For Kina-analytikeren Samantha Hoffmann er der ikke noget overraskende i Kinas idéer om et socialt kreditsystem. Det er blot implementeringen af idéer, som Kinas kommunistiske parti har talt om siden 1970'erne. Idéer om social management og social governance, som det nu bliver muligt at automatisere ved hjælp af Big Data, AI og et socialt kreditsystem.
– Diskussionen om social management begyndte i 1970'erne og fortsatte op gennem 1980'erne. Teknologien til at realisere det eksisterede ikke på det tidspunkt, men det gjorde idéerne, forklarer Samantha Hoffmann, som gennem mange år fulgt Kina som uafhængig Kina-ekspert med optrædener i Al-Jazeera, Forbes, South China Morning Post og andre medier som kommentator om kinesiske forhold.
Folket skal ledes på vej
Ifølge Samantha Hoffmann betragter det kinesiske kommunistparti sig selv som folkets fortrop, der skal lede masserne på rette vej. Det er en leninistisk forestilling om en lille veluddannet skare, som ved hjælp af rationelle videnskabelige idéer kan lede folket mod social lighed og velstand. Idéen om en automatiseret social styring er således ikke ny under den nuværende præsident, Xi Jinping, og var det heller ikke under den forrige præsident, Hu Jintao (2002-2012).
Idéen om social management opstod ud af kompleks systemteori, der spænder tilbage til tiden efter Mao og den kinesiske kulturrevolution.
– Der var ikke megen tillid efter kulturrevolutionen, så det har været partiets opgave at genskabe den, forklarer Samantha Hoffmann.
Et socialt kreditsystem skal sikre tilliden ved at slå hårdt ned på upålidelige personer eller, som den kinesiske ledelse formulerer det, at ”tillade de troværdige at rejse hvor som helst under himlen, mens diskrediterede vil få svært ved at tage et enkelt skridt”.
I det kinesiske statsråds dokument fra 2014 ”Planlægning for konstruktion af et socialt kreditsystem” beskrives også, hvordan det kommende landsdækkende system skal skabe harmoni, oprigtighed og tillid.
E-government med social kontrol
Skæres den slags formuleringer væk, ligesom ”socialistisk markedsøkonomi”, rummer planen dog også formuleringer, som vestlige politikere kan nikke genkendende til. ”Integration og deling af data”, ”modernisering”, ”transformation” og andre metoder til at effektivisere den offentlige sektor.
– Kineserne siger de samme ting, som man siger i Vesten, men åbenhed, anti-korruption, e-government har en anden betydning. E-government i Kina er meget forskellig fra e-government i Vesten. I Kina handler det mere om social management end om åbenhed og mindre korruption. Modernisering og økonomisk udvikling er selvfølgelig en del af det, men social management er i høj grad også en del af planen, forklarer Samantha Hoffmann.
Det Gyldne Skjold
Ligesom det teoretiske fundament for det sociale kreditsystem blev støbt årtier tilbage, begyndte konstruktionen af den nødvendige underliggende teknologiske platform for mange år siden. I 1990'erne blev en række ”gyldne projekter” igangsat. Projekterne var, hvad Hoffmann betegner som et teknologisk framework og infrastruktur for e-government. Informationssystemer blev strømlinet, og det blev nemmere for offentlige myndigheder at udveksle data.
Særligt interessant er "Det Gyldne Skjold", som strømlinede overvågningssystemer og dataudveksling for Kinas interne sikkerhedsstyrker.
Det Gyldne Skjold forveksles ofte med The Great Firewall, men Det Gyldne Skjold er beregnet for det interne sikkerhedsapparat og overvågning internt i Kina. Med de gyldne projekter på plads har Kina et godt udgangspunkt for automatisk informationsdeling og dermed mulighed for at skabe en Big Data-platform, som et socialt kreditsystem kan bygges ovenpå. Kan det lade sig gøre? Trods det store forarbejde er etableringen af et landsdækkende socialt kreditsystem stadig en kæmpeopgave, og målsætningen om et produktionsklart system i 2020 virker meget ambitiøs. Det erkender Hoffmann. Men samtidig henviser hun til andre områder, hvor kineserne er kommet langt.
– Overvågningssystemerne i Kina er utroligt avancerede, og de er etableret på relativt kort tid. Jeg ved ikke, hvor komplet systemet vil være i 2020, men det er et projekt i flere faser, så de vil have en første fase klar i 2020, vurderer hun.
Hun påpeger, at kineserne er vant til langsigtede projekter, som kan tage årtier, og at kineserne for tiden investerer masser af penge i Big Data og AI, hvilket er en forudsætning for et automatiseret socialt kreditsystem.
Sociale liv på spil
Selvom systemet er klar i 2020, er der spørgsmålet om, hvor populært systemet bliver. Den kinesiske ledelse kan selvfølgelig tvinge folk til at anvende det, men ifølge Hoffmann bliver tvangselementet formentlig ikke en stor faktor i udbredelsen af systemet.
– Den største innovation er, at det ikke nødvendigvis sker via tvang. Du vælger at deltage, fordi det gør ting nemmere i din hverdag. Da systemet vil få data fra services, som hjælper kineserne i dagligdagen, eksempelvis dating-sites, mobil betaling og formentlig sociale netværk, er modviljen mod det ikke så stor, siger hun.
Eller rettere: Systemerne, der føder det sociale kreditsystem, er nærmest uundværlige for den moderne kineser.
– Hvis du ikke deltager, får det konsekvenser for dit sociale liv. Dit sociale liv kommer til at afhænge af din credit score, siger Samantha Hoffmann.
Hvem har magten?
Teknologiens udvikling og de sociale mekanismer taler for, at systemet bliver en realitet, men Hoffmann peger på andre faktorer, som kan forhindre, at systemet bliver en succes. Eksempelvis uddelte den kinesiske regering ikke flere licenser til pilotprojekter i juli måned i år, da der opstod tvivl om interessekonflikter blandt de involverede virksomheder.
– Partiet ønsker kontrol over systemet. Det er vanskeligt at outsource driften af systemet, da regeringen ikke ønsker, at eksempelvis Alibaba får for megen magt, siger hun.
Samtidig peger Samantha Hoffmann også på, at interne magtkampe i kommunistpartiet og mellem forskellige grupperinger i det kinesiske sikkerhedsapparat kan komplicere etableringen af et socialt kreditsystem. Ligesom myndighederne ikke ønsker, at Alibaba får for megen magt over systemet, vil der være kamp om, hvem der reelt får magten over det kommende sociale kreditsystem. Et system, der vil komme til at bestemme over enhver kinesers skæbne. Hvem kan rejse frit under himlen, og hvem kan ikke tage så meget som et enkelt skridt?