tegning af en ubetænksom chef

Dårlig ledelse er en pest for de ansatte. Illustration: Mikkel Henssel

Ledelse

Bekæmp de dumme svin

De fleste har prøvet at have en chef eller en kollega, der skaber dårlig stemning på arbejdspladsen. Men hvad stiller du op? Den amerikanske professor Robert I. Sutton har forsket i, hvordan du håndterer mennesker, der behandler dig som skidt.

Den amerikanske professor Robert I. Sutton har skrevet utallige videnskabelige artikler om lederskab og organisatoriske forandringer i sin tid på Stanford University. Men det var først, da han i 2007 udgav ”The No Asshole Rule”, at han for alvor ramte en nerve i befolkningen.

Den lille bog handler om, hvordan man skaber en civiliseret arbejdsplads med plads til mangfoldighed. Men den rummer også et enkelt kapitel om, hvordan man overlever ubehagelige typer på arbejdspladsen, og fra da af har Robert Suttons liv i høj grad været præget af det tema.

Pludselig begyndte han at modtage e-mails, telefonopkald og henvendelser via Facebook og Twitter fra fremmede, der havde brug for et godt råd til, hvordan de skulle håndtere et røvhul på deres arbejdsplads eller i deres omgangskreds.

”Det tog mig nogle år at acceptere, at lige meget hvad jeg ellers skriver om i mit liv, eller hvilken tyngde mit øvrige arbejde har, så vil jeg altid først og fremmest være kendt som The Asshole Guy”, skriver Robert Sutton i forordet til sin nye bog ”The Asshole Survival Guide”.

Undertrykt og energiforladt

Bogen indeholder strategier og tips til, hvad du stiller op med en kollega eller en chef, der opfører sig som et regulært røvhul. Og selv om Robert Sutton tager udgangspunkt i forholdene på arbejdspladser, så finder strategierne også anvendelse i organisationer, i uddannelsessystemet, og i det offentlige rum som banegårde, lufthavne og indkøbscentre, siger han.

”Jeg har udviklet strategierne gennem årene. Selv om det var meningen, at jeg skulle arbejde på andre opgaver, så har jeg brugt en time eller to hver dag på at læse, tale og skrive om røvhuller, og hvordan du tackler dem. De bedste råd har jeg samlet i en guide til at håndtere respektløse mennesker, der får andre til at føle sig undertrykt, nedgjort eller energiforladt”, fortæller Robert Sutton, der blandt andet bygger sine studier på 8.000 e-mails fra læsere, der har fortalt deres historier.

Når du kaster lort på andre

Richard Sutton beskriver også nogle af sine møder med dumme svin i erhvervslivet, der mener, de har fundet en vindermodel til at opnå personlig succes ved at træde på deres konkurrenter og kolleger for at komme højere op på karrierestigen.

”Men det forårsager så meget skade at behandle andre mennesker som skidt. Og selv om du er lykkedes med at være et røvhul og en vinder på samme tid, så er du efter min mening stadig en taber på det menneskelige plan. Og husk, at når du kaster med lort på andre, så får du typisk også lort på dig selv”, skriver Richard Sutton.

Det forårsager så meget skade at behandle andre mennesker som skidt. Og selv om du er lykkedes med at være et røvhul og en vinder på samme tid, så er du efter min mening stadig en taber på det menneskelige plan.
- Richard Sutton

Stanford-professoren henviser til talrige studier, der viser, hvor skadelig en indvirkning det har for en arbejdsplads eller en organisation, når en chef eller kollega får frit slag til at lade sin galde og respektløse opførsel flyde blandt kollegerne.

”Der findes hundredvis af eksperimenter, der viser, at det underminerer medarbejdernes kreativitet, beslutningskraft, produktivitet og vilje til for eksempel at hjælpe kollegerne eller blive lidt længere på jobbet for at færdiggøre et vigtigt projekt. Røvhuller er ren gift for arbejdsglæden, og der er risiko for, at andre bliver smittet”, fastslår Richard Sutton.

Beløn de gode medarbejdere

Ifølge Stanford-professoren er der groft sagt to kategorier: Dem, der baserer deres professionelle arbejdsliv på at være et røvhul, og dem, der ikke er klar over, at de opfører sig som et, og derfor skal have hjælp til at indse det.

”Det særlige ved røvhuller i ledende stillinger er, at de skaber en stor bunke lort, der ruller ned gennem organisationen”, skriver Richard Sutton.

Han henviser til flere studier, der viser, at grove og grænseoverskridende chefer har en tendens til at udvælge ligesindede til mellemledere, som typisk vil skabe ødelæggende konflikter blandt medarbejderne. Det går ud over medarbejdernes tillid, motivation og innovation, og de er mindre tilbøjelige til at byde ind med nye forslag og idéer. Sygefraværet stiger, og medarbejderne risikerer stress, depression, søvnbesvær og dårligere relationer til familie og venner.

Derfor er det alfa og omega, at virksomheden indretter sig på en måde, så det nærmest er umuligt for røvhuller at sprede dårlig karma.

”Det er svært for tyranner at gøre deres beskidte arbejde, når de er omgivet af mennesker, der hele tiden stiller dem til regnskab for deres handlinger og deler deres oplevelser med hinanden. Når personen igen og igen løber ind i medarbejdere, der aktivt forsøger at stoppe dem, har det en voldsom effekt. Og det har en kolossal betydning, hvis den øverste chef tydeligt tager afstand fra dårlig opførsel”.

 

Prosabladets læserpanel fortæller om deres værste oplevelser:

Værste kollega

”En, som ikke glemmer dårlige oplevelser, ikke kommer videre i gammelt nag, ikke holder aftaler, han selv har været enig i, og spreder dårlig aura i afdelingen”

”Selvoptaget. Forstyrrende, når andre knokler, mens det brænder på. Fraværende, når det ikke lige er hans eget lille område”.

Værste chef

”Kunne ikke tåle, når folk under ham havde bedre teknisk indsigt og forståelse end ham selv. Når ting gik godt, var det hans fortjeneste; når ting gik skidt, var det os under ham”.

”Den værste slags er oftest den, der ikke prøver at beskytte dig mod ubehageligheder udefra og oppefra, men som er et skvat, der prøver at dække sin egen røv”.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…