Der må ikke forekomme krænkelser på de danske arbejdspladser. En arbejdsgiver er netop blevet dømt af Østre Landsret til at betale en godtgørelse på 250.000 kroner til en tidligere medarbejder for ikke at stoppe seksuelle krænkelser begået mod hende.
– Men sexchikane er kun en enkelt del af det samlede begreb, som Arbejdstilsynet kalder krænkende adfærd, understreger Signe Rasmussen, der er jurist i PROSA.
Krænkende adfærd kan være alt fra mobning over nedværdigende behandling til altså seksuel chikane, og der følger ikke en tjekliste med.
– Der er ikke en klar definition på, hvad eksempelvis seksuelle krænkelser er. Det afhænger af, hvordan 'modtageren' opfatter det. Derfor er det også et rigtig svært område for nogle at navigere i, når grænsen for, hvornår noget var over stregen, er individuel, siger Signe Rasmussen.
Det er oplevelsen af de krænkende handlinger, der er central
Men juridisk set er det uden betydning, om en handling er et udtryk for ubetænksomhed eller en decideret beslutning, understreger juristen:
– Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central for, om der er tale om en krænkelse.
En arbejdsgiver har ifølge loven en forpligtelse til at sikre, at alle medarbejdere har et trygt arbejdsmiljø, herunder også det psykiske arbejdsmiljø.
– Det betyder, at de ansatte skal kunne møde på arbejde med en klar forvisning om ikke at blive mødt med en krænkende adfærd, siger Signe Rasmussen.
Hvis du bliver udsat for en krænkelse, skal du fortælle det til en leder, en tillidsrepræsentant eller en arbejdsmiljørepræsentant. Bedst er det at følge op med en mail, så der ligger noget på skrift om, at du har oplyst din arbejdsplads om, hvad der er sket.
Arbejdsgiveren bør sørge for at få belyst sagen bedst muligt ved at inddrage alle involverede og få deres version af sagen gennem en beskrivelse af det faktiske hændelsesforløb.
– Det er vigtigt, at din arbejdsgiver behandler sådanne sager med diskretion og ikke drager forhastede konklusioner. Det er ingen tjent med, og det hjælper i hvert fald ikke den part, der føler sig krænket, siger Signe Rasmussen.
En ting, der ifølge juristen spiller ind på håndteringen af et krænkelsesforløb, er, hvem krænkeren er. For der er stor forskel på, om man bliver udsat for krænkelser fra en chef eller en kollega.
– Uanset hvem der udsætter hvem for sexchikane, er det ubehageligt. Men det er altid mere alvorligt, når det er chefen, der står bag chikanen. Ikke alene fordi chikane aldrig er velkommen, men også fordi der er en hierarkisk forskel på parterne. Hvis man bliver udsat for chikane af sin chef, vil der altid være usikkerheden omkring ens jobsituation, hvis man vælger at gå videre med det. Kan det koste mig jobbet, hvis jeg siger noget til nogen? tænker mange, siger juristen.
Hun peger også på, at chefen samtidig repræsenterer virksomheden og dens ledelse. Derfor kan det virke ekstra usikkert for en medarbejder, når det er en chef, der krænker en ansat.
Oplever du krænkelser på din arbejdsplads, kan du altid kontakte PROSA.
– Uanset om et medlem har været udsat for krænkelser eller bliver beskyldt for at krænke en kollega, forsøger vi at hjælpe bedst muligt. For nogle er det rart at kunne læsse af og få en afklaring af, hvilke rettigheder man har. Andre ønsker os med inde over hele forløbet, og at vi varetager kontakten til arbejdsgiveren, siger Signe Rasmussen.
Uanset om et medlem har været udsat for krænkelser eller bliver beskyldt for at krænke en kollega, forsøger vi at hjælpe bedst muligt
Hun understreger, at alle reagerer forskelligt på at være udsat for krænkelser. For nogle kan det betyde, at man er nødt til at melde sig syge, og her kan PROSA blandt andet hjælpe med rådgivning om, hvordan man kan vende tilbage til arbejdspladsen.
– Og hvis man fuldstændig har mistet tilliden til arbejdspladsen og slet ikke ønsker at vende tilbage, er det også noget, vi rådgiver om og hjælper med, siger juristen.
Det koster en arbejdsgiver 250.000 kroner at have undladt at gribe ind, da en kvindelig ansat blev groft chikaneret af en kollega. Det har Østre Landsret for nylig afgjort. Da hun fortalte om chikanen, blev hun tilmed fyret, skriver Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Kvinden var ansat på en virksomhed med omkring 100 ansatte, og hen over en periode på seks måneder blev hun udsat for massiv seksuel chikane fra en mandlig kollega. Hun modtog et utal af opkald og sms’er med groft seksuelt og voldeligt indhold. Hvis hun ikke svarede, dukkede kollegaen op på hendes bopæl. Flere gange resulterede det i voldtægt.
Voldtægterne fandt ikke sted på arbejdspladsen eller i arbejdstiden. Men det gjorde til gengæld en del af sms’erne og telefonopkaldene. Hun blev også udsat for det, der beskrives som grov befamling, på arbejdspladsen.
Den mandlige kollega blev i 2020 fundet skyldig i en straffesag for i flere tilfælde at have voldtaget kvinden. Kvindens fagforening søgte på sit medlems vegne godtgørelse og fik altså medhold i Østre Landsret. 250.000 kroner lød beløbet på. Landsretten begrundede den høje godtgørelse med, at arbejdsgiveren havde fyret kvinden, dagen efter at hun havde fortalt om chikanen. Derudover fandt chikanen sted på arbejdspladsen og i arbejdstiden. Derfor kunne arbejdsgiveren drages til ansvar for de seksuelle krænkelser – også selv om arbejdsgiveren ifølge retten ikke havde kendt til forholdene, mens de stod på.
Det er ifølge FH første gang, at en dom fastslår, at en arbejdsgiver også har pligt til at forebygge sexchikane. Arbejdsgiverne har altid har haft en forebyggelsespligt efter arbejdsmiljøreglerne. Men denne dom fastslår, at forebyggelsespligten også skal følge ligebehandlingsloven. Dermed har arbejdsgiver også pligt til at sørge for et chikanefrit arbejdsmiljø.
