analog

Analogiseringen er i eksponentiel vækst: Er fremtiden persondatafri?

Danmark har fået en analogiseringsstyrelse. Anders Kjærulff er en af bagmændene, og han forklarer i dette indlæg, hvorfor vi skal have en sådan størrelse.

Det var i sommeren 2018, og vi sad tre mænd i min have omkring et stort bål.

En adfærdspsykolog, Anders Colding-Jørgensen, en forsker og no-etiker, der gerne vil være anonym, og derfor kalder sig for Arild Solbakken og jeg – journalist og teknologikritiker.

Da aftenen var forbi, havde vi købt domænenavnet analogiseringsstyrelsen.dk, og vi var fuldmægtige.

Digitalisme

Digitalisering er blevet et religiøst foretagende. ’Digitalisme’ – tilbedt og dyrket af foredragsholdere og konsulenter, der lover vækst og forandring og spiller høj, dunkende fremtidsmusik, mens det offentlige (og private) Danmark bliver dynget til i endeløse rækker af iPhones, iPads, Datacentre, RPA, Cloud-løsninger, SOME-strategier og smartboards, alt sammen uden måltal for effektivitet eller nytte – i stedet taler man om ‘potentialer’.

Automatisering gør verden kedelig og fjerner kontakten mellem mennesker
- Analogiseringsstyrelsen

Den aften ved bålet prøvede vi at vende det på hovedet – hvad nu, hvis man priste analog teknologi på samme måde, hvordan ville det så virke? Svaret var ikke overraskende: Det virkede fuldkommen lige så meningsløst, som hvis man skrev digitalisering, men ikke så lidt sjovere.

Men vi vil mere end at være sjove.

Vi vil have mennesker til at tale mere sammen, stille flere spørgsmål, røre mere ved hinanden og gøre ting sammen – ikke fordi det er gammeldags nostalgisk og ikke-digitalt, men fordi det er det, vi behøver, og fordi mennesket er smukt.

Offlining

Hvad vil vi mere?

Vi vil have offline-knapper på alle internetforbundne ting (IOT). Vi vil have computere, der laver færre data, men som til gengæld gør det, vi beder dem om, stabilt. Færre metadata er også lig med stærkt stigende cybersikkerhed: Hvis et system ikke gemmer data om brugen og brugeren, er der ikke noget at hacke eller noget, der kan lække.

Vi vil have klippekortet tilbage til toge og busser – det fungerede, man behøver ikke ‘tjekke ud’, og det lavede ikke data, der kan misbruges.

Automatisering gør verden kedelig og fjerner kontakten mellem mennesker. Vi vil nøje overveje al automatisering med det formål at identificere fejl, så vi hurtigt kan opgradere og analogisere processen.

I forhold til arbejdspladser er der et gigantisk og uudtømmeligt potentiale.

 

Analoge rettigheder

Vi arbejder for tiden med at prøve at formulere det, vi kalder analoge rettigheder. Vi er ikke færdige med dem og vil meget gerne have bud på, hvordan man kunne formulere dem endnu bedre, eller om nogen af dem kan undværes? Det har vi brug for hjælp til. Her er vores bud:

  1. Myndighederne kan aldrig pålægge borgere i Danmark at være forbundet til internettet eller være i besiddelse af mobiltelefoner.
  2. Myndighederne kan ikke kræve af en borger, at man er i besiddelse af computere, smartphones eller andre lignende apparater for at kunne få den betjening, man har krav på.
  3. Al borgerbetjening skal tilgodese både digitale og analoge danskere.
  4. Borgere skal kunne møde fysisk op og møde en ansvarlig, menneskelig repræsentant for de systemer, der har truffet en beslutning på deres vegne. Repræsentanten skal kunne forklare beslutningen på en let forståelig og juridisk holdbar måde. I tvivlstilfælde bør menneskelige, juridiske skøn have forrang for algoritmiske beslutninger.
  5. Borgerne skal frit kunne vælge mellem, om de ønsker en digital eller en analog behandling af myndighederne.
  6. Digital selvbetjening skal være et tilbud. Ikke et krav.
  7. Relevante sagsakter skal kunne udleveres og fremsendes på betryggende vis i papirform.
  8. Borgeren skal have mulighed for at svare myndighederne i brevform eller ved fysisk fremmøde.
  9. Stat, kommune og andre relevante myndigheder anerkender og arbejder ud fra princippet om, at de er til for borgerne, uanset borgernes tilgang til myndighedernes tilbud og krav.
  10. Borgere i Danmark har umistelig ret til at frasige sig digital behandling af myndighederne og dermed leve deres liv, som de ønsker, også uden for internettet og uden nærmere begrundelse. Myndighederne forpligter sig til at understøtte deres livsvalg.

Kontakt styrelsen

Du kan altid kontakte os via vores hjemmeside: analogiseringsstyrelsen.dk

Sådan én har vi selvfølgelig. Vi er jo ikke idioter eller maskinstormere. Vi elsker alle tre ny teknologi, så længe den ikke er et mål i sig selv.

Vores hjemmeside bugner med telegrammer og trends, og så har den sit eget opslagsværk: Analopædien, Analogiseringsstyrelsens interne leksikon. Hjemmesiden har ikke nogen trackere, det som andre kalder cookies. Vi opbevarer ingen personoplysninger og er derfor fuldt GDPR-kompatibel.

Du kan også ringe! Vores telefonnumre står på siden, og det er tit nemmere og langt mere effektivt end mails. Og vi bliver rigtig glade for fysiske breve, sendt med det desværre sørgeligt e-Boks-digitaliserede postvæsen, der, når vores styrelse får mere magt, vil blive analogiseret, udbygget og moderniseret.

Analogiseringen er allerede i eksponentiel vækst. Og potentialet er enormt.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…