Blot én procent skiller mænds og kvinders løn

Der er stort set ligeløn i it-faget, viser PROSAs nye lønstatistik. Kvinderne får på nuværende tidspunkt 1,34 procent mindre end mændene i faget, når man sammenligner jobfunktion og erhvervserfaring. For to år siden var forskellen på omkring 2,5 procent.

Til sammenligning viste en større ligelønsrapport i 2013 fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), at lønforskellen mellem danske mænd og kvinder, der har samme type uddannelse, erhvervserfaring og job, ligger på mellem 4 og 7 procent. Dermed er PROSA langt fremme i forhold til det øvrige arbejdsmarked.

– Jeg synes selvfølgelig, det er dejligt, at vi er så tæt på, at det er kvalifikationer og ikke køn, der bestemmer, hvad man får i løn. Men vi er ikke helt i mål endnu, siger næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen.

Geografisk ujævnt

Der er nemlig forskel på, hvor tæt man er på ligeløn, når man kigger på, hvordan lønnen fordeler sig geografisk. Den største forskel mellem kønnene finder man på det private område øst for Storebælt. Her er forskellen 2,15 procent. Statistikken viser samtidig, at der i løbet af de to seneste år er sket et stort fald i kvinder på overenskomst i øst.

– Når det kommer til tallene øst for Storebælt, skal man huske på, at de mange, der har skiftet fra CSC til andre arbejdspladser, betyder, at der på dette område er blevet større forskel end sidste år. Herunder er flere skiftet til arbejdspladser uden overenskomst. Og vi ved, at der generelt oftere er ligeløn på arbejdspladser med overenskomst, siger Hanne Lykke Jespersen.

Forskellen på størrelsen af mænds og kvinders lønseddel på det private område vest for Storebælt er 0,72 procent mere til mændene. På det offentlige område er forskellen på 0,26 procent, men her er det kvinderne, der tjener en lille smule mere end mændene. En af forklaringerne på det kan være, at kvinderne i det offentlige har et langt højere uddannelsesniveau end for to år siden.

Vigtigt at avancere

En ting, der har betydning for, hvor meget du får i løn, er, om du løbende stiger i graderne, påpeger Hanne Lykke Jespersen.

– Noget, der ofte nævnes som medvirkende årsag til, at kvinder får mindre i løn end mænd, er, at kvinder ikke avancerer i samme grad som mænd og dermed ikke opnår de vellønnede jobs. For at vurdere den effekt på vores område har vi set på tallene alene ud fra it-erfaring og altså uden at korrigere for jobfunktion, siger hun.

Ved at gøre det bliver forskellen generelt 1,6 procent. På det østlige private område er forskellen 3,5 procent og på det vestlige private område 1,4 procent. Forskellen på det offentlige område er 1 procent, men her er det kvinderne, der tjener 1 procent mere end mændene. Baseret på de tal konkluderer Hanne Lykke Jespersen, at problemet med manglende avancement ikke er til stede generelt eller er ubetydeligt, når det kommer til it-branchen.

– En anden af forklaringerne på, at lønforskellen på den måde bliver lidt større, er, at arbejdsområder, der har overvægt af kvinder, som eksempelvis design, generelt er aflønnet lavere end arbejdsområder med mange mænd, siger hun.

Kan selv

Helt generelt er der kommet flere yngre kvinder til i faget sammenlignet med undersøgelsen for to år siden, og det vil med tiden sætte sine spor, siger Hanne Lykke Jespersen.

– Jeg tror, at en af grundene til, at vi er så tæt på ligeløn, er, at der i øjeblikket kommer nogle kvinder ind i faget, som ved, at det ikke nytter noget at vente på, at man får tilbudt mere i løn. Man skal selv kræve det. Og det gør de, siger hun.

Lige ved og næsten slår som bekendt ingen mand af hesten. Så PROSA skal ifølge næstformanden bestemt ikke bare hvile på laurbærrene.

– Næsten ligeløn er selvfølgelig ikke godt nok. Vi skal holde fast i, at det ikke må være kønnet, der afgør din løn, siger hun.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…