DATA

Danske skoleelevers data må ikke videregives til Google

53 kommuners brug af Chromebook-computere er i strid med loven, og nu skal de rette ind, lyder det i en afgørelse fra Datatilsynet. Hos PROSA peger formand Niels Bertelsen på, at sagen er et klart udtryk for, at vores folkeskoler er udfordret på teknologiforståelse.

 

Når skolebørn i en lang række af landets kommuner i dag gør brug af en Chromebook, bliver data fra computerne delt med Google, og det er i strid med reglerne. 

Sådan lyder konklusionen i en afgørelse fra Datatilsynet, der nu giver et påbud i Chromebook-sagen, der har kørt siden 2019. 

Påbuddet betyder, at 53 kommuner skal rette ind og begynde at følge datareglerne. 

I første omgang skal kommunerne give en tilbagemelding inden den 1. marts, hvor de fortæller, hvordan de vil leve op til lovgivningen. Herefter har de 53 kommuner indtil den 1. august til at få styr på brugen af Chromebook-computerne, så reglerne bliver overholdt. 

Data må ikke bruges til alting

Grundlæggende er problematikken, at elevernes data i dag bliver videregivet til Google, som herefter kan bruge dataen til selskabets egne formål. 

I visse tilfælde er der lovhjemmel til, at elevdataen kan videregives og bruges af Google. Det gælder eksempelvis, når oplysningerne bliver brugt til at forbedre sikkerheden, fortæller Datatilsynet. 

Men der er ikke hjemmel til, at informationerne fra de danske elever bliver brugt til at vedligeholde og forbedre Google Workspace for Education-tjenesten, ChromeOS og Chrome-browseren, eller til at daten bliver brugt til at udvikle nye funktioner og tjenester i ChromeOS og Chrome-browseren.

Inden man tager et værktøj i brug, skal man som dataansvarlig få sig et overblik over, hvordan man behandler personoplysninger i det, og man skal kunne dokumentere det.

- It-services fungerer i dag ofte på den måde, at videregivelse af personoplysninger er indbygget i produktet, og at anvendelsen af oplysningerne ofte er en forudsætning for, at man kan få det fulde udbytte i produkternes funktionalitet. Det sker dog ikke altid med tilstrækkeligt fokus på beskyttelsen af de borgere, hvis oplysninger bliver brugt, siger Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet, i en pressemeddelelse og fortsætter: 

- Men hverken funktionaliteten af de løsninger, man gerne vil bruge, leverandørens markedsposition, den standardiserede opbygning eller den blotte anvendelse af et standardprodukt kan begrunde, at man ikke lever op til de regler om databeskyttelse, som man fra politisk hold har besluttet, at vi skal have i Europa.

Manglende afklaring 

Datatilsynet pointerer i sin afgørelse, at kommunerne ikke havde afklaret, hvordan elevernes data ville blive brugt af Google, inden Chromebook-computerne blev taget i brug. 

- Inden man tager et værktøj i brug, skal man som dataansvarlig få sig et overblik over, hvordan man behandler personoplysninger i det, og man skal kunne dokumentere det. Det krav gælder alle organisationer. Men når der er tale om offentlige myndigheder – hvor vi som borgere ikke selv kan fravælge, at vores oplysninger bliver behandlet – har Datatilsynet en særlig forventning om, at de nødvendige analyser bliver både gennemført og dokumenteret, siger Allan Frank.

Jeg synes, det er ret og rimeligt, at vi ved, hvem der tilgår danske elevers opgaver.

Hos PROSA understreger formand Niels Bertelsen, at det er afgørende, at kommunerne får styr på sagerne og overholder reglerne. 

- Chromebook-sagen kører på femte år, og i den periode har folkeskolens elever ikke haft et alternativ til at bruge Google Workspace. Jeg synes, det er ret og rimeligt, at vi ved, hvem der tilgår danske elevers opgaver, siger Niels Bertelsen og fortsætter: 

- Jeg synes også, at sagen peger på, at vores folkeskoler er udfordret på teknologiforståelse. De har åbenlyst ikke gennemskuet, at prisen på billige Chromebooks til folkeskolen er, at eleverne betaler med deres data. Der findes alternativer til de eksisterende produkter, så der har ikke været og er fortsat ikke en undskyldning for ikke at gribe til handling nu. Teknik og etik kan faktisk gå hånd i hånd. 

KL: Svært for den enkelte 

Chromebook-sagen startede i 2019, da en far til en skoleelev sendte en klage over, at hans otteåriges søns navn og skole kunne ses på Youtube, som er en del af Google. 

Årsagen til, at oplysningerne havnede på Youtube, var, at en af sønnens kammarater havde lånt Chromebook-computeren og skrevet en besked på Youtube. Klagen fik Datatilsynet til at gå ind i sagen, og nu skal de 53 kommuner altså rette ind. 

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er kontorchef Pia Færch ærgelig over, at kommunerne selv skal finde ud af, hvordan reglerne skal efterleves. KL vil derfor hjælpe kommunerne i fællesskab med, hvordan de kan leve op til lovgivningen. 

- Vi har flere gange efterlyst, at vi kunne få noget hjælp fra staten eller fra EU. Man kan ikke sidde som enkelt kommune med sådan nogle techgiganter som Google, siger hun til Ritzau. 

Datatilsynet kommer selv med en række forslag til, hvordan kommunerne kan få bragt orden i sagerne. Eksemplerne på en løsning kunne være: 

  • At kommunerne ikke længere videregiver personoplysninger til Google til disse formål. Det vil sandsynligvis kræve, at Google udvikler en teknisk mulighed for, at de pågældende datastrømme afskæres.
  • At Google selv afstår fra at behandle oplysningerne til disse formål.
  • At Folketinget tilvejebringer et tilstrækkeligt klart retsgrundlag for videregivelse til disse formål.

 

Du kan læse hele Datatilsynets afgørelse her.


Læs også...

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…

Hobbyuddannelser i tech kun for piger og fællesskaber for tech-kvinder skal ændre på, at kun 25 procent af it-specialisterne i Estland er kvinder. Det…

Estiske iværksættere har skabt en online-uddannelse uden lærere, som på 12 måneder skal hjælpe med at uddanne it-specialister til virksomhederne.…

Telliskivi Creative City er Tallinns svar på Silicon Valley. PROSAbladet har besøgt Lift99, der er en it-hub den tec- og økosmarte bydel. Fællesskab…