Foto: Shutterstock

Automatisering stiller nye krav til it-medarbejderen

Det kan godt være, at det endnu ikke har kostet arbejdspladser af betydning, når virksomhederne indfører automatisering af it-driften ved hjælp af machine learning. Og måske er det sandt, at teknologien blot giver mere relevante opgaver til it-medarbejderne på grund af den støtte, som de nye løsninger leverer.

Men for Niels Bertelsen, der er formand i PROSA, er det svært at forestille sig, at automatiseringen ikke på lidt længere sigt vil betyde tab af arbejdspladser.

– Måske sker der ikke en reduktion af medarbejderstaben i umiddelbar forlængelse af implementeringen af en specifik løsning. Men et af hovedmålene helt overordnet med automatisering vil som regel være at nedbringe omkostningerne. Så det vil undre mig meget, hvis man ikke reducerer antallet af medarbejdere, når man efterhånden får disse løsninger til at fungere, siger Niels Bertelsen.

Højere op i værdikæden

Men teknologien rykker i de kommende år ind i it-afdelingerne med fuld fart, og derfor giver det ifølge Niels Bertelsen ikke mening at kæmpe imod udviklingen i retning af øget automatisering.

– Vi kan selvfølgelig ikke stoppe denne udvikling, men må forholde os til den. Så vi presser på for dels at få et billede af, hvor det fremtidige arbejdsmarked for vores medlemmer befinder sig, dels i samarbejde med arbejdsgiverne at få medlemmerne flyttet derhen, hvor de nye typer opgaver findes, siger han.

Og at arbejdsopgaverne kommer til at ændre karakter, er der ikke længere nogen, der er i tvivl om, siger Morten Rønne, forbundssekretær i PROSA:

– Efterhånden som de mere rutineprægede opgaver forsvinder, må vores medlemmer bevæge sig længere op i værdikæden. De skal for eksempel være med til analysere output fra automatiseringsløsningerne, og de skal være med til at udvikle og konfigurere dem. De skal også i stadig højere grad kunne arbejde ud fra en dybere forståelse af den forretning, de er med til at understøtte.

Investering i efteruddannelse

Efteruddannelse og kompetenceudvikling er derfor afgørende for, at man som it-medarbejder ikke risikerer at blive overflødiggjort på grund af automatiseringen.

En undersøgelse om efteruddannelse, som PROSA, HK og Ingeniørforeningen har foretaget blandt deres it-medlemmer, viser, at det offentlige uddannelsessystem kun står for omkring fem procent af efteruddannelsen inden for it-faget.

– Vi skal arbejde for, at det politiske system og dermed uddannelsessystemet kan agere hurtigere på de ændrede kompetencekrav, der møder vores medlemmer. Systemet skal gerne kunne levere et grundprodukt, som man så mere specifikt kan arbejde videre med på den enkelte arbejdsplads, siger Morten Rønne.

For PROSA er det afgørende, at arbejdsgiverne spiller med og bidrager til en løbende opkvalificering af medarbejderne.

– Vores rolle i PROSA er at gå ud og presse arbejdsgiverne til at melde ud, hvad de har behov for, så vi sammen med uddannelsessystemet bliver i stand til at give folk brugbare kompetencer. Og vi skal også presse arbejdsgiverne til at investere i videreuddannelse af medarbejderne i stedet for blot at tage en ny medarbejder ind, når tiden er løbet fra de kompetencer, der allerede er i virksomheden, siger PROSAs formand, Niels Bertelsen.

Han ser visse tegn på, at arbejdsgiverne er ved at erkende, at de har en vigtig opgave.

– Vores forhåbning er, at arbejdsgiverne rent faktisk tager det alvorligt, at der skal investeres i efteruddannelse. Specielt flere af de større virksomheder ser ud til at erkende, at de har et medansvar i at løfte opgaven, siger Niels Bertelsen og henviser til de første erfaringer fra nogle af de netværk, der er ved at blive dannet i forbindelse med Teknologipagten.

Men den enkelte medarbejder har ifølge Niels Bertelsen også et ansvar for at skubbe processen i den rigtige retning – og for at undgå at blive gjort overflødig:

– I PROSA arbejder vi med at få medlemmerne – måske specielt dem med de snævre kompetencer – til at forstå, at de skal sørge for, at de fortsat har kompetencer, som er relevante for den virksomhed, de arbejder i. Så de skal være aktive både med selv at opdatere deres viden og med at presse deres arbejdsgiver til at investere i deres videreuddannelse.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…