Åbne data er lig med tilgængelige data

For Torben Andersen, medejer af RobinHus, er det helt naturligt, at offentlige data stilles gratis til rådighed.

– Helt principielt bør data fra det offentlige være gratis tilgængelige. Det er jo vores allesammens data indsamlet ved hjælp af vores skattekroner. I forhold til iværksættermiljøet er det også superfint, at man kan komme i gang med at udvikle nye, spændende løsninger uden at skulle betale formuer for data, siger han.

Hos RobinHus anvender man i stor stil data fra offentlige registre, når alle oplysninger om en bolig skal samles med henblik på salg – dels i de specialiserede brancheløsninger, som man anvender internt, dels i de webløsninger, som potentielle kunderne kan anvende på robinhus.dk.

RobinHus tilbyder både salg via mægler og selvsalg. I selvsalgsløsningen opretter kunden selv sin annonce, og her er det vigtigt, at indtastning og automatisk indlæsning af data bliver så gnidningsløs som muligt. 

– For os er den nemme adgang til pålidelige data helt afgørende og kan aflæses direkte på bundlinjen. Hvis ikke kunderne bliver ført sikkert igennem indtastningen på vores hjemmeside, falder de fra undervejs, siger Torben Andersen.

Kompenserer for fejl

De primære datakilder i selvsalgsløsningen er DAWA (Danmarks Adresser Web API), OIS (den Offentlige InformationsServer) ejendomsdata samt Diadem, der leverer energimærkeinformation. Når kunden som det første taster sin adresse ind, hentes yderligere informationer automatisk ind baseret på adressen. Der foretages et realtids type ahead-opslag i DAWA, så man kan vælge sin adresse fra en liste, men erfaringen viser dog, at denne adresseliste ikke er 100 procent korrekt.

– DAWA er glimrende og nemt tilgængelig, men da der er fejl i det bagvedliggende register, har vi implementeret et fritekstfelt, hvor man kan skrive sin adresse ind, hvis den ikke dukker op i listen, forklarer Torben Andersen.

Samme princip er implementeret, hvis kunden ikke er enig i det boligareal, som automatisk bliver hentet ind fra BBR-registret via OIS.

Tilgængelighed og kvalitet det vigtigste

Hos RobinHus har man anlagt en pragmatisk tilgang til tilgængeligheden af data.

– Lidt firkantet sagt tager vi de data, vi kan få, og bygger så den nødvendige robusthed ind i de konkrete løsninger. Det vigtige for os er, om data overhovedet er tilgængelige og af en god kvalitet, ikke om de er gratis, forklarer Torben Andersen og fortsætter:

– Vi synes, at den del af grunddataprogrammet, der handler om at højne datakvaliteten, er meget vigtig. Samtidig vil vi hellere have adgang til data inklusive informationer om, hvor de muligvis kunne være fejlbehæftede, frem for at data slet ikke bliver gjort tilgængelige.

Torben Andersen vil gerne være med til at højne datakvaliteten i de offentlige registre, men savner en nem mulighed for tilbagemelding.

– Man kunne godt satse på en form for crowdsourcing, hvor de stadig flere brugere af offentlige data kunne blive inddraget i at højne kvaliteten i registrene, siger han.

Salgspriser kommer sent

Den nye fællesoffentlige Datafordeler er ifølge Torben Andersen et udmærket tiltag, da distributionen af data må forventes at blive enklere og mere veldokumenteret. Men det er i sig selv ikke et problem, at man i dag skal hente data ind fra forskellige kilder, og Torben Andersen er mere optaget af, at han kan få data så hurtigt som muligt, end at de kommer fra en offentlig datafordeler. De faktiske salgspriser på boliger er et eksempel.

– Der går nemt op til et halvt år, før de faktiske salgspriser, som vi anvender i vores løsninger, bliver leveret fra tinglysningssystemet. Mæglerne kender jo salgspriserne, så snart handelsaftalen er underskrevet, så jeg kan sagtens forestille mig, at vi vil abonnere på salgsprisdata i en fælles brancheløsning frem for at vente på data fra det offentlige, siger han.

Torben Andersen ser også en potentiel udfordring i, at der med datafordeleren bliver skudt et led ind mellem dataejerne i de bagvedliggende registre og aftagerne. 

– Det vil altid være en fordel at have mulighed for direkte kontakt til de folk, der kender data og deres anvendelse i detaljen, så det håber jeg også, vil være muligt fremover, siger han.


Læs også...

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…