endda uger – at komme ned i gear. Desværre er der ikke en klar formel, der fortæller, hvor lang tid det tager, for det afhænger både af din personlighed og hvor højt stressniveau, du har haft op til ferien. Men det er vigtigt at acceptere, at det tager tid at komme ned i gear.
Forestil dig, at du har kæmpet dig op ad et bjerg, inden du skal på ferie. Nu, hvor ferien starter, står du på toppen, og du har tid til at gå ned ad bjerget igen. Alle ved, at det er hårdt at gå op, men det er også forbundet med en ret stor bunke besværlighed at gå ned igen.
I starten af din sommerferie kan det føles som ”to skridt frem og et tilbage”. Men forsøg at accepter det, for det tager ofte længere tid at lande i ferie-mode, end de fleste umiddelbart forestiller sig.
4. Find aktiviteter, som kan slukke arbejdstankerne
Når du har ferie, kan det være svært at lægge arbejdstankerne fra sig – særligt hvis du har været i en travl periode, eller du har haft reelle stress-symptomer.
Det kan være en hjælp at finde de aktiviteter, hvor alt, der handler om arbejde, bliver slukket. Det er meget individuelt, hvad der virker. Nogen kan lide at ligge på stranden, mens det slet ikke virker for andre, for så kan tankerne få plads til at buldre afsted. For dem kan det hjælpe at lave noget mere aktivt og få brugt kroppen.
5. Sig farvel til baghoved-stress
Når vi har ferie, kan der generelt være mere tid og plads til tankemylder og baghoved-stress. Det kan være store og små bekymringer, som kan være svære at slippe – særligt også fordi mange af os har nogle mønstre helt tilbage fra barndommen, som forstyrrer vores evne til at se tingene på nye måder.
En god måde at afhjælpe baghoved-stressen kan være metakognitive redskaber og teknikker. Her arbejder man i grove træk med at slukke for al tankemylderet ved at flytte sit fokus og lade de mange tanker fylde mindre. Det er ikke en let øvelse, men metakognitiv terapi kan være en meget effektfuld vej ud af stress.
6. Husk de klassiske råd
En god genvej til at sige farvel til travlhed og stress er at huske de klassiske råd: Få nok søvn, skru op for motionen og drop alkohol.
Og ja, afkølet rosé eller en iskold fadøl hører sig jo nærmest til, hvis sommerferien skal være rigtig god, men det er desværre ikke så godt i forhold til dit parasympatiske nervesystem, som er med til at få kroppen i ro og balance efter en periode med stress.
Alkohol kan give en følelse af at være afslappet, men det er i virkeligheden bare en sansebedøvelse – og i stedet for at kroppen får ro til at komme ned i gear, så bruger den kræfter på at være oppe at køre, fordi den skal brænde alkoholen af.
Du kan sagtens nyde et glas vin eller en øl i din sommerferie, men vent gerne med det, til dit system er i ro.
Er du stresset, eller har du ”bare” travlt?
Hvis du også har – eller har haft – svært ved at svare på det spørgsmål, er du med garanti ikke den eneste.
Der findes ikke en officiel definition på stress, men Thomas Milsted gør os her klogere på, hvordan vi kan adskille stress og travlhed fra hinanden.
Travlhed er en omstændighed
Travlhed er en omstændighed, der kan ramme mennesker forskelligt. Du bliver måske motiveret af travlhed, mens din kollega bliver ramt af stress på grund af travlheden.
Det er helt individuelt, hvordan det påvirker dig at have travlt i en længere periode – men det er vigtigt at understrege, at travlhed ikke altid er et forstadie til stress.
Stress er en tilstand
Stress er en konkret tilstand, som er målbar. Når du er stresset, har du aktiveret dit sympatiske nervesystem – det kalder man også en stress-respons – og det vil sige, at du blandt andet producerer en masse hormoner.
Stress handler om biologi, men man taler også om stress ud fra den bio-psyko-sociale model. Biologi er altså kun én del, men stress handler også om sociale aspekter som relationer og omgivelser og om psykologiske faktorer som følelser.
Den sidste del betyder, at stress også handler om, hvordan du oplever verden. Det syn, du har på en omstændighed eller en begivenhed, kan være medvirkende til, at du får en stress-respons – og stress handler også meget om de følelser, der bliver aktiveret. Kort og godt: Hvis du føler dig stresset, ja, så er du stresset.
På kort sigt har stress ingen betydning, men på langt sigt er det vitalt, for det kan ødelægge mange ting i din krop, hvis dit nervesystem er på overarbejde i længere tid.
7. Tag de gode ting med ind i hverdagen
Når sommerferien er ved at være slut, er det en klassiker, at mange begynder at mærke et ubehag og en uro i kroppen. For kommer du direkte tilbage til stress og jag efter ferien?
Flere statistikker peger på, at antallet af stresssygemeldinger boomer i månederne efter sommerferien – og det giver god mening, for selvom mange har intentioner om at tage de gode ting fra ferielivet med sig ind i hverdagen, lykkedes det for de færreste. Mange bliver ramt af et praksis-chok, for alle de ting, du forlod på skrivebordet, ligger stadig og venter på dig.
Det er uhyre svært, men forsøg at huske på de tanker, du har gjort dig i sommerferien, når hverdagen rammer. Hvad er det for et liv, du ønsker? Hvad er det for aktiviteter, der gør dig godt? Hvis du er bevidst om tankerne, kan du lettere finde en måde at overføre principperne til din hverdag og dit arbejdsliv.
8. Se realiteterne i øjnene
Det er vigtigt at huske, at det største problem, når vi taler om stress på arbejdspladsen, ikke er det enkelte individ. Det er simpelthen al det skidt og al den dårlige ledelse, som medarbejderne møder.
Så selvom det kan føles unfair, så kan det hjælpe dig at se realiteterne i øjnene. Du kan sjældent ændre de omstændigheder og arbejdsvilkår, du har, men det kan blive lettere at håndtere virkeligheden, hvis du facer realiteterne.
Det kan være barsk at gå på arbejde, men tingene ændrer sig ikke af, at du går og ønsker, at omstændighederne var anderledes. Det kan i stedet være en hjælp, at du udvikler nogle kompetencer og strategier til, hvordan du kan håndtere realiteterne.