31-årige Benedikte Løje Nielsen arbejder for Novo Nordisk og er i sin fritid forperson for Kvindeøkonomien. Foto: Malene Nelting
Det skete hver eneste dag.
Benedikte Løje Nielsens kvindelige kolleger mødte tidligt ind på kontoret, så de kunne gå tidligt. Når klokken var 15, smuttede de fleste hjem.
Mændene mødte i stedet først klokken ni – eller senere – og de var derfor også på arbejdet længere ud på eftermiddagen.
”Det, der skete mellem klokken 16 og 17.30, var ret spændende. For det var her, at alle mødtes ude ved kaffemaskinen og snakkede om fremtidige projekter,” siger Benedikte Løje Nielsen.
Hun var på det tidspunkt 25 år gammel, nyuddannet og havde landet sit første fuldtidsjob. Hun var typisk en af de eneste kvinder, der var med til snakken over kaffemaskinen.
”Jeg fik en masse muligheder, fordi jeg kunne blive sent,” fortæller hun og fortsætter:
”Det gik op for mig, at det var fuldstændig ligegyldigt, om jeg mødte tidligt ind – for der var alligevel aldrig nogen af de vigtige mennesker, der var der inden klokken ni.”
Der var en masse dynamikker på arbejdspladsen, som skabte nogle sindssygt dårlige strukturer, som faktisk holdt kvinderne nede.
Ingen lagde altså mærke til, at kvinderne typisk mødte tidligt ind på kontoret.
”Det blev ikke opdaget, hvad du lavede inden klokken ni. Det blev kun opdaget, at du gik klokken halv tre og derfor ikke var ambitiøs nok i manges øjne – også selvom du måske havde været der siden klokken halv syv om morgenen,” siger Benedikte Løje Nielsen.
De mange observationer på jobbet gav indenfor det første års tid den unge kvinde en åbenbaring:
”Der var en masse dynamikker på arbejdspladsen, som skabte nogle sindssygt dårlige strukturer, som faktisk holdt kvinderne nede,” siger hun.
Kan man gøre noget, skal man gøre noget
I dag er Benedikte Løje Nielsen 31 år og arbejder i Novo Nordisk. Årsagen til, at PROSAbladet interviewer hende, er, at hun også er forperson i organisationen ’Kvindeøkonomien’, som kæmper for økonomisk ligestilling.
Oplevelserne i hendes første fuldtidsjob førte til, at hun i 2019 blev frivillig i organisationen.
Hun blev ramt af den skævhed mellem kønnene, som hun kunne se på arbejdspladsen – og da hun faldt over Kvindeøkonomien, følte hun en forpligtelse til at engagere sig.
Andre havde måske reageret ved at tænke: ’Åh, der er lang vej hjem, så jeg melder mig ud af den her kamp’. Hvad var din motivation til rent faktisk at gøre noget?
”Jeg har altid haft en enorm retfærdighedssans,” siger Benedikte Løje Nielsen og fortsætter:
”Og jeg er også blevet opdraget med, at hvis man kan gøre noget, så skal man også gøre noget.”
Kilde: Kvindeøkonomien
”Er jeg for ung?” Nej, den unge stemme er vigtig
Efter to år som frivillig blev Benedikte Løje Nielsen en del af Kvindeøkonomiens bestyrelse, og siden 2023 har hun været forperson.
En relativ tung post for en 29-årig, påpeger hun selv.
”Jeg kæmpede meget med, om jeg var for ung til rollen,” siger Benedikte Løje Nielsen.
Kollegerne i de andre ligestillingsorganisationer – fx Kvinfo og Dansk Kvindesamfund – har mere erfaring med i rygsækken, og Benedikte Løje Nielsen var i begyndelsen i tvivl om, hvorvidt hun var ’senior’ nok til at bestride posten.
I dag ser hun dog sin unge alder som en fordel.
”Vi kommer med forskellige perspektiver fra de forskellige generationer – og det er også vigtigt, at den yngre stemme er med i kampen,” siger Benedikte Løje Nielsen.
”Det er vores generation, der skal arbejde, opbygge en karriere og eksistere i et samfund, hvor blandt andet måltal, øremærket barsel og meget andet, som vi kæmper for, kan blive en realitet.”
Vi kommer med forskellige perspektiver fra de forskellige generationer – og det er også vigtigt, at den yngre stemme er med i kampen.
Hvis Benedikte Løje Nielsen havde vidst, at hun fire år, efter at hun meldte sig ind i Kvindeøkonomien, ville blive forperson, havde hun nok ikke troet på det – eller overhovedet meldt sig på banen.
”Jeg ville have tænkt, at det var helt surrealistisk og nok også: ’Wow, er det noget, jeg gerne vil med mit liv?’ Men nogle gange skal man ikke nødvendigvis have gennemtænkt alt – for så kan man godt vælge at sige nej tak til nogle muligheder på baggrund af en forventning om, hvordan et liv skal fungere,” siger hun og påpeger, at den tankegang har påvirket mange kvinders karriereudvikling gennem tiden.
Det er en myte, at kvinder ikke tør at slå i bordet og bede om en lønforhøjelse.
Det fortæller Benedikte Løje Nielsen, som i stedet påpeger, at der er en anden – og meget vigtig – dynamik, som man skal være bevidst om.
”Kvinder og mænd bliver set forskelligt på i forhandlingssituationer, og det skal man være opmærksom på, før man går ind i en forhandlingssituation,” siger hun.
Mænd bliver generelt set mere positiv på og som mere ambitiøse, hvor kvinder bliver set som mere grådige, når de går ind i en forhandlingssituation, lyder det.
Det er dog på ingen måde et faktum, der skal stoppe dig som kvinde i at gå efter en lønforhøjelse – tværtimod.
En fælles mission
Og når du gerne vil have mere i løn, er det Benedikte Løje Nielsens helt klare anbefaling, at du gør det til en fælles mission med din chef.
”Lad os sige, at du godt kunne tænke dig en lønstigning på 5.000 kr. Stil din chef spørgsmålet: Hvad skal der til? For så bliver det din chefs ansvar på det spørgsmål,” siger hun og fortsætter:
”Svaret kan for eksempel være, at du skal løse mere komplekse opgaver. Godt, så spørg: Hvordan sørger vi for, at jeg får projekter, der er mere komplekse? Så sender du igen ansvaret over på den anden side af bordet.”
Når du har haft snakken med din chef, har du bagefter en liste med nogle helt konkrete punkter, du kan tage fat i – og det er skrevet ned sort på hvidt.
”Step to er, at I aftaler et helt konkret tidspunkt for en opfølgning. Det kunne være seks måneder senere – og så er det noget lettere at kræve lønstigningen, når både du og chefen kan se, at du har indfriet de krav, som I i fællesskab satte et halvt år tidligere.”
Kvindeøkonomien har lavet ’Lønforhandlingens 10,5 bud’. Dem finder du lige her.
Fokuserer rent på kvinder og økonomi
Ligestillingskampen er på mange måder en stor og broget størrelse, som kan være lidt svær og diffus at få greb om. Det er blandt andet derfor, at Kvindeøkonomien udelukkende fokuserer på det økonomiske aspekt.
”Det er den niche, vi har lagt os i,” siger Benedikte Løje Nielsen og fortsætter:
”Vi kan komme længere ved, at vi er mange organisationer, som kæmper inden for nogle bestemte mærkesager. Hvis vi alle sammen skal omfavne en hel agenda, kan vi ikke rykke lige så hurtigt.”
Kvindeøkonomien har eksisteret siden 2016, og alle – inklusiv bestyrelsen og forpersonen – arbejder frivilligt. I dag står organisationen på to ben: Et kommunikations- og oplysningsben samt et politisk ben.
Kommunikations- og oplysningsbenet er primært målrettet den enkelte kvinde – og mand for den sags skyld – og her handler det om at få fakta på bordet, forklarer Benedikte Løje Nielsen.
”Vi er fx meget på Instagram, hvor vi kommunikerer, hvordan data og udviklingen ser ud, samt hvad du selv kan gøre. Og så afholder vi events, laver debatindlæg og deltager i interviews for at få opmærksomhed om sagen.”
Politikerne spiller en kæmpe rolle, når det kommer til at sætte gang i udviklingen for ligestilling i Danmark.
Det andet spor – det politiske ben – handler mere om de strukturelle udfordringer. Altså alt det, man som enkelt individ ikke rigtig kan gøre så meget ved.
”Vi prøver at skubbe politisk i en retning, så vi kan ændre på strukturer, der ligger systematisk til grund for, at vi stadig ikke har opnået ligestilling i Danmark. Politikerne spiller en kæmpe rolle, når det kommer til at sætte gang i udviklingen for ligestilling i Danmark. Pt. står det stille, og vi har brug for yderligere regulering for, at der bliver sat skub i udviklingen,” siger Benedikte Løje Nielsen.
Det kan for eksempel handle om øremærket barsel eller det europæiske løntransparens-direktiv, der er på trapperne, og som grundlæggende handler om at få mindsket kønsbestemte lønforskelle.
En lavere løn, en længere barsel og meget mere deltid betyder, at kvinders pensionsopsparing sjældent er lige så store som mænds.
I gennemsnit er kvinders pensionsopsparing 26 procent mindre end mænds – og i snit lever kvinder 4,5 år længere end mænd.
Så der er altså god grund til, at du som kvinde får sat fokus på din pensionsopsparing, lyder opfordringen fra Benedikte Løje Nielsen.
”Vi kvinder tjekker ikke vores pensionsopsparinger lige så ofte som mænd, og vi tager heller ikke nødvendigvis en lige så høj risiko – og det bør man virkelig i sine unge år (vælge den højeste risikogruppe, red.) for at opnå det samme afkast,” siger hun.
Derudover bør man også udvide sit billede af, hvad ens pension egentlig er.
”Vi plejer at sige, at din pensionsopsparing bare er et ét element af din pension. Men du bør egentlig have en formue-strategi,” siger Benedikte Løje Nielsen.
Du skal for eksempel kigge på muligheder for en aldersopsparing eller en aktiesparekonto, lyder rådet.
”For det er jo også et problem, at vi kvinder i vores generelle investeringsmønster heller ikke tager lige så høj risiko eller investerer lige så konsistent, som mænd gør. Vi kommer langt senere i gang med at investere end mænd gør, og det er de tidlige år, der er vigtige for den generelle store opsparing.”
Kvindeøkonomien har samlet en masse nyttig info om pension og kvinder. Find det hele her.
Vi skal stadig starte med Adam og Eva…
Siden Kvindeøkonomien startede for ni år siden, er der kommet en del flere til, der også taler om kvinder og økonomi. For eksempel Female Invest, der fokuserer på kvinder, investeringer og finansiel viden.
Der er altså en bølge af medvind for organisationer som Kvindeøkonomien i øjeblikket – men på trods af det, skal Benedikte Løje Nielsen alligevel stadig starte fra scratch, hver gang hun er ude at holde oplæg.
”Vi skal stadig alt for mange gange snakke om præmissen for, at der ikke er økonomisk ligestilling. Det er vi slet ikke kommet ud over.”
Benedikte Løje Nielsen turnerer derfor rundt igen og igen med et slideshow for at få fortalt de helt grundlæggende fakta. Her er et par eksempler:
”Selvom der i øjeblikket er virkelig meget opmærksomhed på denne agenda, er det stadigvæk ’brand new information’ for størstedelen, når jeg er ude at holde oplæg,” siger Benedikte Løje Nielsen.
”Nogle gange kan man godt føle sig som en ’broken record’, men det er vigtigt at gentage fakta igen og igen. For jo mere kommunikation og data, der kommer derud, jo mere kan vi faktisk begynde at snakke om reelle løsninger – og ikke bare oplyse om, at vi har et problem.”
Løn, barsel og flere kvindelige chefer
Og hvis vi skal se på, hvad der er de allervigtigste dimensioner, der skal ændre sig for at vi får mere økonomisk lighed, har Benedikte Løje Nielsen tre bud.
”Det første er lønnen. Lige løn for lige arbejde. For lønnen påvirker næsten alle andre parametre. Når kvinder tjener mindre, er det som regel også dem, som går ned i tid, da det er den bedste beslutning for familierne. Der presser kvinders lønninger og karrieremuligheder yderligere ned og ender også med at have en negativ konsekvens for kvinders pensionsopsparing.”
Det andet punkt er barsel.
”Vi skal have en mere ligeligt delt barsel. Hvis man tegner det helt sort og hvidt op, så handler det bare om ressourcer, der skal opfattes ens på en arbejdsplads,” siger Benedikte Løje Nielsen og fortsætter:
”Så det bliver lige meget, om det er en mand eller en kvinde man ansætter, forfremmer eller giver en ny spændende mulighed – for de skal begge to potentielt på barsel.”
Tredje og sidste punkt handler om at få flere kvinder ind i topledelserne og bestyrelserne – og det gør vi ved at få talentmassen i midten udviklet, mener Benedikte Løje Nielsen.
”Problemet lige nu er, at der kun er omkring 16 procent kvindelige administrerende direktører, og at blot 18 procent af bestyrelsesmedlemmer er kvinder,” siger hun og fortsætter:
”Det kan vi ikke løse, hvis ikke vi har fokus på midten. Hvis vi ikke har fokus på at få kvindelige talenter op og blive mellemledere og få dem ind i en pipeline til de helt store ledelsesposter, så løser vi ikke det overordnede problem.”
PROSA får besøg af Benedikte Løje Nielsen den 26. august, hvor hun holder oplæg for IT-kvindenetværket.
Her vil hun fortælle mere om den økonomiske ulighed – og hvad du selv kan gøre for at sikre lidt flere penge i lønningsposen og på pensionsopsparingen.