Blot én procent skiller mænds og kvinders løn

Der er stort set ligeløn i it-faget, viser PROSAs nye lønstatistik. Kvinderne får på nuværende tidspunkt 1,34 procent mindre end mændene i faget, når man sammenligner jobfunktion og erhvervserfaring. For to år siden var forskellen på omkring 2,5 procent.

Til sammenligning viste en større ligelønsrapport i 2013 fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), at lønforskellen mellem danske mænd og kvinder, der har samme type uddannelse, erhvervserfaring og job, ligger på mellem 4 og 7 procent. Dermed er PROSA langt fremme i forhold til det øvrige arbejdsmarked.

– Jeg synes selvfølgelig, det er dejligt, at vi er så tæt på, at det er kvalifikationer og ikke køn, der bestemmer, hvad man får i løn. Men vi er ikke helt i mål endnu, siger næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen.

Geografisk ujævnt

Der er nemlig forskel på, hvor tæt man er på ligeløn, når man kigger på, hvordan lønnen fordeler sig geografisk. Den største forskel mellem kønnene finder man på det private område øst for Storebælt. Her er forskellen 2,15 procent. Statistikken viser samtidig, at der i løbet af de to seneste år er sket et stort fald i kvinder på overenskomst i øst.

– Når det kommer til tallene øst for Storebælt, skal man huske på, at de mange, der har skiftet fra CSC til andre arbejdspladser, betyder, at der på dette område er blevet større forskel end sidste år. Herunder er flere skiftet til arbejdspladser uden overenskomst. Og vi ved, at der generelt oftere er ligeløn på arbejdspladser med overenskomst, siger Hanne Lykke Jespersen.

Forskellen på størrelsen af mænds og kvinders lønseddel på det private område vest for Storebælt er 0,72 procent mere til mændene. På det offentlige område er forskellen på 0,26 procent, men her er det kvinderne, der tjener en lille smule mere end mændene. En af forklaringerne på det kan være, at kvinderne i det offentlige har et langt højere uddannelsesniveau end for to år siden.

Vigtigt at avancere

En ting, der har betydning for, hvor meget du får i løn, er, om du løbende stiger i graderne, påpeger Hanne Lykke Jespersen.

– Noget, der ofte nævnes som medvirkende årsag til, at kvinder får mindre i løn end mænd, er, at kvinder ikke avancerer i samme grad som mænd og dermed ikke opnår de vellønnede jobs. For at vurdere den effekt på vores område har vi set på tallene alene ud fra it-erfaring og altså uden at korrigere for jobfunktion, siger hun.

Ved at gøre det bliver forskellen generelt 1,6 procent. På det østlige private område er forskellen 3,5 procent og på det vestlige private område 1,4 procent. Forskellen på det offentlige område er 1 procent, men her er det kvinderne, der tjener 1 procent mere end mændene. Baseret på de tal konkluderer Hanne Lykke Jespersen, at problemet med manglende avancement ikke er til stede generelt eller er ubetydeligt, når det kommer til it-branchen.

– En anden af forklaringerne på, at lønforskellen på den måde bliver lidt større, er, at arbejdsområder, der har overvægt af kvinder, som eksempelvis design, generelt er aflønnet lavere end arbejdsområder med mange mænd, siger hun.

Kan selv

Helt generelt er der kommet flere yngre kvinder til i faget sammenlignet med undersøgelsen for to år siden, og det vil med tiden sætte sine spor, siger Hanne Lykke Jespersen.

– Jeg tror, at en af grundene til, at vi er så tæt på ligeløn, er, at der i øjeblikket kommer nogle kvinder ind i faget, som ved, at det ikke nytter noget at vente på, at man får tilbudt mere i løn. Man skal selv kræve det. Og det gør de, siger hun.

Lige ved og næsten slår som bekendt ingen mand af hesten. Så PROSA skal ifølge næstformanden bestemt ikke bare hvile på laurbærrene.

– Næsten ligeløn er selvfølgelig ikke godt nok. Vi skal holde fast i, at det ikke må være kønnet, der afgør din løn, siger hun.


Læs også...

EU’s regler om løngennemsigtighed skulle egentlig være gennemført i Danmark denne sommer. Nu er fristen udskudt til 2027. Her får du overblik over,…

Fagbevægelsen har måske i de seneste 20-30 år haft svært ved at skabe den store fortælling om det gode arbejdsliv og formidle vores visioner for…

Supercomputeren har et innovativt chipdesign, der gør det muligt at udføre mere end to kvintillioner beregninger per sekund.

VM-bolden er en AI sladrehank og robothunde patruljerer i Mexico. Velkommen til et verdensmasterskab, hvor kunstig intelligens også har sneget sig ind…

Siden 2023 har tænketanken Digital Infrastruktur forsøgt at få politikere og offentlighed til at sætte vores digitale færdsårer og datasikkerhed på…

Google, Microsoft, Amazon og en lang række internationale techvirksomheder har de seneste år sat turbo på udviklingen i Polen med 600.000 IT-folk…

Kalmarunionen har ligget i toppen af verdensranglisten de seneste to år, når det handler om globale konkurrencer i cybersikkerhed. PROSAbladet mødte…

Mens vi smører os ind i faktor 30, er tech-giganterne i gang med at trække historiens største abonnementsfælde ned over hovederne på os. Det advarer…

4-dages arbejdsuge er så stor en succes, at 90 procent af alle virksomheder fortsætter efter testperiode. Til gengæld giver AI pt. en del udviklere…

I spil kan man slippe de mest progressive, vilde og potentielt ustabile idéer løs uden at risikere samfundets kritiske infrastruktur, samtidig med at…