DIVERSITET I TECH

Almas drøm om it-branchen gik i stykker

Det at være kvinde i en mandsdomineret verden er ikke altid en dans på roser. 27-årige Alma Freiesleben er en af de relativt få kvindelige softwareudviklere herhjemme. Hun elsker at programmere, og hun håber at kunne skabe it-systemer, der gør en forskel i verden. Tidligt i Alma Freieslebens karriere som softwareudvikler fandt hun ud af, at hendes mandlige kolleger fik mere i løn end hende – og spørgsmålet er, hvordan man håndterer det.


Alma Freiesleben var spændt og begejstret. Hun havde landet et job som softwareudvikler, og hun skulle endelig ud i virkeligheden og bruge alle de ting, hun havde lært på IT-Universitetet.

Jobbet betød endda, at hun skulle være med til at udvikle it-systemer, der kunne gøre en reel forskel for mennesker – en vigtig pointe for en idealist som Alma Freiesleben.

Og arbejdet var alt, hvad hun havde drømt om. Alma Freiesleben havnede i et team, hvor hun følte sig som en fisk i havet, og hendes kolleger blev hurtigt hendes gode venner.

- Det var vildt sjovt, og jeg lærte helt vildt meget. Jeg følte mig også meget værdsat, og jeg fik virkelig meget ansvar.

Umiddelbart lyder det som en lykkelig historie om en ung kvinde i it-branchen – men vi kan desværre ikke binde en sløjfe på fortællingen her.

For efter knap et år i jobbet opdagede Alma Freiesleben noget, der rystede ved hele hendes opfattelse af tech-verdenen.

- Jeg fandt ud af, at jeg tjente markant mindre end mine mandlige kolleger med helt samme baggrund.

- Jeg fik at vide, at det ikke havde noget med min faglighed at gøre, så jeg endte med at konkludere for mig selv, at det var på grund af mit køn.

Jeg fandt ud af, at jeg tjente markant mindre end mine mandlige kolleger med helt samme baggrund.

Alma Freiesleben er i dag 27 år gammel. Hun understreger, at hun ikke har konkrete ”beviser” på lønforskellen på sin tidligere arbejdsplads, men at det var gennem samtaler med sine tidligere kolleger, at hun erfarede, at der var en skævhed.

Det er skrøbeligt for Alma Freiesleben at tale om sin oplevelse, men hun vil gerne fortælle sin historie – for det er vigtigt, at vi taler højt om de ting, der gør det svært at være kvinde i it-branchen, mener hun.

- Det var virkelig hårdt. Lige pludselig krakelerede idéen om det erhverv, jeg havde uddannet mig til.

En mail til CEO’en

Alma Freiesleben er langt fra den eneste, der har erfaret, at lønninger ikke altid er lige på tværs af mænd og kvinder.

14. november markerede PROSA sammen med 13 andre fagforeninger løngabet mellem mænd og kvinder med ”Kvindernes sidste arbejdsdag”.

Kampagnen satte fokus på, at kvinder i gennemsnit tjener 12,4 pct. mindre end mænd – og kvinderne derfor principielt kunne gå på juleferie midt i november.

I it-branchen er tallene heldigvis en tand bedre, og her er den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder 7,6 pct. Men hvad gør man, når man er en af de kvinder, statistikkerne handler om?

Da Alma Freiesleben fandt ud af, at der stod et markant mindre tal på hendes lønseddel, startede hun med at tage en snak med hendes nærmeste leder – men hun begyndte også at tænke over, om der havde været andre oplevelser på arbejdspladsen og generelt i branchen, hvor der havde været en form for kønsdiskrimination.

 

Og det var der.

Hun havde blandt andet observeret, at der var stor forskel på, hvilke titler mænd og kvinder – der ellers havde samme uddannelse, erfaring og alder – fik tildelt, og hun oplevede også, at der var forskel på, hvordan de mandlige og kvindelige kolleger blev talt til på møder.

- Jeg endte med at skrive en lang mail til vores adm. direktør med alle mine oplevelser. Virksomheden bryster sig af at være et sted, der går meget op i diversitet og inklusion, og her sad jeg og følte, at det ikke rigtig var virkeligheden for mig.

- Direktøren sendte et rigtig sødt svar til mig, hvor han skrev, at han var ked af, at jeg havde haft de oplevelser – men jeg blev samtidig også bare sendt videre i systemet, og der kom aldrig rigtig nogen ordentlig undskyldning eller løsning.

Alma Freiesleben var splittet, da hun sagde farvel til arbejdspladsen. På den ene side havde hun lært virkelig meget, men samtidig tog hun også en masse svære oplevelser med sig.

- Jeg fik at vide, at jeg var dygtig, og jeg var også rigtig glad for det, jeg lavede – men samtidig lærte jeg, at jeg skal passe vildt meget på. Jeg skal på grund af mit køn være opmærksom og passe på, hvor andre ikke skal passe på. Det er en stor ekstra kuffert at bære med sig ud i sit arbejdsliv.

- Jeg tror desværre, at jeg er blevet mere kynisk, og jeg har mistet noget grundlæggende tiltro til mennesker. Jeg er blevet mere skeptisk.

Det er fedt, men…

I de første år på IT-Universitetet talte Alma Freiesleben ofte højt om, hvor fedt det var at tage en it-uddannelse – også selvom hun var kvinde og derfor ikke lignede størstedelen af sine medstuderende. Da hun startede på softwareudvikling, var der godt 140 studerende, og knap 20 af dem var kvinder.

Alma Freiesleben stillede igen og igen op til interviews om at være en ung, kvindelig it-studerende, og hun deltog i IT-Universitetets arbejde med at få flere kvinder ind på uddannelserne og talte for eksempel med en masse unge gymnasieelever.

Men entusiasmen smuldrede lige så stille på grund af oplevelserne ude på arbejdsmarkedet.

- Jeg kunne mærke, at jeg desværre ikke på samme måde kunne stå og sige alle de store og flotte ord om branchen, siger hun.

- Jeg kunne sige, at jeg elsker at være softwareudvikler, at det er vildt sjovt, og at det giver en masse muligheder for at gøre nogle gode ting i verden – men jeg skulle også sige et stort men.

- For som kvinde skal man også være opmærksom på, at man arbejder i en branche, hvor man virkelig er en lille minoritet, og man skal være ekstra opmærksom på løn og vilkår.

Jeg skal på grund af mit køn være opmærksom og passe på, hvor andre ikke skal passe på.

Der findes i dag et hav af survival guides til kvinder, der arbejder i tech. Programmøren Patricia Aas har for eksempel skrevet en online guide, hvor hun kommer med en række råd til it-kvinder – blandt andet at man skal dokumentere alt sit arbejde, så ens idéer ikke bliver stjålet, og at man skal undgå at deltage i arrangementer med alkohol.

Hvis man spørger Alma Freiesleben, er det trist, at sådanne guides er nødvendige, og at hun selv har skærpet sin opmærksomhed på ”alt det, der er råddent i branchen”, som hun siger.

- Jeg savner at være mere naiv og idealist. Men jeg er også glad for, at jeg så tidligt i min karriere er blevet bevidst om, at det ikke er en dans på roser.

En overlevelsesguide til tech-kvinder

I dag findes der et hav af survival guides til kvinder i tech-branchen.

Patricia Aas, der er en norsk programmør, har eksempelvis skrevet onlineguiden ”Survival Tips For Women In Tech”.

Her er et par af Patricia Aas’ råd:

  • Dokumenter alt dit arbejde, så du ikke risikerer, at andre tager æren for dine idéer.
  • Forsøg ikke på at være ”en af gutterne”. Det bliver hårdt på sigt, hvis du ikke er dig selv, når du går på arbejde.
  • Undgå alle, der er meget entusiastiske omkring, at du er en kvinde.
  • Lav frokostaftaler med andre kvinder i tech-branchen.
  • Lær, lær og lær noget mere. Viden er magt.


Kilde: ”Survival Tips For Women In Tech” af Patricia Aas, 2018

Vidste minus om computere

Det lå egentlig ikke i kortene, at Alma Freiesleben skulle ende i it-branchen. Hun havde siden folkeskolen planlagt, at hun ville læse freds- og konfliktstudier i Malmø, men efter et besøg på IT-Universitetet ændrede hun sine planer.

- Jeg var med til en vildt fed forelæsning, som var meget interaktiv – men der var ikke nogen kvinder. Den kombination gjorde, at jeg følte, at jeg måtte udforske, hvorfor det var sådan. For jeg var egentlig blevet fanget af det, der blev undervist i.

Alma Freiesleben startede på bacheloren i softwareudvikling i 2016 – og det overraskede både hende selv og hendes familie, at hun rent faktisk kunne lide at nørde med teknologi.

- Min far er softwareudvikler, og han var helt forvirret over mit valg – for jeg vidste jo minus om computere, som han sagde.

- Jeg tænkte også selv på forhånd, at jeg nok ville droppe ud, men for det første var der vildt meget gruppearbejde, som jeg godt kunne lide, og for det andet kunne jeg lære at lave ting, der potentielt kan hjælpe rigtig mange mennesker. Og så kom det bag på mig, at jeg synes, det var helt vildt sjovt at nørde med at programmere.

Hvorfor er det sjovt?

- I folkeskolen og gymnasiet var jeg ikke særlig boglig, men jeg var god til matematik og orden. Så når vi nogle gange fik ordenskarakter for at sætte en stil pænt op eller lave struktur, klarede jeg mig godt.

- Og jeg tror, det var det, som jeg faldt for – at programmering handler virkelig meget om at overskue og skabe struktur. Det er som at lave et puslespil.

Hvem er Ada Lovelace?

På uddannelsen var det meget synligt, at Alma Freiesleben og de andre kvindelige studerende skilte sig ud.

- Min veninde og jeg arbejdede meget hårdt de første to-tre semestre, fordi vi ikke var den stereotype softwareudvikler. Jeg havde ikke skilt en computer ad, da jeg var ti år gammel, jeg havde ikke spillet alle mulige computerspil, og jeg anede ikke, hvad et grafikkort var.

- Så vi gjorde meget for at bevise over for os selv, at vi var dygtige nok til at være der.

Miljøet var mandsdomineret på alle ledder og kanter. Størstedelen af de studerende var mænd, de fleste undervisere var mænd, og hovedparten af de tekster, som Alma Freiesleben blev undervist i, var skrevet af mænd.

- Jeg kan huske, at vi havde et fag, der hed ”Refleksion over it” på femte eller sjette semester. Det var første gang, at jeg blev introduceret til Ada Lovelace, som jo er en figur, der er banebrydende for den måde, vi tænker computere på i dag.

- Der var ikke nogen, der havde sørget for at fortælle os, at det altså ikke kun er Mark Zuckerberg, Steve Jobs, Bill Gates og alle de andre gutter, der har defineret den verden, vi lever i.

 

Det er vigtigt, at vi taler mere om kvinder i it, mener Alma Freiesleben – men hun peger også på, at der kan mangle nuancer i debatten.

- Det, der er svært ved det her kønsfokus, er, at det bliver så binært. Det er et svært udgangspunkt at snakke ud fra, for jeg ved, at der også er rigtig mange transkønnede og non-binære, der er udviklere.

- Samtidig synes jeg virkelig, at der er grund til at snakke om køn og kvinder i it. Jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg har uddannet mig som softwareudvikler, og at jeg synes, det er sjovt – men hold da op, man oplever også nogle ting som kvinde i den her branche, som jeg ikke tror, at man oplever, hvis man er biologisk mand.

Teknologi og it eksploderer

Alma Freiesleben blev færdig med kandidaten i softwareudvikling i sommeren 2022, og hun valgte efterfølgende at trække stikket og tage på en lang rejse med sin familie.

I et års tid sejlede hun rundt i verden med sine søskende, og da hun kom hjem, begyndte hun at lede efter et job som softwareudvikler.

- Det har været virkelig vigtigt for mig at finde et arbejde, hvor jeg laver et produkt, der giver værdi i verden. Det skal ikke bare være et eller andet overflødighedsprodukt.

1. december starter Alma Freiesleben som softwareudvikler hos Koda, og hun glæder sig ekstremt meget til at komme i gang med arbejdet.

- Vi bevæger os i en verden, hvor teknologi og it eksploderer. Det går hurtigere, end jeg overhovedet selv kan forstå – selvom jeg endda er i branchen. Så jeg glæder mig virkelig til at være med igen.

 

Hos Koda har Alma Freiesleben fundet et job, hvor hun også kan være med til at gøre en forskel.

- Jeg har været så heldig at få arbejde hos Koda, som i allerhøjeste grad hjælper musikere og producenter med at få penge for den musik, de laver.

- Det giver vildt meget mening, for jeg ville da være virkelig ked af at leve i en verden uden musik. Jeg elsker musik og synger også selv, så jeg har fået lov til at kombinere noget af det, jeg elsker helt vildt, med mit arbejde.

Find et netværk

Når Alma Freiesleben i dag tænker over sin fremtidige karriere, glæder hun sig. Selvom hun har nogle hårde erfaringer med at arbejde i it-branchen med sig, er der ikke noget, hun frygter ved at være kvinde i tech-verdenen.

- Jeg er virkelig glad for den her branche, og jeg kan ikke se mig selv være gladere et andet sted. Ja, jeg har oplevet at blive diskrimineret i forhold til løn, men det kan du møde i alle brancher. Det er et større strukturelt problem, så det hænger ikke kun sammen med tech-branchen.

Oplevelserne på den tidligere arbejdsplads er kommet lidt på afstand, så i dag kan Alma Freiesleben også igen tale med store og flotte ord, hvis hun snakker med unge gymnasieelever, der overvejer, hvilken vej de skal gå i junglen af uddannelser.

- It-branchen har utrolig mange midler, og der er masser af jobs, hvor du får en god løn og nogle gode arbejdsvilkår. Så hvis man synes, at teknologi er sjovt, og man gerne vil være med i det her teknologiske boom, som virker til at være et tog, der bare får mere og mere fart på, synes jeg, at man skal vælge en it-uddannelse.

Vi burde snakke meget mere om transparent løn – løn skal ikke være så hemmeligt.

Alma Freieslebens bedste råd til unge it-folk er at finde et fællesskab med ligesindede.

- Jeg er så heldig, at jeg har en tidligere kollega, som har været i branchen i mange år som kvindelig softwareudvikler. Hun har et kæmpe netværk af kvindelige udviklere, og jeg har talt meget med dem om, hvordan de anskuer deres arbejdsliv, og hvordan det er at skulle bevise sit værd som kvinde i den her branche.

Til sidst har Alma Freiesleben også et ønske til it-arbejdsgiverne. Først og fremmest skal virksomhederne walk the talk, når det gælder diversitet.

- Mange store virksomheder bryster sig af at være diverse og fokusere meget på inklusion, men jeg har på fornemmelsen, at det er en lidt anden sag i virkeligheden. Det er virkelig vigtigt, at der ikke er en diskrepans mellem det, man siger, og det, man gør.

- Jeg synes, at løn er et vigtigt sted at starte. Vi burde snakke meget mere om transparent løn – løn skal ikke være så hemmeligt. Og så skal vi gøre op med den vildt forældede tankegang om, at ens løn skal afgøres af, om du er god til at forhandle løn. Jeg synes, det er en totalt urimelig og forkert måde at gøre det på.

Gode råd til at stoppe løngabet

PROSA har sammen med 13 andre fagforeninger udarbejdet fire råd, der kan hjælpe til med at komme uligeløn til livs.

  1. Tal med din kollega om løn

    Det er ikke ulovligt at fortælle om sin løn til sine kolleger. Når vi taler om vores løn, finder vi ud af, om der er forskelle, som vi skal undersøge eller handle på. Vi skal skabe en kultur, hvor der er bedre løngennemsigtighed, så arbejdsgiverne får svært ved at underbetale den enkelte.
     
  2. Brug din tillidsrepræsentant eller fagforening

    Uligeløn mellem mænd og kvinder er et strukturelt problem. Brug din tillidsrepræsentant til at skabe en åben lønkultur. Tal med din tillidsrepræsentant om din egen løn eller ring til din fagforening. PROSA har en lønstatistik, så man inden for sin faggruppe kan få en fornemmelse af, hvor man bør ligge ligelønsmæssigt.
     
  3. Kræv lønåbenhed fra din arbejdsgiver

    Alle virksomheder med mindst 35 ansatte, og med mindst 10 kvinder og 10 mænd med samme arbejdsfunktion, skal ved lov hvert år udarbejder en ligelønsstatistik. Du kan opfordre din tillidsrepræsentant til at dele statistikken og starte samtalen blandt kolleger. Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, kan du kontakte PROSA for råd og vejledning.
     
  4. Vær solidarisk

    Ligeløn handler om at skabe lige muligheder for mænd og kvinder. At du sætter spørgsmålstegn ved din løn eller spørger ind til din kollegas løn, er ikke egoistisk. Det handler om solidaritet. Bliver den enkelte underbetalt, så gør den næste, der bliver ansat, det nok også.

Læs også...

AI vil påvirke voldsomt mange arbejdsopgaver og måden at arbejde på. En stor mængde unge risikerer at ramme arbejdsmarkedet i hård konkurrence med en…

I takt med tiden: PROSA har fået nyt logo og nyt payoff/slogan. Der er tale om en modernisering, som skal signalere endnu tættere bånd til det, som…

Vi skal fokusere meget mere på det, som italieneren Mario Draghi sagde i september 2024. Det mener Stephen Alstrup, der er professor på Datalogisk…

Erhvervsakademierne har fået godkendt en ny professionsbachelor i cybersikkerhed. Det vækker glæde hos IT-fagforeningen PROSA – også selvom den nye…

Marcus, Lucas, Karl-Emil og Arthur startede for et lille år siden virksomheden Spaak, som ved hjælp af AI-modellem Hamilton samler et 360 overblik…

Hvad var vildest i 2024, og hvad skal vi se frem til i 2025? Året er ved at rinde ud, og vi spurgt Rasmus Theilsø Madsen, der er Head of Strategy hos…

DRENGESTREGER: Fire 21-årige iværksættere og deres endnu yngre ansatte har succes med AI-modellen Hamilton, som laver politisk konsulentarbejde. De…

Året er ved at rinde ud, og vi kigger tilbage på op- og nedture i 2024. I denne omgang spørger vi Natasha Friis Saxberg, der er adm. direktør i…

I dag er omkring 80 pct. af alle AI-udviklere mænd, og det er en skævhed, der skal ændres, mener Natasha Norsker. Rollemodeller, kvindelige…

Alle – også IT-folk – har et ansvar i den grønne omstilling, og en ny bog vil sætte fokus på, hvad du helt konkret kan gøre for at sikre, at dit…