Foto: Canva

ARBEJDSLIV

Argh, jeg er blevet syg på ferien – hvad gør jeg?

Hvis du er uheldig og bliver syg, imens du holder ferie, er det vigtigt, at du husker at melde dig syg. Men får du løn under sygdommen, og kan du få en ny ferie? Bliv klogere på reglerne her.


FÅR JEG LØN?

Normalt har du ret til løn under sygdom, men spørgsmålet er, om det altid gælder? Svaret er, at det kommer an på, hvorfor du er sygemeldt.

Hvis det er almindelig sygdom, som ikke skyldes din egen grove uagtsomhed – du er for eksempel blevet forkølet eller blevet ramt af en grum omgang maveonde på et madmarked i Asien – så skal din arbejdsgiver betale dig løn under sygdom.

Hvis du derimod ikke kan arbejde, fordi du har brækket begge arme efter at have påsejlet en mole med jetski på Rhodos, så risikerer du, at sygefraværet er uden løn, når ferien er forbi. Din arbejdsgiver har nemlig ikke har pligt til at betale dig løn under sygdom, hvis du selv er skyld i sygefraværet.


FÅR JEG EN NY FERIE?

Hvis du bliver syg under din ferie, kan du også have ret til erstatningsferie. Det er uanset, om din sygdom er selvforskyldt eller ej.

Hvis du bliver syg op til din ferie, er det vigtigt, at du husker at melde dig syg til din arbejdsgiver, inden du begynder ferien – og så kan du altså ikke tage afsted til Mallorca alligevel. Sygdom er en feriehindring, så du kan ikke både holde ferien og senere få erstatningsferie for sygedagene. Hvis du melder dig syg op til din ferie, så kan du enten skubbe ferien og holde den, umiddelbart efter du er rask igen, eller du kan aftale med din chef, at du venter med at holde din ferie til et senere tidspunkt.

Hvis du bliver syg under din ferie, vil de første fem sygedage være for egen regning. Hvis du f.eks. er på tre ugers sommerferie og bliver syg i otte dage, så vil du kun få erstattet de sidste tre feriedage. Skulle du være så uheldig at blive syg under ferien, så skal du melde dig syg første sygedag, da karensperioden først løber, fra du melder dig syg.


SKAL JEG DOKUMENTERE, AT JEG ER SYG?

Hvis du bliver syg i din ferie, skal du selv sørge for at kunne dokumentere sygdommen. I modsætning til en almindelig sygemelding, hvor din arbejdsgiver beder om en lægeerklæring og derfor skal betale for den, så skal du selv betale for dokumentationen for sygdom under ferien.

Selvom du måske kun har en uges ferie og er syg i tre dage, kan det være en idé at melde dig syg alligevel. Sygedage under ferien kan nemlig samles sammen inden for det samme ferieår (1. september – 31. august). Hvis du for eksempel bliver syg tre dage i vinterferien og igen fire dage i sommerferien, så kan du få erstatningsferie for de to dage, der er ud over de fem dages karens.


Læs også...

Fremover kan du som forbruger i EU stille minimumskrav til de smartphones og tablets du køber, når det handler om batteritid og muligheden for at…

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.